FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Redningsaktioner i den sneramte have

09. feb 2010 00:00 Kong Vinters indtog har haft store konsekvenser for Bjarne Nielsen Brovsts planter, både udendøre og indenfor

Kommentér
Share
Huskeseddel
Preben Bang: "Dyrespor". Gads forlag

Henrik Jørgensen: "Træer og buske i Danmark". Gyldendal

Hold øje med blandt andet hibiscusplanten inden døre

De nye frøkataloger er kommet
Udskriv
Tip en ven
Billede
@Fotobyline:Illustration: Kræsten Krum Byskov

Bjarne Nielsen Brovst
Allerbedst som den første snestorm og dens barske følger i begge vore haver var blevet udbedret så godt, som vi kunne gøre det, ja, så kom den næste snestorm på kyndelmissedag. Denne gang fra nordvest. Med fygende snemasser "ind ad sprækkerne til pølserne på rækkerne ...", som Jeppe Aakjær skrev i 1916 og fortsætter i sidste vers: "for nu er kålen liggende, og nu står tjørnen stikkende og spidder sne på piggene; og nu kom Kjørmes-knud!" Ja, det skal jeg love for, han gjorde, hr. Kjørmes-knud.

Vi var i Havhuset på Rude Strand. Her var det nu ikke kålen, der var liggende, men de mange buksbomhække, som tynget af sneen måtte rystes med håndkraft. Gad vide, hvor mange buske der kommer til at gå til, inden vinteren er omme?

Også væksthusets glastag blev tynget af den megen sne. Og for anden gang denne vinter måtte vi rykke ud og befri det for et lag på en 30-40 centimeter.

Næste morgen tog vi i solskinsvejr op over Jylland, til kong Vinter atter tog fat i Vendsyssel og her ved Jammerbugten og har stået på lige siden. Hvad vi dog ikke har fjernet af sne fra drivhusene og de mange rododendron i Skovhaven!

Annonce
Hver dag har budt på ny sne, og det har også betydet, at det er blevet lettere at følge de ødelæggende harers spor i haven. Til listen over ødelagte æbletræer er denne gang Malus Cox Orange og Malus Bodil Neergaard. Det ser ret voldsomt ud, skal vi hilse og sige.

Sneen står nu så højt i visse dele af haven, at harerne er begyndt at æde de espalierede grene, der sidder på ståltråd godt og vel en meter oppe. De mange gyvelbuske (Sarothamnus scoparius) er nu alle gået til, men det plager ikke så meget, fordi vi sagtens kan finde nye skud ude i Vestskoven til foråret.

Til gengæld bliver det svært at erstatte den småbladede lind (Tilia cordata), som vi havde 15 små træer af. De stod så fint på række i et af de bede, der vender ud mod Brittas skov i nord. Nu har harerne også ædt toppen af dem. Jeg kender harens fodaftryk i sneen til hudløshed, men er der læsere, som vil vide meget mere om dyrespor fra pattedyr og fugle, så skal man anskaffe sig Preben Bang og Preben Dahlstrøms "Dyrespor". En virkelig god håndbog både vinter og sommer. Ligeledes er "Træer og buske i Danmark" af Henrik Jørgensen den mest oplysende og opdaterede håndbog om alle varianter af træer og buske i Danmark, vinter og sommer.

Inden døre er der også rigeligt at gøre for have- og stueplantefolket.

Har man større planter i krukker i stuer og udestuer, er temperaturer under 12-15 grader helt afgørende for mange sydlandske planters skæbne. Det gælder for eksempel den smukke gule hibiscus, H. Sevilla, som er meget skrøbelig over for den mindste kulde under de ovennævnte grader. Den må heller ikke mangle vand. Begynder bladene først at se slatne ud, da er det tid for en omrokering.

Vi har nu vor hibiscus stående herinde i stuen, hvor den nyder varmen fra den nærtstående brændeovn. Vor kære hund Balder og vor lille nye gravhund, Nanna, ser med nogen misundelse på plantens gode position frem for deres hundekurve lidt længere borte.

Men fortvivl ikke. Foråret ligger ikke så fjernt ude. Dagen er således tiltaget med 2 timer og 30 minutter siden vintersolhverv. Og gennem sne og frost og fygning har postbuddet bragt forårskataloget fra Århus, Jyllands Frøkatalog.

Ganske vist kunne posten ikke kæmpe sig vej helt herud til Nordgården, men naboen, der bor to kilometer borte, havde posten liggende fra fire dage. Og så er det jo heldigt, at Gudrun er en dygtig langrendsløber.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
V-folk sikrer homoseksuelles ret til adoption
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: