Hvem lyver i forsvarssag?

Pressechef i Forsvarsministeriet Jacob Winther har bebudet en injuriesag mod filminstruktør Christoffer Guldbrandsen. Det giver god mening. Guldbrandsen har beskyldt Winther for i foråret 2007 at have lækket fortrolige oplysninger til medierne om en forestående offensiv med Jægerkorpset i Irak. Hvis han virkelig har gjort det, risikerer han teoretisk fængselsstraf i helt op til 12 år. Så meget desto mærkeligere er det, at injuriesagen endnu i skrivende stund ikke er anlagt.

Guldbrandsen hævder at have beviser for Winthers læk på bånd. Øjensynlig er der et "hvem-blinker-først-spil" i gang. Winther venter på, at Guldbrandsen offentliggør sine beviser – mens Guldbrandsen ikke vil offentliggøre noget, før sagen rejses, angiveligt af hensyn til andre involverede på båndet.

TV2 har bidraget til forvirringen, da stationens garvede politiske reporter Kaare R. Skou forleden sagde, at han vidste, at nogen i Forsvarsministeriet havde lækket oplysningen. Presseetisk er det ikke for kønt, eftersom TV2 selv var budbringer for historien i sin tid og nu er tæt på at afsløre sin kilde. Det undergraver den kildebeskyttelse, som er helt afgørende for et velfungerende demokrati. Kaare R. Skou er da også sendt på tvungen afspadsering.

Bortset fra det bør sagen afklares hurtigst muligt. Hverken forsvaret, ministeren, hans pressechef eller regeringen kan være tjent med månedlange spekulationer og løse rygter. Nogen lyver. Derfor må Jacob Winther anlægge sin sag, og Christoffer Guldbrandsen må fremlægge sine beviser, hvis han har dem. Eventuelt blot for forsvarsministeren, hvis andre kilder skal beskyttes.