Hvis man ser det danske bogmarked som et isbjerg, så udgør det, de fleste forbinder med branchen, nemlig skønlitteraturen, kun den lille top, der stikker op over havoverfladen. Nedenunder – og ofte usynligt – ligger det, som forlagsbranchen tjener de fleste af deres penge på, nemlig faglitteratur og skole- og lærebøger til grundskolen, ungdomsuddannelserne og voksenundervisningen.
Et kig på det såkaldte bogbarometer, som Forlæggerforeningen hvert kvartal offentliggør, viser, at skole-og lærebøgerne skiller sig ud ved en markant højere omsætning end skønlitteraturen – kun overgået af faglitteraturen, der stadig i 2008, som den sidste årsstatistik er fra, udgør forlagenes største indtægtskilde.
Alligevel er det yderst sjældent, at offentligheden får kendskab til nyudgivelser på lærebogsmarkedet. Bøgerne bliver næsten aldrig omtalt eller anmeldt i avisernes spalter, og deres forfattere, der typisk er undervisere, bliver ikke portrætteret i store interview, som skønlitterære forfattere gør det.
– Når man tænker på, at der hvert år fødes 60.000 børn, der igennem deres skoletid gennemgår en læring og en socialisering, der er afgørende for deres måde at tænke på, så er det uforståeligt, at der ikke er en større interesse for de bøger og materialer, de bliver undervist efter, siger Gyldendals administrerende direktør, Stig Andersen.
Gyldendal Uddannelse og forlaget Alinea er de to største spillere på lærebogsmarkedet med tilsammen omkring 600 nyudgivelser om året inden for alle fag i grundskolerne og de gymnasiale uddannelser. Dertil kommer en mængde mindre forlag, hvoraf mange er specialiserede inden for bestemte fagområder eller pædagogiske retninger. I 2008 udkom ialt næsten 4500 titler.
– Det er lidt tankevækkende, at der ikke er større interesse for, hvad der bliver udgivet. Det er jo er en del af fundamentet for, hvordan de kommende samfundsborgere bliver formet i skolerne. Og for massemedierne burde det være interessant, da det jo også er de kommende avis- og boglæsere, vi taler om, siger Ebbe Dam Nielsen, der er forlagsdirektør i Alinea.
Lærebogsforlagenes grundlag er præcist det samme som de læseplaner og vejledninger, der bliver udsendt fra Undervisningsministeriet. Sker der ændringer i en læseplan, vil det typisk hurtigt blive fulgt op med en eller flere bøger eller nye lærebogssystemer. Skolernes udfordring er så at vælge det bedste – og ikke mindst det, som økonomien tillader.
Hos forlagene mærker man tydeligt, at kommunerne er presset på økonomien, og markedet for lærebøger har de senere år været vigende.
– Skolerne står hele tiden i en valgsituation, og lige nu kan vi mærke, at de holder sig til det sikre. Det betyder, at de først og fremmest køber bøger og i mindre grad digitale materialer, siger Ebbe Dam Nielsen.
Det samme oplever Mathias Bruun, der er direktør for Gyldendal Uddannelse: Selvom markedet viger, er der stadig stor efterspørgsel på den klassiske grundbog, der tilbyder et liniært læringsforløb, siger han.
Han er ikke så overrasket over, at lærebøger ikke "hitter" i offentligheden:
– Nyhedsmæssigt er det ikke sexet, at der udkommer en ny matematikbog for 3. klasse, men til gengæld kan det undre mig, at der ikke i Danmark er mere seriøs forskning i læremidler. Reelt ved vi ikke meget om, hvad der virker, og hvad der ikke gør, siger Mathias Bruun.
washuus@kristeligt-dagblad.dk