Hun understreger, at det ikke kun er religiøse særhensyn til muslimer, undersøgelsen skal fokusere på – det er særhensyn til alle religioner.

Risikerer det ikke at blive en ekstremt omfattende undersøgelse?

– Vi kan jo starte med at se på de eksempler, der har været i udlandet og herhjemme.

Men hvordan afgrænser man, hvornår der er tale om et religiøst særhensyn?

– I virkeligheden er det grundlæggende skel: Hvordan er det i forhold til de gældende regler i det danske samfund? Grundprincippet i det danske samfund er, at de samme regler gælder for alle. Har du et forældremøde, jamen så er det for alle forældre.

Hvad med sådan noget som at bede fadervor i skolen, som nogle skoler gør. Er det et religiøst særhensyn?

– Der har vi selvfølgelig nogle bestemte traditioner, som bunder i, at vi er et kristent land. Men det er også noget, der kan diskuteres. Hvor grænserne præcis går, det kan jeg ikke sige. Så havde der ikke været behov for at rejse denne debat, siger Karen Jespersen og tilføjer, at særhensyn i hendes optik ikke altid er noget negativt:

– Vi tager også særhensyn til for eksempel mennesker, der har læsevanskeligheder. Men selve grundprincippet er, at der er lighed for loven, at de samme regler gælder for alle. Og det er meget vigtigt at holde fast i. At vi ikke inden for de fælles rammer bare accepterer krav, som strider mod det princip.

Og netop derfor er det vigtigt med en undersøgelse, som afdækker særhensynenes omfang og kan danne grundlag for generelle regler på området, mener hun:

– Vi er nødt til at gøre os klart, hvad det er for et fænomen, vi står over for. Ellers vil vi hver gang reagere, som om det er noget tilfældigt. Det bør skrives i bekendtgørelsen om folkeskoleloven, at officielle forældremøder selvfølgelig er for alle forældre.

agger@kristeligt-dagblad.dk