Ja selvfølgelig viser danskerne hensyn. Vi viser hensyn til mange grupper i samfundet, det være sig syge, handikappede, homoseksuelle og så sandelig også religiøse grupper af forskellige slags. Lever jøderne ikke ganske problemfrit i det danske samfund? Jehovas Vidner har vel heller ikke de store problemer med at tilpasse sig det danske samfund med de restriktioner de har i deres tro. Buddhistiske menigheder, Hinduistiske og hinduistisk inspirerede menigheder og mange flere, ja selv kristne lever da her i samfundet uden de store problemer.
Jeg tror, at grunden til den megen debat om muslimer skyldes, at de i modsætning til mange andre grupper "kræver" såkaldt positiv særbehandling. Andre grupper kan tilpasse sig det danske samfund men når der er tale om muslimer skal det danske samfund tilpasse sig deres tro og overbevisning.
Nu har jeg så gjort den store fejl at skære alle muslimer over én kam, men de muslimer der har indpasset sig og de som vil og gør en indsats for at indpasse sig i dette land behøver ikke at føle sig ramt.
De radikale muslimer der råber op om diskrimination så snart der tales om muslimer og de danske meningsdannere der følger dem lalleglade i hælene ved at kalde flertallet i Danmark for fjender af Islam så snart man stiller spørgsmåltegn ved noget der har med islam at gøre, synes jeg har fået for meget indflydelse i vort samfund.
Som jeg ser det er det ikke et spørgsmål om at lægge religiøse mennesker for had eller indskrænke religionsfriheden. Det er et spørgsmål om at man indpasser sig i det demokratiske samfund vi nu har opbygget i Danmark og ikke kommer som fremmede (eller herboende "frelste" meningsdannere)og forventer at vi ændrer vores levevis så det passer ind i deres overbevisning.
Vis gerne hensyn, men giv ikke positiv særbehandling til et mindretal på grund af religion.
Lad fortsat mænd og kvinder sidde på samme bænk i vore kirker. Lad os fortsat holde forældremøder for både mænd og kvinder. Del ikke folketinget op i en kvinde og en mands side.
Bevar fornuften og lav fortsat kurser for "mænd og finere madlavning" og "Kvinde kend din bil".
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Danmark viser hensyn til mange religiøse grupper til din ven.
Danmark viser hensyn til mange religiøse grupper
Kirkelige og religiøse lederskikkelser er nervøse for, at ny kortlægning af særhensyn til religiøse behov vil indskrænke religionsfriheden i Danmark. -
- stock.xchng.
Kirkelige og religiøse lederskikkelser frygter, at ny kortlægning af særhensyn til religiøse behov vil indskrænke religionsfriheden i Danmark
Hvor langt skal det danske samfund gå for at afskaffe særlige hensyn til muslimer og andre troende?
Ikke ret langt mener en lang række religiøse og kirkelige lederskikkelser, som Kristeligt Dagblad har bedt kommentere regeringens og Dansk Folkepartis seneste forslag om at kortlægge alle offentlige særhensyn til religion i Danmark.
At indsamle viden om tro er i sig selv i orden, lyder tilbagemeldingerne. Men hvis den nye viden bliver til for at kunne indskrænke religionsfriheden, så er retningen helt forkert.
Biskop Kjeld Holm fra Århus er en af de kirkelige meningsdannere, som frygter, at hensigterne bag ny kortlægning vil føre hele sagen ud i det absurde, hvor alle religiøse mennesker bliver lagt for had.
Annonce
– Det er tåbeligt, siger Kjeld Holm, der er tidligere formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling, og uddyber:
– Man må regne med, at undersøgelsen så også skal omfatte kristne friskoler. På gymnasier gives der frihed til at kristne grupperinger må have bedegrupper og komme med indlæg ved morgensamlinger. Det, må man gå ud fra, vil blive ramt ligesom de skoler, der har fadervor og salmer ved deres morgensamlinger. Og hvad med hele kirke-skole-samarbejdet og minikonfirmanderne? Det bliver sandelig spændende at følge.
Kristeligt Forbund for Studerende, som er et folkekirkeligt ungdomsarbejde, har siden 1956 haft for eksempel bedegrupper på gymnasier og andre højere læreanstalter. Generalsekretær Robert Bladt er nervøs for, at nogle lokale sager om møder for muslimske mødre fra København nu skal få indvirkning på hele landets måde at tackle religion på.
Ikke ret langt mener en lang række religiøse og kirkelige lederskikkelser, som Kristeligt Dagblad har bedt kommentere regeringens og Dansk Folkepartis seneste forslag om at kortlægge alle offentlige særhensyn til religion i Danmark.
At indsamle viden om tro er i sig selv i orden, lyder tilbagemeldingerne. Men hvis den nye viden bliver til for at kunne indskrænke religionsfriheden, så er retningen helt forkert.
Biskop Kjeld Holm fra Århus er en af de kirkelige meningsdannere, som frygter, at hensigterne bag ny kortlægning vil føre hele sagen ud i det absurde, hvor alle religiøse mennesker bliver lagt for had.
– Man må regne med, at undersøgelsen så også skal omfatte kristne friskoler. På gymnasier gives der frihed til at kristne grupperinger må have bedegrupper og komme med indlæg ved morgensamlinger. Det, må man gå ud fra, vil blive ramt ligesom de skoler, der har fadervor og salmer ved deres morgensamlinger. Og hvad med hele kirke-skole-samarbejdet og minikonfirmanderne? Det bliver sandelig spændende at følge.
Kristeligt Forbund for Studerende, som er et folkekirkeligt ungdomsarbejde, har siden 1956 haft for eksempel bedegrupper på gymnasier og andre højere læreanstalter. Generalsekretær Robert Bladt er nervøs for, at nogle lokale sager om møder for muslimske mødre fra København nu skal få indvirkning på hele landets måde at tackle religion på.
– Landspolitikere skal ikke sidde og lege skolebestyrelser. Det er det, som denne sag handler om. Der er en enkeltsag, som de kan slå plat på, og så bruger de den til at fiske nogle stemmer i stedet for at tage sig af den overordnede ledelse af vort land, som de er blevet valgt til. Det er grundlæggende set ærgerligt, at man styrer landet gennem kontrol i stedet for tillid, siger Robert Bladt, som understreger, at hans forening ikke kun møder hensyntagen, men også restriktioner allerede i dag.
Sognepræst Hanne Jul Jakobsen har til marts indbudt til kvindegudstjeneste i Møllevangskirken i Århus, og hun mener ikke, at politikerne skal kunne blande sig i, hvornår eller hvordan religiøse mennesker mødes.
– Det er en uheldig tendens, vi møder i tiden, med at ville indføre forbud. Forsamlingsfrihed er en dansk værdi. Så jeg er imod en kortlægning, der bare skal udpege alt det, som nogen vil have forbudt, siger hun og understreger, at det i øvrigt er vanskeligt at sammenligne et forældremøde for kvinder med en temagudstjeneste for kvinder.
Den katolske kirke i Danmark har 21 skoler og et enkelt gymnasium. Der er desuden syv katolske børnehaver. En af børnehaverne var for nylig truet af lukning, fordi Roskilde Kommune rejste tvivl om institutionens værdigrundlag.
Generalvikar Lars Messerschmidt erkender, at det offentlige i dag viser særlige religiøse hensyn også til katolikker, men han kan ikke forestille sig, at kirken vil blive ramt nu.
– At kortlægge en problemstilling er en neutral ikke-værdibestemt undersøgelse. Det kan man ikke have noget imod, siger han.
I Jehovas Vidner satser talsmand Erik Jørgensen også på at gå ram forbi ved kortlægningen.
– Vi fejrer ikke fødselsdage og jul, men mig bekendt skaber det ikke problemer. Det plejer at være ganske enkelt at lave en aftale mellem lærer, forældre og barnet om, at barnet ikke deltager i de ting, siger han, men understreger, at hensyntagen, også til mennesker med "en stærk religiøs tro", er vigtig.
Overrabiner Bent Lexner oplyser, at blandt andet forsvaret i dag tager hensyn til, at nogle soldater får fri på jødiske helligedage og den ugentlige sabbat.
– Men jeg kan ikke komme i tanker om andre jøder, som et eventuelt forbud mod religiøse særhensyn ville påvirke, siger han.
Mange andre end de muslimske mødre og fædre, som hele idéen om den religiøse kortlæning udsprang af, kender altså til, at det offentlige udviser visse hensyn. Men de har vanskeligt ved at forestille sig, at disse hensyn helt skulle forsvinde på grund af en undersøgelse.
Det synspunkt har også imam Abdul Wahid Pedersen.
– Det er spild af ressourcer at arbejde med den slags. Lad os i stedet arbejde med noget integrationsfremmende. Karen Jespersen, der har sat det i gang, lider jo af kronisk islam-forskrækkelse, så det er jo bare et udtryk for det, siger han og lyder næsten som et ekko af kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der foreløbig har valgt at trodse det politiske flertal bag undersøgelsen.
– Hvis andre har penge til en undersøgelse, så må de jo gøre det. Men det er ikke noget, jeg vil bruge penge på. Jeg vil hellere bruge penge på integration, siger Birthe Rønn Hornbech.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Nyt om kirke og tro
- 13. feb Naboklager gør kirkeklokkerne tavse i Horsens
- 13. feb Kristus er på toppen
- 13. feb Fakta
- 13. feb Søndagen er familiens eget ritual
- 13. feb Vi har brug for kontrasten mellem det gode og det onde
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 16 |
Sv. Religionshistori... |
Heinrich R.
8 min. siden |
| 31 |
Sv. Samtalen i hjemmet er... |
Jenni
53 min. siden |
| 1 |
Overskriften savner... |
Jens Chr.
1 time siden |
| 1 |
Igen et udtryk for "mig mig mig... |
Martha
1 time siden |
| 3 |
Mønten har to sider |
Jens Chr.
2 timer siden |
Mest læste Liv&Sjæl
-
1. Mit hjem var en kulturel underskudsbutik
-
2. ”Det er bare ærgerligt, at vi har skabt et samfund, hvor der ikke er kræfter til at passe på kernefamilien”
-
3. Mænd skjuler deres selvmordstanker
-
4. Biskop Karsten Nissen: I saunaen er vi alle på det samme plan
-
5. Plejehjem skal gøres mere attraktive for pårørende
Mest læste Debat
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
