Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kort nyt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort nyt

Kommenter Hold mig opdateret

Korte nyheder fra Liv & Sjæl

Tv-program på DR skifter fokus

I år bliver DR?s program "Tro og eksistens" erstattet med en udsendelsesrække under navnet "Mennesker og tro". Forskellen er, at programmet om tro og eksistens er meget filosofisk, mens det nye program vil komme til at handle om troens univers med vægt på mennesker og det, de tror på. Det siger programmedarbejder ved DR Anders Laugesen til nyhedsbrevet Kirke og Medier. Han fortæller samtidig, at DR skal vække interesse blandt folk for at tage livets store spørgsmål op.

Debat om sundhedsvæsnet

Har det danske sundhedsvæsen mistet sin kvalitet? Det diskuteres i en ny bog, "Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen", der er skrevet af 15 erfarne læger og en sygeplejerske. Der er for meget papirnusseri og for lidt pleje i sundhedsvæsenet, mener forfatterne. De mener også, at det er tid at starte en åben og kritisk debat, når det, der engang blev betegnet som "verdens bedste sygehusvæsen", ikke længere står mål med virkeligheden.

Torben Ishøy (red.): "Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen". 286 sider. 229 kroner. Forlaget Vandkunsten.


Annonce
Spiritualitet i virksomhederne

Spiritualiteten er kommet ind i måden at føre virksomhed på. I en ny bog, "Ledelse og visdom", portrætteres 29 topledere fra 15 forskellige lande, og portrætterne viser, at når topcheferne bygger deres virksomhedsledelse på en åndelig livsanskuelse, kan de opnå succes, glæde og anerkendelse, samtidig med at de kan tage hensyn til alle.

Peter Pruzan og Kirsten Pruzan Mikkelsen: "Ledelse med visdom". 400 sider. 350 kroner. Gyldendal.


Projekter med sang får penge


Sang skal være mere i fokus, og i efteråret fik 11 projekter med sang 250.000 kroner fra den såkaldte sangpulje i DR?s Syngelyst-kampagne, og flere penge er på vej. Det skriver nyhedsbrevet Kirke og Medier. Projekterne er alt lige fra en dagpleje med masser af sang til en efterskole, der vil skabe fællesskab forankret i sang. Og nu er Syngelyst-kam-pagnen kommet med end- nu en pulje på 250.000 kroner.

Magasin for nydanske kvinder


Kunst, rejser, holdninger og skønhed. Som i ethvert andet kvindemagasin spænder emnerne vidt i det nye onlinemagasin Ethniqa Magazine. Magasinet er skrevet af og for nydanske kvinder, og redaktionen består af 25 vidt forskellige kvinder fra vidt forskellige steder i verden. Læs mere om det nye magasin på www.cntact.dk.

Ordenssansen er gammel

Israelske forskere mener at have fundet tegn på, at tidlige mennesker kunne leve ganske organiserede liv 500.000 år tidligere, end man hidtil har troet. Arkæologiske udgravninger af en 750.000 år gammel boplads i det nordlige Israel tyder blandt andet på, at beboerne inddelte deres leveareal i forskellige områder. Menneskene kan have siddet og tilhugget stenværktøj i et område, mens de for eksempel kan have syslet med tilberedningen af nødder i et andet, mener forskerne. Dette er et tegn på moderne adfærd og kræver sofistikerede sociale evner, som mange har ment tilhører det moderne menneske, skriver videnskab.dk.

Nethjælp til voldsramte


Hvert år flytter 2000 kvinder på krisecenter, men disse udgør kun toppen af isbjerget, for Statens Institut for Folkesundhed skønner, at 28.000 kvinder lever med vold i hverdagen. Nogle af disse forsøger Dannerstiftelsen nu at nå via netrådgivning, som er tiltænkt dem, der aldrig kommer i kontakt med et krisecenter – måske fordi de føler skyld og skam over det, de har været udsat for.

Netsurfing og depression

Britiske forskere mener at have fundet en sammenhæng mellem depression og surfing på internettet. Jo længere tid man bruger på nettet, desto mindre lykkelig er man. Hvorvidt man bliver deprimeret af at tilbringe mange timer online, eller om man er på nettet, fordi man er deprimeret, vides derimod ikke. Dog ligger det fast, at en mindre gruppe af befolkningen har store vanskeligheder ved at kontrollere, hvor meget tid de tilbringer på nettet, og det påvirker deres daglige gøremål skriver forskning.no.

terkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock