Hvad skete der? Hvad kunne jeg have gjort for at forhindre det? Vil det ske igen? Hvorfor kan de voksne ikke passe på os?
De spørgsmål og mange flere tumler børn med efter en katastrofe. Hvis forældrene ikke er der til at forklare, hvad der sker og fungere som bindeled mellem barnets tanker og virkeligheden, er barnet ude af stand til at forstå sine oplevelser. Barnet glider ind i en tomhed, hvor det ikke længere kan behandle sine indtryk, forklarer psykolog og rådgiver i børnebeskyttelse for Red Barnet, Anne-Sophie Dybvad. Det er derfor essentielt også at sørge for de voksne, når man gerne vil hjælpe børn under en katastrofe.
– Det vigtigste for børn er, hvordan de voksne reagerer. De kigger på, hvordan de voksne opfører sig, og jo mere rolige de er, jo mere information forældrene har, jo nemmere er det for børnene. Det er vigtigt at få reduceret kaos, siger Anne-Sophie Dybvad.
Børn er nemlig ikke i stand til selv at rationalisere og begribe nye situationer uden hjælp fra voksne. Først når man bliver ældre, kan man sætte, hvad man oplever lige nu, ind i en kontekst og på den måde forstå, hvad der sker omkring én. Børn lever i nuet, og på Haiti betød det for eksempel, at børnene blev paniske under efterskælvene, fordi det for dem lige så godt kunne være virkelighed, at der ville komme jordskælv igen og igen hele tiden, forklarer Anne-Sophie Dybvad. Når børn skal hjælpes under katastrofer, gælder det om at genetablere dagligdagen hurtigst muligt og lade børnene lege.
– Det er vigtigt med leg. Det er børns måde at mobilisere glæde og overskud. Vi laver ikke meget psykoterapi i sådanne situationer. Leg er den naturlige måde for børn at behandle indtryk, og det er deres naturlige udtryksform, siger Anne-Sophie Dybvad.
Når et land skal genopbygges efter en omfattende krise, er det også vigtigt, at børnene kommer hurtigt tilbage i skolesystemet. Efter katastrofer opstår der nemlig ofte huller i uddannelsessystemet, der er dyre og komplicerede at kompensere for senere hen. Desuden opbygger det børnenes selvtillid at bruge deres hjerner fremadrettet, siger både FN's børneorganisation Unicefs chef for børnebeskyttelse i Latinamerika og Caribien, Nadine Perrault og Anne-Sophie Dybvad.
– Det er vigtigt for et samfund, at du har en gruppe unge mennesker, der kan være med at opbygge landet igen, og det er det uddannelse gør. Også på den psykologiske side giver det håb for fremtiden. Vores vigtigste opgave er, at understøtte overleverne, så de kan se motivationen – så de kan se, at det her fører et sted hen, det er meningsfuldt at gå i skole, det er ikke bare noget, nogen siger, de skal. Det er godt for børns selvværd at bære samfundets håb, at det betyder noget for rigtig mange mennesker, om de går i skole, siger rådgiver i børnebeskyttelse for Red Barnet, Anne-Sophie Dybvad.
Unicefs chef for børnebeskyttelse i Latinamerika og Caribien, Nadine Perrault, var i Haiti efter jordskælvet, og beretter om, at børnene på hospitalerne allerede er begyndt at spørge, om de ikke snart skal i skole igen. Men der er stadig kritisk mangel på ressourcer, og Nadine Perrault siger, at der mangler både lærere, psykologer og socialarbejdere til børnene.
julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk