I den offentlige debat er der generelt stor opmærksomhed om bogstof. På tv, i radioen og i landets aviser anmeldes den nye litteratur, og tendenser i bogverdenen diskuteres. Ingen kulturinteresseret borger kan undgå at vide, når der udkommer nye, vigtige romaner og biografier, for de skal nok blive anmeldt og omtalt.

Der er imidlertid en bogtype, der ingen opmærksomhed får: undervisningsbogen. Til trods for, at der hvert år fødes 60.000 børn, som gennem et langt liv i skolen kommer i berøring med mange lærebøger, får skolebøger næsten ingen omtale. For mange børn og unges vedkommende er skolebøger ellers de eneste bogformer, de kommer i kontakt med – langtfra alle voksne læser som bekendt bøger. Derfor er det helt forkert, at bøgerne i undervisningssektoren ignoreres af den bredere offentlighed.

Når det endelig sker, at en lærebog omtales i medierne, er det som regel, fordi bogen handler om religion eller indvandring – to emner, der i forvejen diskuteres heftigt i offentligheden. Seneste eksempel var i debatten om bogen "Medborgerskab – fra teori til praksis", som vakte debat, og som Dansk Folkeparti ville have forbudt, fordi forfatteren blandt andet anbefaler, at jul og andre religiøse elementer droppes i skolesystemet.

Mange andre emner end religion og indvandring egner sig imidlertid til at blive diskuteret i forlængelse af udgivelsen af nye lærebøger. Som det fremgår af dagens avis, er nutidens lærebøger ikke længere dogmatiske som i 1970'erne, hvor eleverne ofte skulle nå frem til en i forvejen vedtaget sandhed i undervisningen. Men blot fordi lærebøgerne i dag er mere pluralistiske, betyder det ikke, at de er værdifri. Der ligger værdier til grund for alle bøger, og det er vigtigt, at disse værdier diskuteres bredt.

Lærebøger bør derfor behandles i offentligheden på samme måde som andre bogformer og være genstand for omtaler, anmeldelser, forfatterinterview og debat.

mbh