Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Jeg ville ikke bryde mig om at tage pladsen for en anden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg ville ikke bryde mig om at tage pladsen for en anden

For knap et år siden trådte Kasper Kiran Larsen på en mine i Afghanistan. I dag er han både ben- og armamputeret og godt i gang med genoptræning. Han vil ikke have særbehandling i forhold til andre handicappede. -

- Mads Nissen/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Kasper Kiran Larsen på 24 år mistede halvdelen af sin højre arm og højre ben i Afghanistan, men vil ikke foran i køen til behandling

Den 11. marts 2009 trådte den unge konstabel Kasper Kiran Larsen på en mine i Afghanistan. Han mistede højre ben under knæet og halvdelen af sin højre arm og har siden været igennem måneders genoptræning, både på Rigshospitalet og i Texas i USA.

Den 24-årige veteran afviser, at der skal være ekstra service til hjemvendte soldater frem for andre borgere:

- Jeg synes ikke, man skal gøre forskel på os soldater og en, der er født med sit handicap, eller en, som er blevet kørt ned på gaden herhjemme.

Men synes du, hjemvendte soldater skal have adgang til mere træning eller særlige hjælpemidler?

- Nej. Jeg ville ikke bryde mig om at tage pladsen for en anden, fordi han ikke havde været udsendt til Afghanistan.

Annonce
I dag har Kasper Kiran Larsen en benprotese, som kommunen har tildelt ham. Han kunne dog godt tænke sig en særlig protese, han kunne løbe på, eller et ben, han kunne svømme med.

- Folk i forsvaret, der kommer til skade, er jo ofte meget aktive folk, og det gælder også mig. Men der er et legat i forsvaret, hvor man kan søge til en ekstra protese, og det har jeg tænkt mig at gøre, for jeg er jo afhængig af det hele livet, siger han.

Kasper Kiran Larsen var uddannet tømrer, da han aftjente sin værnepligt i 2006. Han syntes, en international udsendelse lød spændende og blev udsendt til Afghanistan. Da han kom hjem, sagde han op i forsvaret og tog arbejde som tømrer igen. Men efter nogle få måneder fik han tilbud fra en gruppefører om endnu en mission.

- Og så hoppede jeg på vognen.

I sommer var Kasper Kiran Larsen genstand for megen medieomtale, fordi Brøndby Kommune ikke kunne skaffe ham en egnet bolig, og han derfor måtte bo flere måneder på Rigshospitalet, selvom han var færdigbehandlet. Det fik politikere til at foreslå, at krigsveteraner skal foran i køen til handicapboliger, og i samme forbindelse lovede forsvaret at indrette særlige handicapboliger til hjemvendte soldater.

Kort efter omtalen skaffede kommunen dog Kasper Kiran Larsen en lejlighed ved Brøndby Strand. Og siden har han blandt andet været en måned i Texas på genoptræning sammen med en fysioterapeut og en ergoterapeut på forsvarets regning:

- Det var selvfølgelig ikke fedt at vente så længe på et sted at bo, men generelt er jeg blevet rigtig godt behandlet af både forsvaret og Rigshospitalet. Altså, jeg har jo ikke noget at sammenligne med. Og genoptræningen i Texas var rigtig, rigtig god. De har meget mere erfaring derovre, fordi de har så mange sårede. Og man træner længere tid - det er ligesom en arbejdsdag fra klokken otte om morgenen til ud på eftermiddagen, fortæller Kasper Kiran Larsen.

I dag går han stadig til genoptræning på Rigshospitalet, dog kun halvanden time et par gange om ugen. Og så skal han til at arbejde igen. Ikke nødvendigvis inden for forsvaret, selvom de gerne vil finde noget til ham.

- Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg har lyst til. Jeg gik ind i forsvaret for at være kampsoldat, og hvis jeg skal arbejde inden for forsvaret, sådan som det er nu, bliver jeg jo limet fast til en kontorstol, og det er nok ikke rigtig mig.

Har du fortrudt, du tog af sted?

- Næh, det tror jeg ikke. Hvis jeg havde kendt udfaldet, var jeg nok blevet hjemme. Men jeg blev jo ikke tvunget til det. Og hvis jeg fortryder det nu, bliver det først rigtig trist.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock