Det er skræmmende, at religiøse hensyn i folkeskolen, gymnasier, offentlige svømmehaller og offentlige arbejdspladser nu skal kortlægges.
Forslaget om den religiøse registrering kommer fra Karen Jespersen (V), der er formand for Folketingets Integrationsudvalg, og hun får fuld opbakning fra integrationsordførerne fra Dansk Folkeparti og De Konservative, der er slået ind på en ny stram forbudslinje i integrationspolitikken.
Anledningen er, at to skoler i København holder kønsadskilte forældremøder af hensyn til muslimske mødre, der angiveligt skulle undlade at møde op, når der er fremmede mænd til stede. Man gavner ikke integrationen ved at acceptere kønsadskillelse, som den praktiseres inden for radikal islam, men det er væsentligt at fastholde perspektivet, og sagen i København er ikke og bør ikke gøres til et nationalt problem.
Den bebudede kortlægning skal blandt andet vise, om elever i folkeskolen bliver fritaget for undervisning af religiøse årsager. Om der er bederum i gymnasier, om kommunale svømmehaller afholder svømning alene for kvinder, eller om offentlige arbejdspladser tager hensyn til, om muslimske medarbejdere kan deltage i fredagsbønnen eller bærer tørklæde.
Kortlægningen af de religiøse hensyn skal angiveligt ikke kun handle om islam, men om alle former for tro, og det erklærede formål er at stoppe de hensyn, der eventuelt tages i den forbindelse. Men hvis vi vil fastholde de frihedsrettigheder i samfundet, som vore forfædre har kæmpet for, skal vi være indstillet på, at kampen gælder alle borgere.