– Landspolitikere skal ikke sidde og lege skolebestyrelser. Det er det, som denne sag handler om. Der er en enkeltsag, som de kan slå plat på, og så bruger de den til at fiske nogle stemmer i stedet for at tage sig af den overordnede ledelse af vort land, som de er blevet valgt til. Det er grundlæggende set ærgerligt, at man styrer landet gennem kontrol i stedet for tillid, siger Robert Bladt, som understreger, at hans forening ikke kun møder hensyntagen, men også restriktioner allerede i dag.

Sognepræst Hanne Jul Jakobsen har til marts indbudt til kvindegudstjeneste i Møllevangskirken i Århus, og hun mener ikke, at politikerne skal kunne blande sig i, hvornår eller hvordan religiøse mennesker mødes.

– Det er en uheldig tendens, vi møder i tiden, med at ville indføre forbud. Forsamlingsfrihed er en dansk værdi. Så jeg er imod en kortlægning, der bare skal udpege alt det, som nogen vil have forbudt, siger hun og understreger, at det i øvrigt er vanskeligt at sammenligne et forældremøde for kvinder med en temagudstjeneste for kvinder.

Den katolske kirke i Danmark har 21 skoler og et enkelt gymnasium. Der er desuden syv katolske børnehaver. En af børnehaverne var for nylig truet af lukning, fordi Roskilde Kommune rejste tvivl om institutionens værdigrundlag.

Generalvikar Lars Messerschmidt erkender, at det offentlige i dag viser særlige religiøse hensyn også til katolikker, men han kan ikke forestille sig, at kirken vil blive ramt nu.

– At kortlægge en problemstilling er en neutral ikke-værdibestemt undersøgelse. Det kan man ikke have noget imod, siger han.

I Jehovas Vidner satser talsmand Erik Jørgensen også på at gå ram forbi ved kortlægningen.

– Vi fejrer ikke fødselsdage og jul, men mig bekendt skaber det ikke problemer. Det plejer at være ganske enkelt at lave en aftale mellem lærer, forældre og barnet om, at barnet ikke deltager i de ting, siger han, men understreger, at hensyntagen, også til mennesker med "en stærk religiøs tro", er vigtig.

Overrabiner Bent Lexner oplyser, at blandt andet forsvaret i dag tager hensyn til, at nogle soldater får fri på jødiske helligedage og den ugentlige sabbat.

– Men jeg kan ikke komme i tanker om andre jøder, som et eventuelt forbud mod religiøse særhensyn ville påvirke, siger han.

Mange andre end de muslimske mødre og fædre, som hele idéen om den religiøse kortlæning udsprang af, kender altså til, at det offentlige udviser visse hensyn. Men de har vanskeligt ved at forestille sig, at disse hensyn helt skulle forsvinde på grund af en undersøgelse.

Det synspunkt har også imam Abdul Wahid Pedersen.

– Det er spild af ressourcer at arbejde med den slags. Lad os i stedet arbejde med noget integrationsfremmende. Karen Jespersen, der har sat det i gang, lider jo af kronisk islam-forskrækkelse, så det er jo bare et udtryk for det, siger han og lyder næsten som et ekko af kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der foreløbig har valgt at trodse det politiske flertal bag undersøgelsen.

– Hvis andre har penge til en undersøgelse, så må de jo gøre det. Men det er ikke noget, jeg vil bruge penge på. Jeg vil hellere bruge penge på integration, siger Birthe Rønn Hornbech.

kirke@kristeligt-dagblad.dk