Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Et liv i 100 eksemplarer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et liv i 100 eksemplarer

Verner Overø har netop skrevet sine erindringer til stor glæde for ikke mindst datteren. --

- Ole Mortensen/Tilsted.

Kommenter Hold mig opdateret

92-årige Verner Overø fra Holstebro har netop lagt sidste hånd på sine erindringer. De er mest af alt skrevet til datteren Pernille

Verner Overø har altid skrevet meget. Artikler, læserbreve, tanker og oplevelser. Men de mere personlige historier blev i skrivebordsskuffen indtil en aften for en del år tilbage.

Her spurgte Verner Overøs datter sin far, om han var bange for at dø. Den dengang 78-årige Verner Overø svarede: "Nej Pernille, jeg er ikke ked af, at jeg skal dø eller bange for det, men jeg ville være meget ked af det, hvis jeg ikke skulle."

– Efter den samtale, som Pernille startede med sit spørgsmål, begyndte jeg for alvor at se tilbage på mit liv og tænke over alt det, jeg havde oplevet, gjort og sagt, siger Verner Overø, der fylder 93 år i slutningen af denne måned.

Han skrev samtalen med datteren ned og lagde til, hvad han i mellemtiden havde fået lyst til at tilføje, og gav det til hende. Han begyndte også at sætte minderne fra sit liv på skrift, og sammen med en professionel erindringsforfatter, blev Verner Overø kort før jul sidste år færdig med sin livshistorie, der er blevet trykt som bog i 100 eksemplarer med titlen "Mine erindringer" hos bestillingsforlaget Underskoven. Samtalen med datteren om døden blev bogens sidste kapitel.

Annonce
Verner Overø er en af de mange ældre, der nedskriver sin historie i en slags private erindringer, skrevet til familie og nære venner. For de flestes vedkommende handler det om at dokumentere et liv og en tid, der var anderledes, og overlevere en historie til de yngre generationer, så de ved, hvad de er rundet af, og hvorfor livet formede sig, som det gjorde. Sådan var det også for Verner Overø.

– Da jeg tænkte tilbage på mit liv, syntes jeg, at jeg havde oplevet så meget, som var ganske usædvanligt, og som var værd at fortælle. Først og fremmest til Pernille. Og så til dem, der ellers gider at læse det.

– Jeg føler en lettelse ved, at det hele nu er skrevet. Min familie bør vide, hvad det er, der har rørt sig i mig, og hvad jeg har oplevet. De lærer mig bedre at kende og kan se, hvad jeg indeholder. Det er vigtigt, synes jeg. Sommetider kan man også glæde sig over, at man slipper ud af det en skønne dag. Livet altså. Men jeg er glad for, at jeg nåede at fortælle min historie i tide.

I bogen beskriver Verner Overø sin barndom på Østerbro i København, sin tid som toldelev og senere virke i utallige afdelinger af toldvæsenet og om, hvordan han endte med at bo i Holstebro.

Han skriver om Besættelsen og livet, der gik videre på trods, om sit engagement i den danske afdeling af fredsbevægelsen "World Movement for Federal Government" kaldet "En Verden". Om at han ikke regnede med, at han nogensinde ville blive gift og få børn, for selvom han ikke havde noget imod pigerne, så ville han ikke have dem boende. Og om hvordan han så alligevel med glæde og i fuld kærlighed overgav sig, da han i 1950?erne mødte sin kone Gek og fik datteren Pernille.

Han skriver også åbent og ærligt om, hvordan det alligevel ikke gik at bo under samme tag, selvom kærligheden bestod, og om folks reaktioner i begyndelsen, da parret for godt 20 år siden flyttede fra hinanden, men forblev mand og kone og er det endnu.

Mens Verner Overø skrev erindringerne, sendte han fortløbende kapitler til sin datter, som læste dem igennem. Det gav mange timers familiesnak om store tanker og små detaljer. Og selvom far og datter altid har haft et tæt forhold og talt om det meste, gav det hele alligevel mere mening for 44-årige Pernille Overø, da de livshistorier, hun havde hørt før, blev samlet under et hele.

– Stemningen i bogen slog mig. Jeg har altid kunnet mærke min fars ubetingede kærlighed, både til mig, til min mor og til det at være menneske, og det kan jeg nu læse om med hans egne ord. I det hele taget blev hans måde at gå til livet på mere tydelig for mig, da hans historie blev sat i sammenhæng. Jeg kan se, hvordan han er vokset til det menneske, jeg kender, siger hun.

Da Verner Overø blev 90 år, gav Pernille ham i fødselsdagsgave at få erindringerne skrevet færdig af en professionel erindringsforfatter. Og til sin snarligt kommende 93-års fødselsdag, holder han en lille bogreception for familie og venner.

– Jeg er glad for, at han fik skrevet bogen. Det har været en god oplevelse for ham og mig, siger Pernille Overø.

– Når han en dag dør, vil den være et godt minde for mig, som jeg kommer til at støtte mig til. Der er ting, man altid kan huske, men også nogle ting, man skal holde ekstra godt fast i, og det kan jeg nu, fordi det er skrevet ned.

duus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Plejehjem skal gøres mere attraktive for pårørende

Billedet af adopterede er stereotypt

Stjernestøvet blæser hurtigt væk

Fra shawarma til syltede rødbeder: Nordisk mad indtager skolekøkkenet

Når naturen mangler i vores liv

Spejderliv får børn i skoven

Unge homoseksuelle står frem

Jeg har vidst det gennem en stor del af mit liv

KORT NYT OM NYTÅR

Kort nyt om familieliv

Hjemmet er i detaljen

Stjerneholdet, hvor alle får sejre med hjem

Det omsorgsløse samfund

Vinderne af julequizzen er fundet

Barnet, ingen skal kende til

At leve med en flodhest i stuen

For mange mænd er karrieren lykken

Alkoholforældre får lov at sætte dagsordenen i kommunerne

Drop opdragelsen og vær dig selv

"Tilgivelse spiller en stor rolle i mit familieliv"

Opgør med den ulykkelige skilsmisse

Barnløse opgiver at adoptere

Kvinder klandrer hinanden for måden at prioritere mellem arbejde og familie på

”Min mand er en bedre mor end mig”

Når navlestrengen klippes – en gang til

Nyttehaven giver familien fællesskab

Powerkvindernes mænd taler ud

Med Gud og guitaren gennem smerten

Flere skal have en voksenven

Lykken er en voksen, der gider spille fodbold

Forældretab rammer skilsmissebørn ekstra hårdt

Kort nyt

Forældre skal være voksne

Krøller eller ej – vi elsker vores børn ...

Samfundet bliver aldrig en særlig god mor

Sønner får overdosis af bekymring

Efter scanningen er sagen klar: ”En lille prinsesse mere”

Jeg klarede alt det, min mor ikke kunne

Kedsomhed på alle kanaler

Et frirum på 50 kvadratmeter

Danske børns tv-forbrug vokser

Da tiden blev deres egen

Seje nørder på naturvidenskabelig sommerlejr

Spis, mit barn, spis!

Kort nyt

Barbaras fornemmelse for bøn

Uengagerede pædagoger er hverdag i flere vuggestuer

Familiens problemer skader børn og unge mest

Kontaktfamilier bryder isen til danskerne

Venskabet er en gevinst for begge familier

At være tæt på en kræftsyg er også en kunst

Gode råd til talen

En selvbevidst generation skal konfirmeres - individuelt og med personligt præg

Politikerne svigter børnefamilierne

Nye kæmpeinstitutioner skaber utryghed

Fra hjemligt miljø til megainstitution

Kort nyt

Ventetid på hjælpende hænder

Fri for taknemmelighedsgæld

En hånd, der kan få børnefamilier væk fra kanten

Det var ikke den familie, jeg drømte om

Kernefamilien er stadig idealernes motorvej

Familien trues af papirløse forhold

Henny og Tobias er bedstevenner

Bedstemor med forsigtige skridt

Bedsteforældre navigerer i konfliktfyldt farvand

Mænd og kvinder mødes på nettet for at få et barn

Børn født efter aftale

De mødes på en daddy-date

Kort nyt

Kort nyt

"De skal ikke ligge vågne og græde over Afghanistan"

Et massivt opbud af teateroplevelser

Børnebørn fik bedsteforældre til at skifte landsdel

Omsorg og oplevelser letter hverdagen

Børn bringer generationerne tættere på hinanden

Når sorgen bliver ved

Reformer skal styrke familiernes livskvalitet

Forældre til teenagere søger ofte hjælp

Forældre til teenagere mangler rygrad

Familieterapi brød fastlåste mønstre

Flere familier tager sig tid til en tre'er

Det giver respekt at være storfamilieforældre

Seks sæder i bilen, fem vaskekurve og fire børn - vi når det hele

Usikre forældre kan få hjælp til børneopdragelse

Boom i bøger til bedsteforældre

Al magt til børnebørnene

Skilsmissebørn får julestress

Enlige forældre og deres børn finder sammen med ligesindede til jul

Internettet er livlinen

Det er bedre med overskud til et barn end underskud til flere

Glansbilledet krakelerer, når familier kun får et barn

Aldrig mere skældud

Skolesystemet er med til at skabe ADHD-børn

Den sidste sang

Fællesskab er bedre end stjernestøv

Far, mor, børn - og spejder

Spejdere, stammefællesskaber og skumfiduser

Kort nyt om familieliv

Forældre overstimulerer babyer

Babyer hører hjemme i dobbeltsengen

Børnenes behov frem for alt

Børnelitteraturen har taget papfamilierne til sig

Fravalget af børn er mit tilvalg i livet

Jesper og Sebastian Klein: To provokatører i dansk børne-tv

Bandeordene der blev væk

Hvorfor har skilsmissebørn det sværere?

Katrines kønskamp

Far, mor og børn er bedst

Ny rapport: Børn trives bedst i kernefamilier

Familielivet er fuldt af løgne

En sammenbragt familie er hårdt arbejde

Kort nyt om familieliv

Engagementet er mit brændstof

Hold om dem

Når forholdet til svigermor sættes på prøve

Rådgivning i to generationer

flexblock
flexblock
flexblock