"Hans von der Maase, klinikchef og professor ved kræftafdelingen på Rigshospitalet i København, påpeger, at lægerne allerede lytter til patienters religiøse og spirituelle behov i den almindelige patientsamtale
– Men jeg tror ikke, at religion eller alternativ behandling kan helbrede sygdommen. Det kan derimod være en stor hjælp til at håndtere sygdommen. Det er derfor altid vigtigt, at man inddrager patienten og gør brug af patientens egne ressourcer. Hvis patienten imidlertid mener, at han eller hun kan klare sygdommen alene ved at tro på Gud eller modtage alternativ behandling, må vi gøre klart, hvor vigtigt det er at følge den autoriserede behandling. .Og nogle gange må vi forsøge at skabe ro ved at fraråde patienten at opsøge alle former for alternativ behandling på en gang, hvilket jeg opfatter som en uhensigtsmæssig panikhandling siger han."(citat)

Desværre har jeg som kræftpatient oplevet samtaler med lægerne meget lidt givende.
Min indstilling er, at jeg ønsker at samarbejde med det etablerede system og bruge min viden om aflastning,sind, kultur, mad og tro som muligheder for at overleve. Helst blive rask.
Det er i orden, at lægerne indrømmer, at de ikke har begreb skabt om sociale forhold, ernæring, psykoterapi og religion.
Det er også fint, at de advarer mod at flyve og fare fra den ene behandlingsform til den anden, for det fører aldrig til noget godt.
Men det er ikke i orden, at lægerne ikke engang kan informere om prøveresultater, bivirkninger, prognoser og muligheder for behandling eller forklare vilkårlighederne i samme.
Er det forkert af mig at være utilfreds med følgende svar: Vi giver dig kemo så længe, du kan tåle det. Så dør du"?
Muligvis realistisk ud fra lægens synsvinkel, men svært at bruge positivt.
Nå min time var ikke kommet, da jeg blev erklæret døende.
Jeg selv kender den lige så lidt som andre.

Så vidt jeg husker, har Kristeligt Dagblad for nyligt bragt en artikel om, at troende kommer bedre gennem sygdom end andre. Måske ved "Guds hjælp og lidt håndkraft".

Jeg tror ikke, at nogen læge eller kur kan helbrede, men de kan give mulighed for at blive rask.
Så hvis hensigten er sundhed eller fravær af sygdom, burde det offentlige støtte med praktisk, psykologisk og økonomisk aflastning, god ernæring,opmuntring, frihed, akupunktur og andre gavnlige kropsbehandlinger,sport, naturmedicin, rekreation og kultur.
Endnu bedre: Undgå sygdom ved ordentlige livsvilkår.
Folkesundheden fremmes ikke ved dårligt arbejdsmiljø,armod,bedreviden, ufrihed og skrækkampagner.

Det er logisk at man må tro for at bruge det alternative. Det er mennesker som endnu ikke har fundet GUD, men som tror på at der logisk set må være en gud eller noget som er større end mennesker ud fra alt det som øjet kan se.
Men nej, religion helbreder ikke, det gør alene GUD, men han gør det til gengæld også! Tak for det GUD!
Både min ægtefælle og jeg er blevet helbredt af GUD og mine børn bliver det i langsomt tempo! Jeg har aldrig mødt sundhedspersonale som har taget hensyn til religon, udndtagen i den alternative verden. Det er derfor nogen fare vild og ikke kender den sande vej, hvor helbredelse finder sted! GUD HELBREDER uanset om folk benægter det! Jeg er et levende bevis på at det sker!

Kære vic.

Det er dejligt at høre, du og din kone er helbredt af Gud.
Det findes der mange eksempler på.
Men vi må hver især finde vor vej.
De, som angiveligt ikke tror, der findes nogen gud, kan sætte deres lid til naturen (som måske er Gud?)
Alt i naturen vil være sundt og trives, hvis det bare kan.
Det er fast utroligt hvad vor egen krop kan holde til og reparere, før den omsider må give op.
Er vi blevet syge i sjæl og krop, burde sjælesorg og pleje samt fritagelse for det, der gør os syge være selvfølgelige tilbud fra mit synspunkt.
Det har diakonien forstået, men sundhedssystemet ikke.
Det er fragmenteret og fungerer derfor dårligt.
Pleje, respekt og omsorg er nærmest blevet fy-ord. Derfor bliver vi svingdørspatienter, invalideres og dør i utide.

