Trods begge parters modstand mod at beskrive det Helvede, de mener findes, mener de samtidig også, at de bør forsøge.

– Tag det ikke personligt, men når en avis vil skrive en artikel om, hvad Helvede er, så burde jeg egentlig sig nej til at medvirke, siger Niels Henrik Arendt, biskop i Haderslev Stift.

– Når man vil beskrive, hvordan Helvede ser ud, så har man en æstetisk tilgang til begrebet, og sådan mener jeg ikke, man kan forholde sig til det. Helvede hører til i den religiøse og eksistentielle kategori, siger han.

Så meget for alle forbeholdene. Når nu Helvede findes, må det da have en eller anden form, der kan beskrives.

I Bibelen får man ikke meget konkret at vide. Ordet "Helvede" forekommer kun 12 gange, otte af dem i Matthæus-evangeliet. Flere gange tales der om "Helvedes ild", men Helvede som et svovllugtende torturkammer bliver først udbredt med den italienske forfatter Dante og hans værk "Den guddommelige Komedie" fra 1300-tallet, der er en rejse gennem Helvede, Skærsilden og Paradis.

I Kristeligt Dagblad begyndte debatten om evig frelse eller fortabelse denne gang kort før jul, da Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthersk Mission, brugte klummen "Kirkeligt Set" til at spørge de danske sognepræster om, hvordan de ville prædike uden om søndagens tekst om de 10 brudepiger, hvoraf fem frelses og fem dømmes til evig fortabelse.

Han så ingen kattelem, men mente, at mange af landets præster alligevel ville forsøge at snige sig uden om risikoen for at gå glip af frelsen for evigt og altid. Nærliggende er det derfor at lægge ud med at spørge netop Jens Ole Christensen, hvordan han mener, Helvede ser ud, når nu han mener, det er en reel mulighed for mennesket at ende der.

– Jeg havde håbet, jeg ikke ville blive spurgt. For helt ærligt, så synes jeg, at fortabelsen er et tema, som er svært at tale om. Men når jeg selv har lagt ud, må jeg vel også give noget tilbage.

– Men jeg ved ikke, om Helvede er et sted eller en sjælelig tilstand. Jesus beskriver fortabelsen som mørket udenfor og som den evige ild. Da der ikke kan være mørkt der, hvor der er ild, siger det mig, at Jesus taler i billeder, og jeg vil gerne følge den tilbageholdenhed, hvormed han taler om Helvede. Der er en fortabelse og en frelse på den anden side af døden, men jeg stopper op, når Jesus stopper op, siger Jens Ole Christensen.

Hvad Bibelen mangler af konkrete beskrivelser af Helvede, har Middelalderens kalkmalerier og den senere billedkunst til gengæld givet os. Små ilddjævle med horn i panden, grufulde våben, pinsler og torturerede mennesker er blot nogle af billedkunstens bud på livet i Helvede.

– Den slags meget sanselige beskrivelser er en ulykke. Jeg vil dog fastholde alvoren i, at Helvede er en virkelig tilstand borte fra Gud, men under Guds vrede, og det er en forfærdelig tanke, siger han.

Ifølge Jens Ole Christensen er der tale om noget evigt, når man taler om Helvede.

– Vi er fortabte her på jorden, indtil Kristus redder os. Vi kan opleve meningsløsheden inden i os selv her og nu, men jeg har et problem med dem, der sætter punktummet dér. Frelsen og fortabelsen rækker videre end det. Her på jorden kan vi spise forretten til det store festmåltid, og på samme måde kan vi få en forsmag på fortabelsen, siger han.

En af de præster, der også mener, at evig fortabelse er en mulighed, er Henrik Højlund, sognepræst i Løsning og Korning Sogne og formand for Evangelisk Luthersk Netværk.

Han vil gå så langt som at beskrive Helvede som et sted.

– Jeg synes ikke, Bibelen efterlader os i tvivl om, at Himlen er et sted i en eller anden fysisk forstand. Dermed tror jeg også, at Helvede er et sted, hvor du findes som dig selv som et konkret jeg.

Men han tager også sine forbehold.

