Verner Overø har netop skrevet sine erindringer til stor glæde for ikke mindst datteren. --
- Ole Mortensen/Tilsted.
JOHANNE DUUS HORNEMANN |
6. februar 2010
92-årige Verner Overø fra Holstebro har netop lagt sidste hånd på sine erindringer. De er mest af alt skrevet til datteren Pernille
Verner Overø har altid skrevet meget. Artikler, læserbreve, tanker og oplevelser. Men de mere personlige historier blev i skrivebordsskuffen indtil en aften for en del år tilbage.
Her spurgte Verner Overøs datter sin far, om han var bange for at dø. Den dengang 78-årige Verner Overø svarede: "Nej Pernille, jeg er ikke ked af, at jeg skal dø eller bange for det, men jeg ville være meget ked af det, hvis jeg ikke skulle."
– Efter den samtale, som Pernille startede med sit spørgsmål, begyndte jeg for alvor at se tilbage på mit liv og tænke over alt det, jeg havde oplevet, gjort og sagt, siger Verner Overø, der fylder 93 år i slutningen af denne måned.
Han skrev samtalen med datteren ned og lagde til, hvad han i mellemtiden havde fået lyst til at tilføje, og gav det til hende. Han begyndte også at sætte minderne fra sit liv på skrift, og sammen med en professionel erindringsforfatter, blev Verner Overø kort før jul sidste år færdig med sin livshistorie, der er blevet trykt som bog i 100 eksemplarer med titlen "Mine erindringer" hos bestillingsforlaget Underskoven. Samtalen med datteren om døden blev bogens sidste kapitel.
Verner Overø er en af de mange ældre, der nedskriver sin historie i en slags private erindringer, skrevet til familie og nære venner. For de flestes vedkommende handler det om at dokumentere et liv og en tid, der var anderledes, og overlevere en historie til de yngre generationer, så de ved, hvad de er rundet af, og hvorfor livet formede sig, som det gjorde. Sådan var det også for Verner Overø.
– Da jeg tænkte tilbage på mit liv, syntes jeg, at jeg havde oplevet så meget, som var ganske usædvanligt, og som var værd at fortælle. Først og fremmest til Pernille. Og så til dem, der ellers gider at læse det.
– Jeg føler en lettelse ved, at det hele nu er skrevet. Min familie bør vide, hvad det er, der har rørt sig i mig, og hvad jeg har oplevet. De lærer mig bedre at kende og kan se, hvad jeg indeholder. Det er vigtigt, synes jeg. Sommetider kan man også glæde sig over, at man slipper ud af det en skønne dag. Livet altså. Men jeg er glad for, at jeg nåede at fortælle min historie i tide.
I bogen beskriver Verner Overø sin barndom på Østerbro i København, sin tid som toldelev og senere virke i utallige afdelinger af toldvæsenet og om, hvordan han endte med at bo i Holstebro.
Han skriver om Besættelsen og livet, der gik videre på trods, om sit engagement i den danske afdeling af fredsbevægelsen "World Movement for Federal Government" kaldet "En Verden". Om at han ikke regnede med, at han nogensinde ville blive gift og få børn, for selvom han ikke havde noget imod pigerne, så ville han ikke have dem boende. Og om hvordan han så alligevel med glæde og i fuld kærlighed overgav sig, da han i 1950?erne mødte sin kone Gek og fik datteren Pernille.
Han skriver også åbent og ærligt om, hvordan det alligevel ikke gik at bo under samme tag, selvom kærligheden bestod, og om folks reaktioner i begyndelsen, da parret for godt 20 år siden flyttede fra hinanden, men forblev mand og kone og er det endnu.
Mens Verner Overø skrev erindringerne, sendte han fortløbende kapitler til sin datter, som læste dem igennem. Det gav mange timers familiesnak om store tanker og små detaljer. Og selvom far og datter altid har haft et tæt forhold og talt om det meste, gav det hele alligevel mere mening for 44-årige Pernille Overø, da de livshistorier, hun havde hørt før, blev samlet under et hele.
– Stemningen i bogen slog mig. Jeg har altid kunnet mærke min fars ubetingede kærlighed, både til mig, til min mor og til det at være menneske, og det kan jeg nu læse om med hans egne ord. I det hele taget blev hans måde at gå til livet på mere tydelig for mig, da hans historie blev sat i sammenhæng. Jeg kan se, hvordan han er vokset til det menneske, jeg kender, siger hun.
Da Verner Overø blev 90 år, gav Pernille ham i fødselsdagsgave at få erindringerne skrevet færdig af en professionel erindringsforfatter. Og til sin snarligt kommende 93-års fødselsdag, holder han en lille bogreception for familie og venner.
– Jeg er glad for, at han fik skrevet bogen. Det har været en god oplevelse for ham og mig, siger Pernille Overø.
– Når han en dag dør, vil den være et godt minde for mig, som jeg kommer til at støtte mig til. Der er ting, man altid kan huske, men også nogle ting, man skal holde ekstra godt fast i, og det kan jeg nu, fordi det er skrevet ned.
duus@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad