Eksperter: Lang tradition for religiøse hensyn

Grundlæggende er det dog René Dybdal Pedersens opfattelse, at man på lokalt plan stadig formår at give plads til forskellige religiøse traditioner og skikke uden de store problemer.- Det er vist mest på nationalt plan, at man betragter dette som et problem. Lokalt, på de enkelte skoler og hospitaler, finder man som regel ud af tingene på en måde, der ikke skaber nogen form for ballade, siger René Dybdal Pedersen.

Også religionssociolog Morten Warmind, der er studieleder ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, mener, at den aktuelle reaktion kan ses som en udløber af, at det store flertal af danskere ikke er opmærksomme på, hvordan religion allerede spiller en afgørende rolle for samfundets rammer.

- Hele det danske samfund er indrettet efter den kristne religion med helligdage, ugedage og ferier. På universitetet flyttede man eksempelvis efterårsferien, men påskeferien kan man ikke flytte. Den er urokkelig. Gud vinder altid. Man kunne heller ikke drømme om at have undervisning om søndagen, siger han og fortsætter:

- Det er sådan, samfundet er indrettet. Det er vi glade for. Men hvis man er en del af en anden religion, kan det virke mærkeligt. Det er et område, hvor man ikke tager særhensyn. Hele vores samfundsopbygning er potentielt tromlende i forhold til andre religiøse grupper.

Der bliver allerede i dag på flere områder taget særlige hensyn til andre religiøse grupper i samfundet. Eksempelvis kan personale på sygehuse sige nej til at medvirke ved aborter, hvis det strider mod deres religiøse overbevisning. Og medlemmer af Jehovas Vidner, der ikke vil aftjene værnepligt - hverken i hæren eller som militærnægtere - er siden 1995 blevet straffet med samfundstjeneste.

Også inden for særlige sektorer bliver der taget hensyn til religiøse behov. Ved Regionshospitalet Silkeborg har repræsentanter fra hjemmeplejen, hospitalsafdelingen og Palliativt Team eksempelvis udarbejdet en vejledning i omsorg for alvorligt syge og døende.

Her er der retningslinjer omkring spiseregler, død og begravelse samt mere specifikke regler om eksempelvis blodtransfusion, når det gælder medlemmer af Jehovas Vidner, og overholdelse af sabbaten for jøder.