Et stigende antal unge herhjemme lever med en kronisk eller livstruende sygdom. Og dem er hospitalsvæsnet ikke rustet til at tage sig af
Syv fede måneder i Australien! Det stod på Bjørn Askholms dagsorden, da han var færdig med HTX tilbage i 2005. Som så mange andre unge pakkede han rygsækken og rejste mod friheden. En uge før, han skulle tilbage til Danmark, blev han pludselig ramt af influenza, og en morgen vågnede han op med en byld på overkroppen.
Blodprøverne hjemme på Gentofte Hospital viste hurtigt, at der skulle mere end bare en penicillinkur til at løse problemet. Bjørn Askholm havde leukæmi.
– Jeg følte, livet gik fuldstændig i stå. Som ung kører du med et tog i fuld fart, men idet du bliver syg, bliver du pludselig sat af toget. Og det fortsætter bare forbi dig, fortæller Bjørn Askholm.
I dag er han 26 år og symptomfri kræftpatient. Han står i Rigshospitalets auditorium foran 350 sygeplejersker, læger og socialrådgivere for at fortælle dem, hvordan det er at være syg, men først og fremmest ung. Ungdomsmedicinsk Videnscenter har indkaldt til konferencen om unge med kroniske eller alvorlige sygdomme. For i takt med at flere og flere børn i dag overlever medfødte sygdomme, bliver gruppen af unge med kroniske eller alvorlige sygdomme større.
Læs også: Syge unge har behov for ungdomsafdelingerMen hospitalsvæsenet herhjemme er ikke rustet til at tage sig af denne særlige patientgruppe, mener de i Ungdomsmedicinsk Videnscenter. Når unge bliver syge og har brug for behandling på et af landets hospitaler, kommer de til at dele stue med små børn eller gamle mennesker. De har ikke de store muligheder for kontakt med andre unge. Desuden er der ingen systematisk overgang fra behanding i børneregi til voksenregi. Men børn, unge og gamle befinder sig selvsagt forskellige steder i livet og skal behandles forskelligt, mener leder af Ungdomsmedicinsk Videnscenter Charlotte Blix. Derfor har videnscentret det seneste år indsamlet viden om de syge unge i et forsøg på at skabe bedre forhold for dem på landets hospitaler.
– Vores samfund har generelt meget fokus på de unge. Det er bare ikke fulgt med ind i sundhedssektoren, siger hun.
Men det er vigtigt at få sat fokus på de unge, for det moderne samfund er svært at agere i for de syge unge, fortalte psykolog Ida Koch på konferencen. Det moderne samfund lægger op til, at unge i høj grad tager ansvar for deres egen lykke. Der er pres på for at få sluset dem igennem uddannelsessystemet. Og der er store forventninger til, at de har et spændende socialt liv. Men den kultur kan tage pusten fra de syge unge.
– Der har for eksempel aldrig være så stort fokus på den sunde, veltrimmede krop som i dag. Derfor kan det være særligt belastende at leve med en syg krop og ekstra stigmatiserende at være syg i dagens Danmark, siger Ida Koch.
Ungdomsårene indebærer desuden, at man som ung løsriver sig fra sine forældre. Men også det kan blive sat i stå, når man er syg. Der er derfor stor risiko for, at de unge mistrives og sakker bagud i forhold til deres jævnaldrende. Og det kan have fatale konsekvenser for deres trivsel og helbredelse, hvis ikke de bliver mødt med den rette støtte og opbakning fra hospitalspersonalet i de lange sygdomsperioder, mener cand.cur. Pia Riis Olsen, der har skrevet ph.d. om sygepleje til kræftsyge unge.
– Vi skal lære at række hånden ud og tale med de unge om det. Vi skal tænke os ind i det unge menneskes sted – at være ung med en kronisk eller dødelig sygdom, siger hun.
Desuden er det væsentligt for de unge, at de har hinanden at støtte sig op ad frem for at blive spredt rundt på hospitalsgangene, mener hun. De syge unge er nemlig langt hen ad vejen som alle andre unge. De vil helst spise pizza på de mærkeligste tider af døgnet, se fjernsyn til langt ud på natten, tale om venner, fester og kærester. Ja, først og fremmest være unge.
– Derfor har de glæde af at ligge sammen med andre unge, som de kan tale med om deres helt almindelige ungdomsliv. På den måde holder de modet oppe hos hinanden og får en del af det ungdomsliv tilbage, som de ellers lige har mistet, siger Pia Riis Olsen.
holtze@kristeligt-dagblad.dk