Livet går videre til næste generation

Læs også

flexblock

Tema

Familieliv

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

JOHANNE DUUS HORNEMANN | 6. februar 2010

Mange ældre overleverer deres livshistorie til yngre generationer i familien ved at skrive erindringer. Men det er i lige så høj grad børn og børnebørn, der efterspørger at få historien nedskrevet

Hvorfor gik mormor egentlig fra morfar i en tid, hvor skilsmisse bestemt ikke var velset? Hvad var det, der gjorde, at far blev modstandsmand? Hvordan var det, dengang man tog bad i en balje?

Spørgsmål som disse stiller mange børn og børnebørn deres forældre og bedsteforældre, og nu skriver flere og flere ældre svarene ned i private erindringer. Både den ældre, børn og børnebørn har behov for at dele det levede liv, og erindringerne giver både forfatteren selv og familien en bedre forståelse for, hvorfor livet formede sig, som det gjorde.

– De fleste mennesker har et behov for at overlevere deres historie til de yngre generationer, før det er for sent. Både de positive ting og det, der nager, siger Dorte Høeg, psykolog og leder af Videnscenter på Ældreområdet.

For den ældre selv handler det ofte om at se en sammenhæng i sit liv. Når livet kommer ned på skrift, kan man se, at de mange valg, man har truffet gennem årene, ikke var tilfældige eller uden betydning, men at der er en rød tråd og nogle forklaringer, der hænger sammen.

Annonce

– Vi ved, at positiv aldring blandt andet er forbundet med, at man kan se en sammenhæng i det liv, man har levet. Ser man sammenhængen, er der ikke rum for samme fortrydelse, som hvis det hele var tilfældigt og uretfærdigt. Og den sammenhæng kan man arbejde hen imod ved at skrive sine erindringer ned. Det kan være en form for selvterapi, siger Dorte Høeg.

Næsten samme funktion kan den ældre generations erindringer have for børn og børnebørn. Ved den mundtlige historieoverlevering får man ofte fragmenter og enkelthistorier, men med et sæt samlede erindringer tegner der sig et større billede, forklarer Dorte Høeg.

– På den måde kan det være nemmere at forstå sine forældre. Forstå, hvad der har været deres drivkraft og motivation i livet, og hvad der gjorde, at de tog de afgørende valg. For de yngre generationer kan det blive en nøgle til at forstå sig selv bedre. Der er nogle mønstre, der kan falde på plads, siger hun.

Førhen blev de private erindringer møjsommeligt skrevet ned på skrivemaskinen på A4-ark. Siden kom computeren til, og den moderne teknologi har også gjort det muligt at få udgivet det, man skriver, som en bog gennem de såkaldte print on demand-forlag.

Her tager forlaget ikke stilling til indhold eller salgbarhed, men sætter mod betaling manuskriptet op med titel, forside, bagside, kapitler og billeder og trykker bogen i det antal eksemplarer, som forfatteren ønsker.

Den mulighed benytter mange sig af. De senere år har antallet af udgivne, private erindringer, der primært er tiltænkt familie og nære venner, været støt stigende hos print on demand-forlagene. Forlaget Underskoven udgav eksempelvis sidste år 250 bøger, hvoraf to tredjedele var private erindringer i små oplag skrevet af ældre mennesker.

– En trykt bog bliver stående for eftertiden på en anden måde end almindelige A4-ark, og det tiltaler mange. Når man for eksempel rydder et dødsbo, så sorterer de pårørende ofte en masse papirer fra, men det, der er bundet ind som bog, kigger man på. Dermed bliver de private livshistorier hængende som et aktiv i slægtserindringen, siger Tom Ahlberg, direktør i forlaget Underskoven.

Men det er i lige så høj grad børn og børnebørn, der opfordrer den ældre generation til at skrive erindringerne ned, hvad enten det er på papir eller som bog. Lise Ørskov, indehaver af virksomheden Storyline, hjælper primært ældre mennesker med at skrive deres livshistorier ned. Hun og flere andre professionelle erindringsskrivere fortæller, at omkring halvdelen af henvendelserne kommer fra børn og børnebørn.

– Børn og børnebørn har et stort behov for at få overleveret en historie, som jo også er en del af deres egen historie. Ofte har eksempelvis de voksne børn talt om, at de gerne vil have deres forældres livshistorie nedskrevet, så også børnebørn og oldebørn kan læse historien om, hvor de kommer fra, og hvordan livet blev levet, dengang farfar var dreng, siger Lise Ørskov.

Mange af erindringerne indeholder barndomshistorier fra mellemkrigsårene og fra livet under og efter Anden Verdenskrig. Minder fra at leve i angst under Besættelsen, angst for den udefrakommende magt og angst for krig.

Erindringerne indeholder ofte også knap så dramatiske minder fra en hverdag, der adskiller sig væsentligt fra børns hverdag i dag. Pligter, der fyldte meget, særlig for landmandsbørn, skolegang, der for mange var forbundet med noget ganske rædselsfuldt og strengt, en enorm forskel på rig og fattig og fraværet af ting, vi i dag tager for givet såsom toilet og bad og varmt vand i hanerne.

– Jeg oplever, at der er et gensidigt behov på tværs af alle generationer for at fortælle historier fra en tid, der virkelig ikke er mere, siger Lise Ørskov.

Selvom de ældre ikke nødvendigvis er så langt i deres tankerække, når de begynder på at nedskrive historien om deres liv, så giver det færdige resultat ofte anledning til mange gode familiesamtaler, som både forældre, børn og børnebørn har stor glæde af.

– Jeg blev for eksempel kontaktet af en datter et år efter, at jeg havde skrevet hendes mors erindringer. Hun ville fortælle mig, at moderen nu var død, og at erindringerne havde betydet meget for både moderen, hende selv og hendes søster. Det var, som om livets masker blev strikket, siger Lise Ørskov.

duus@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock