Kan man være religiøs og dansker på én gang, spørger klummeskribent Birgitte Stoklund Larsen i Kirkeanalyse i Kristeligt Dagblad den 5. februar. Svaret er: Det kan man.

Spørgsmålet bliver rejst i Kristeligt Dagblad i anledning af en ny undersøgelse fra Catinét, som ifølge Ritzaus Bureau viser, at antallet af indvandrere, der ikke føler sig danske, er faldet fra godt 30 procent til under 20 procent de seneste fire år. Samtidig er der sket et fald i antallet af indvandrere, der beskriver sig selv som "mest muligt religiøse". Telegrammet konkluderer derfor, at jo mere dansk, des mindre religiøs.

Jeg kommenterer i telegrammet udviklingen for så vidt angår sammenhæng mellem religiøsitet og danskhed. Men det bliver ikke helt klart anført, at jeg kommenterer på sammenhængen mellem religion og danskhed, når talen er om indvandrere. Når det gælder danskere, kan man sagtens blive både mere religiøs og føle sig mere dansk.

Dansk Folkeparti har bestemt ikke noget imod, at folk er religiøse. Men vi har noget imod ekstremisme, især den ekstremisme, som har rod i en religion, som påbyder afstandtagen og opposition til traditioner og værdier i det danske samfund.

Her er det væsentligt at huske på, at Catinét-undersøgelsen er foretaget blandt indvandrere, hvoraf 80 procent er muslimer. Og vi ved jo, at der er en uendelig række af eksempler på, at islam påbyder mange særlige krav, som ikke ligefrem underbygger, at flere indvandrere optræder som mere danske.

Lad mig i flæng nævne krav om plads til bederum med bedetæpper på arbejdspladser, krav om, at der ikke bliver serveret svinekød i blandt andet institutioner, krav om adskilt mande- og kvindebadning i svømmehaller samt særstatus med hensyn til påklædning og forældremøder, som kun må være for kvinder.

Derfor må man skelne mellem at føle sig mere dansk og at opføre sig mere dansk. Lige præcis det modsætningsforhold savner jeg en redegørelse for i undersøgelsen. For hvad betyder det, at indvandrere siger, at de føler sig mere danske, hvis deres definition af danskhed ikke harmonerer med danskernes?

Så ja: Man kan være religiøs og dansker på én gang. Men hvis man bruger islam som en lovreligion og sætter religionen over loven, så er det at være en meget religiøs muslim ikke noget positivt – i hvert fald ikke, hvis man skal integreres i det danske samfund.

Peter Skaarup er medlem af Folketinget og næstformand for Dansk Folkeparti