FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kirke & tro

To kvinder fanget af en fælles sag

06. feb 2010 00:00 I anledning af Diakoniens Dag fortæller pensionist Johnna Olsen og fangekorsleder Louise Adrian om lysten til at udrette noget for andre

Kommentér
Share
Diakoniens dag
Diakoni betyder, at man på et kristent grundlag tjener mennesker i sygdom, alderdom og nød. Det er Dansk Diakoniråd, der står bag Diakoniens Dag, som blev afholdt første gang i 2005 og afholdes hvert år den første søndag i februar.

Formålet med Diakoniens Dag er først og fremmest at gøre diakoni synligt rundt om i landets sogne og kirkelige væresteder og være en dag, hvor der er mulighed for at takke de frivillige, der allerede udfører diakonalt arbejde. Dagen skal også inspirere og være afsæt for nyt diakonalt arbejde.
Udskriv
Tip en ven
Billede
Johnna Olsen vil i aften fortælle om sit arbejde med diakoni efter en andagt i Københavns Domkirke. -- Casper Christoffersen/Scanpix.

Kirstine Thye Skovhøj
I aften kan man møde to forskellige kvinder med en fælles sag i Københavns Domkirke. Her fejrer de kirkens sociale arbejde og ansvar på Diakoniens Dag. Kristeligt Dagblad har talt med dem begge om, hvad levende kristendom betyder for dem.

Hver uge synger og leger Johnna Olsen med de børn, der kommer i Kirkens Korshær på Christianshavn. Louise Adrian synger også i sit diakonale arbejde, men det er med en gruppe af indsatte fra Vridsløselille Statsfængsel. De sidste 15 år har hun været leder af Fangekoret. Mens Johnna Olsen det sidste år har været frivillig i Kirkens Korshærs legestue.

I Kirkens Korhærs legestue bliver Johnna Olsen kaldt farmor. Først og fremmest er hun farmor for barnebarnet Holly, som hun jævnligt har med i legestuen, men hun er også blevet en slags farmor for de mange andre børn, der hver uge lægger vejen forbi.

– Det var helt tilfældigt, at jeg begyndte at komme her og senere blev frivillig. Holly og jeg kom gående forbi og så skiltet, hvor der stod legestue, og så kiggede vi indenfor, fortæller Johnna Olsen.

Annonce
For Johnna Olsen blev det at være frivillig i Kirkens Korshærs legestue ikke kun et tilfældigt møde, men et møde, der har givet hende nyt indhold i livet. Et liv, der ellers har været præget af personlige problemer og sygdom.

– Jeg er taknemmelig for, at jeg har fundet den her vej. Og jeg er taknemmelig for, at der er nogen, der har brug for lige netop det, jeg kan give. Min mission er, at børnene, der kommer i legestuen, er glade, siger Johnna Olsen.

Hun beskriver det at være frivillig i Kirkens Korshær som et betydningsfuldt frirum og et arbejde, der giver hende en følelse af selvværd.

– Jeg er kristen og har gået i søndagsskole som barn. Men jeg kommer kun i kirken ved højtider. Gud, han er hjemme ved mig selv, og det er også der, jeg beder mit fadervor. Nogle har kirken som et frirum. Mit frirum er at være frivillig her i legestuen, fortæller hun. I legestuen kommer typisk forældre med børn under tre år.

– Det er en god fornemmelse at synge med børnene eller lære en ung mor at strikke. Jeg føler, at jeg bidrager til samfundet her, samtidig med at jeg får dobbelt så meget tilbage, siger Johnna Olsen, mens hun stolt viser legestuen frem.

Der er også stolthed at spore i Louise Adrians stemme, når hun fortæller om sit arbejde med Fangekoret. Hun beskriver sit job som diakonalt arbejde bag murene.

– Man kan kalde Fangekoret diakonalt, fordi fangerne får en ny følelse af selvværd og en ny værdighed ved at være med i koret. De føler sig ikke længere kasserede, siger Louise Adrian. Fangekoret udfører selv diakonalt arbejde og var i 2007 med til at åbne Café Exit på Vesterbro i København, som er et tilbud til tidligere indsatte og indsatte på udgang.

Louise Adrian fortæller, at hun i sit arbejde er drevet af troen på Gud og af troen på, at hun kan være med til at give nye værdier til de syngende fanger. Gud giver hende styrke og en tro på, at tingene nok skal lykkes.

– Indimellem kan det være en udfordring at arbejde i et miljø, der er præget af bureaukrati og har stor fokus på sikkerhed. Jeg tror, det er Gud, der har båret hele Fangekoret frem. Nogle gange har jeg måttet sige til Gud, at nu måtte han få tingene til at lykkes. For eksempel hvis det har været nærmest umuligt at få udgangstilladelse til koret for at give koncerter. Så er det altid lykkedes, selvom det har været i sidste øjeblik. Det er, som om Gud går lige et skridt foran os hele tiden, siger Louise Adrian.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Massiv kritik af katolsk biskop
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: