Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ofre for europæiske borgerkrige glemmes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ofre for europæiske borgerkrige glemmes

Beboerne i Bujanovac-lejren i Serbien er blandt de mange internt fordrevne i Europa, som gennem lang tid har levet på randen af samfundet. De bor i kollektive lejre eller i interimistiske huse, og de har ikke mulighed for at vende tilbage til deres oprindelige hjem. --

- Jette Hansen.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

10 procent af verdens internt fordrevne bor i Europa som politiske gidsler i fastlåste konflikter uden verdens opmærksomhed

To millioner og femhundredetusinde. Så mange mennesker lever som internt fordrevne på det europæiske kontinent.

Fælles for dem er, at de har været nødt til at tage flugten i deres eget hjemland på grund af forfølgelse, etnisk udrensning eller borgerkrige. Antallet af internt fordrevne i Europa er det højeste siden begyndelsen af 1990'erne, og tallet er ikke aftagende.

Læs også: De tog flugten i eget land og blev glemt

De seneste 15 år er kun en fjerdedel af Europas internt fordrevne vendt tilbage til deres hjem. De fordrevne, der ikke kan vende tilbage på grund af uløste konflikter og fortsat forfølgelse, må affinde sig med at leve et marginaliseret liv med stor arbejdsløshed, dårlige boliger og en juridisk kamp for at få deres civile rettigheder tilbage.

Heller ikke i Serbien er antallet af internt fordrevne faldet betydeligt siden begyndelsen af den konflikt, som resulterede i deres flugt. Flere end 200.000 serbere, der er blevet fordrevet fra Kosovo, venter på, at den serbiske regering sørger for permanente løsninger, der kan ændre deres tilværelse fra et liv som internt fordrevne til et liv som almindelige borgere. Løsninger, der samtidig tager hånd om problemerne, der følger med et liv i eksil i fædrelandet. Det handler blandt andet om psykiske lidelser og manglende adgang til de ejendomme, de efterlod i flugten.

Annonce
15 kilometer nordøst for den serbiske hovedstad Beograd bor familien Stanislava i Pancevo-lejren, det har de gjort de seneste fem år.

– Vi har intet tilbage, intet at give vores sønner, fortæller 65-årige Milorad Stanislava.

I hjembyen Pec i Kosovo er ægteparrets bolig og smedje, som sønnerne skulle overtage, blevet besat. Det betyder, at forældrene ikke, som traditionen i Kosovo byder, kan videregive deres livsværk.

– Jeg ville gerne vende tilbage, men til de gamle dage, siger Milorad Stanislava grådkvalt, mens hans kone forklarer, at de opgav det håb for flere år siden.

Fremtiden for europæiske fordrevne fra Balkan til Kaukasus ser ikke lys ud. Nationale regeringer kan – eller vil – ikke finde politiske udveje på konflikterne, som fastholder de internt fordrevne, og det internationale samfund har ikke noget retligt ansvar for dem. Derudover aftager den internationale opmærksomhed og donor-interessen med tiden.

– Det er sådan, at det internationale samfunds kameralinse retter sig mod de akutte problemer, og så kommer "de glemte konflikter" eller "de glemte problemer" til at stå i skyggen af, at der er nye fænomener, der skal tages stilling til, konstaterer generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og forklarer, at der også måles på vægten, når det handler om nødhjælp.

– Der er en nødvendighed af at prioritere, og det må alle anerkende. Når man har en situation som eksempelvis den på Balkan, der er bragt nogenlunde i kontrol, så går hjælpetempoet nok lidt ned, og ressourcerne kanaliseres til mere akutte og sprængfarlige problemstillinger, forklarer generalsekretæren.

Samtidig er Andreas Kamm godt klar over, at der stadigvæk venter et stort stykke arbejde, før nødhjælpsorganisationerne med god samvittighed kan forlade landene, der huser internt fordrevne.

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ofre for europæiske borgerkrige glemmes

Jørgen Christensen, publiceret d.06/02 10:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ofre for europæiske borgerkrige glemmes
"Fremtiden for europæiske fordrevne fra Balkan til Kaukasus ser ikke lys ud. Nationale regeringer kan – eller vil – ikke finde politiske udveje på konflikterne, som fastholder de internt fordrevne, og det internationale samfund har ikke noget retligt ansvar for dem."

Nå ikke? Det er åbenbart sådan, at når man går ind i en konflikt med statuerede mål for at løse dem, så har man intet ansvar? Muligvis ikke folkeretligt, men moralsk.

Det var sådan som udgangspunkt, at Kosovo skulle forblive en del af Serbien, samt at der skulle etableres en fred, så flygtninge kunne vende tilbage.

Istedet har man de facto overdraget magten til albanske kriminelle grupper, som på ingen måde har til hensigt at lade serberne vende tilbage, og sørger for at de få tilbageblevne stedse bliver færre og færre gennem ren og skær ulovlig tvang.

Politisk udviklede konflikten sig til en krig igennem en amerikansk manøvre med at rette i en politisk aftale bag ryggen på EU i sidste øjeblik. Jeg formoder, man skelede til en chance til at narre EU til at bevare NATO efter at Sovejetunionen havde opløst sig selv og trukket alle tropper tilbage. Så freden TRUEDE redskabet til amerikansk militær dominans i EU.

At der ikke eksisterede en overhøjhed i Kosovo, med en vedtaget politisk agenda er og bliver ren og skær opspind. Men det er nok helt rigtigt, at ingen tager det alvorligt endsige vil bruge de nødvendige midler til at gennemføre den oprindelige målsætning. At løbe fra sit ansvar er ikke det samme som at sige, man ikke har det. Det er at slutte baglæns: fordi jeg ikke står ved det, så er det ugyldigt. En velkendt tankegang hos kriminelle, som bliver mere og mere almindelig i tidens politiske forråelser.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock