Van Gogh forsagede kirken, men bevarede troen

Bibelen er slået på Esajas' Bog, kapitel 53. Ved siden af ligger en lukket bog af den samtidige franske forfatter Emile Zola.

Dette maleri af Vincent van Gogh stammer fra 1885. "Stilleben med Bibelen" er et de ganske få værker på en stor van Gogh-udstilling på Royal Academy of Arts i London, som specifikt refererer til kristendommen.

Teksten i bibelopslaget bebuder Kristi komme og hans lidelser og er set som en refleksion over Vincents van Goghs eget turbulente forhold til den kristne tro. Van Gogh har omtalt maleriet i et brev til sin broder, Theo. Men i brevet beskriver han kun farverne, og at det blot tog ham en dag at male værket. Symbolikken omtaler han slet ikke.

Vincent van Gogh var søn af en præst i den reformerte hollandske kirke – og kirken og kristendommen var en vigtig del af hans liv. I sine mange breve fra de unge år strør han hyppigt om sig med bibelcitater, og efter at have været lærling hos en fremtrædende kunsthandler valgte den 23-årige Vincent at blive præst.

– Efter at han var kunsthandlerelev, blev han mere og mere religiøs. Han ville være præst, men kunne ikke blive det og valgte i stedet at blive lægprædikant blandt kulminearbejdere i Belgien. Men han var ikke rigtig udstyret til at bringe ordet til folket og levere inspirerende taler. Han talte ikke folkets sprog. Han citerede Bibelen i et væk. Men minearbejdere med dårligt helbred, og som døde tidligt, fandt ikke megen trøst i en ustandselig strøm af bibelcitater. De ville have almindelige ord, forklarer kurator Leo Jansen til Kristeligt Dagblad.