Jeg mindes en samtale med en læge, der utvivlsom ville patienter det godt.
Han var utilfreds med en kvindelig patient, der "ikke ville være rask".
Hun fik stadig tilbagefald af kræft, fordi hun blev hos en mand, der mishandlede hende og burde efter lægens mening gå fra hjemmet.
Min eneste kommentar: Hvilken mor overlader 3 børn til en dårlig far for at bjærge sit eget liv?
Lidt udenfor emnet?
Måske nok, men hvilket valg havde hun?

"Det er dejligt at høre, du og din kone er helbredt af Gud."

Min ægtefælle og jeg er blevet helbredt!

"Det findes der mange eksempler på."

Ja, der findes mange eksempler, men der er forskel på hvordan folk bliver det og hvad det fører til. Feks oplevede jeg det, ved at påkalde JESUS da jeg var medpassager i en bil og blev overvældet af voldsom dødsangst og jeg var 800 % sikker på at jeg ville dø!
Jeg skreg på JESUS inde i mig selv hvorefter der straks kom en stemme som sagde FRYGT IKKE. Stemme var så høj og tydelig at min veninde som sad ved siden af også hørte det. (Det er en kort version, men en sand version). Jeg er ikke opvokset i et kristent hjem, tværtimod og jeg har ofte stået i situationer hvor jeg behøvede hjælp uden at få det! Jeg har været forkastet af mennesker, men ikke af GUD! Men det var alt sammen i GUDs plan og har vigtige budskaber.

"Men vi må hver især finde vor vej."

Ja, måske men kun VEJEN fører til frelse, som er det evige liv og kun GUD kan helbrede så det er holdbart. Jeg er uddannet terapeut og jeg kender al verdens okkulte og alternative ting og ved at man også der kan opnå, kortvarige helbredelser, men det føre meget alvorlige ting med sig som er værd at advare imod! Man vil hele tiden stå tilbage med en følelse af der er mere som mangler at blive helbredt eller der vil komme andre nye ting op som må samme tur igennem. Hel helbredelse når man ikke ad den vej og man åbner døre til andre forfærdelige ting som ikke ummiddelbart ser ud som en del af sammenhængen.

"De, som angiveligt ikke tror, der findes nogen gud, kan sætte deres lid til naturen (som måske er Gud?)"

Naturen er ikke GUD, men GUD skabte naturen og GUD er også i den, for han er overalt. Enhver kan få svarene fra GUD selv, enten ved at tale direkte til den eller det som skabte en`eller ved at læse i GUDs ord som er biblen.

"Alt i naturen vil være sundt og trives, hvis det bare kan.
Det er fast utroligt hvad vor egen krop kan holde til og reparere, før den omsider må give op."

Der er altid et håb og det er det som vi skal bevare. jeg har ofte hørt eller set GUD gribe ind på netop det tidspunkt hvor alt håb syntes ude og hvor læger eller andre har opgivet!
Men egen krop helbreder ikke. Det er forskellen mellem teologi og psykologi.

"Er vi blevet syge i sjæl og krop, burde sjælesorg og pleje samt fritagelse for det, der gør os syge være selvfølgelige tilbud fra mit synspunkt."

Der er vi fuldstændig enige om, men det kræver at vi ved hvad der gør os syge og hvad der gør os raske, ofte føres vi på afveje.

"Det har diakonien forstået, men sundhedssystemet ikke."

Det er jo netop hos de troende man finder diakonien. Det virker fordi GUD er med i det alt sammen.

"Det er fragmenteret og fungerer derfor dårligt.
Pleje, respekt og omsorg er nærmest blevet fy-ord. Derfor bliver vi svingdørspatienter, invalideres og dør i utide."

Det burde vise at netop den vej er forkert VEJ.

"Jeg mindes en samtale med en læge, der utvivlsom ville patienter det godt.
Han var utilfreds med en kvindelig patient, der "ikke ville være rask".
Hun fik stadig tilbagefald af kræft, fordi hun blev hos en mand, der mishandlede hende og burde efter lægens mening gå fra hjemmet.
Min eneste kommentar: Hvilken mor overlader 3 børn til en dårlig far for at bjærge sit eget liv?
Lidt udenfor emnet?
Måske nok, men hvilket valg havde hun? "

Jeg kender selv mærket ovenstående eksempel på egen krop. Jeg havde ingen steder at gå hen, ingen løsninger, ingen nødvendige ressourcer at tage fat i, ingen forstående personer at gå til osv. osv.
Man kan ikke tage noget fra folk, uden at gi noget tilbage dertil hvor de mister noget. Det bør altid være grundlæggende viden når man arbejde med mennesker.