– Der er noget transcenderende over den måde, som Himmel og Helvede beskrives på. Jeg tænker det som et sted hinsides, i en anden dimension.

Hvordan der ser ud på dette sted, og hvad man laver, mens man er der, og hvordan man skal opfatte begrebet tid og evighed, ved Henrik Højlund dog ikke. Og han har heller ikke lyst til at gætte, for når han og præster og teologer med et lignende bibelsyn udtaler sig, får de ofte skudt i skoene, at de svælger i lidelsen og har et nærmest sadistisk forhold til troen.

– Det vil jeg gerne have mig frabedt.

Han vil dog godt sige, at stemningen i Helvede bestemt ikke er rar.

– I jordisk forstand er Helvede at sammenligne med koncentrationslejrene eller jordskælvet i Haiti. Men selv i den værst tænkelige ulykke kan der være glimt af kærlighed og håb. I helvede skal man tænke sig, at disse glimt ophører. Det er endnu mere rædselsfuldt. Endnu mere grænsesprængende. Guds kærlighed er væk. Kun hans vrede er der. Intet andet, siger Henrik Højlund.

Der er heller ingen mulighed for at komme ud igen. Ingen nødudgang, ingen flugtvej.

– Der er givet os en nødudgang i dette liv, og den skal gribes. Det er derfor, kirken er her. Men en nødudgang efter døden kan jeg ikke se, siger Henrik Højlund.

Det er særligt de missionske bevægelser i folkekirken, som eksempelvis Luthersk Mission og Indre Mission, der gennem tiden er blevet beskyldt for at true folk til troen gennem maleriske billeder om den evige fortabelse. Det billede vil Indre Missions generalsekretær, Thomas Bjerg Mikkelsen, også gerne væk fra. Men han fastholder, ligesom den øvrige kirkelige højrefløj, at den dobbelte udgang er en realitet.

– Jeg tror på kødets opstandelse som en fysisk ting, og jeg tror derfor også på, at Helvede er et sted og en fysisk virkelighed, men jeg kan ikke beskrive den virkelighed. Det er i hvert fald et sted, hvor Guds kærlighed ikke findes, og så er Dantes billede med isnende kulde nok et meget godt billede på, hvordan det er at være der. Jeg vil bare hellere have Kristus for øje, end jeg vil male Fanden på væggen, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

Et sted. Måske i en anden dimension, men dog et sted. Det var det nærmeste, de kunne komme det Helvede, som de argumenterer for, at mennesker kan ende i for evig tid. Hvad så med dem, der argumenterer for, at Helvede i højere grad er her på jord? Mon det er til at få noget ud af dem?

Da Jens Ole Christensen fra Luthersk Mission i sin klumme skrev til de præster, der tænker anderledes om fortabelsen end han selv gør, refererede han til sognepræst Kaj Mogensen, der flere gange har givet udtryk for, at man ikke kan dømmes til et liv i evig fortabelse og dermed til et evigt liv i Helvede.

Kaj Mogensen mener dog, ligesom Jens Ole Christensen, at Helvede findes. Men et sted eller en tilstand, der indtræffer efter døden for de fortabte, er det i hvert fald ikke.

– Sat lidt på spidsen, så kender jeg ikke den Gud, der siger, at Han elsker mig, men hvis ikke jeg elsker Ham, så vil Han pine og plage mig i al evighed, siger han.

Men hvad er Helvede så, og hvordan ser Helvede ud? Helvede er snarere her på jord, foran os, lige her og nu, mener sognepræsten fra Hvidbjerg, Ørum og Lodbjerg Sogne.

– Det Helvede oplever soldater i krig eller børn, der får deres barndom ødelagt. Helvede er en meningsløs jagt efter ting og sager, vi ikke har brug for, siger Kaj Mogensen.

– Fortabelsen og dermed Helvede oplever jeg, når jeg fortaber muligheden for at leve i kærlighed. Helvede er her og nu, det er ikke, hvad Gud sender mennesker i, men hvad vi skaber for os selv og hinanden. Helvede er et navn eller et billede på alt det, der ødelægger menneskets tilværelse og påfører det smerte. At fornægte Helvede er at fornægte ondskaben, men som et pinested efter døden findes det ikke, siger han.

Foreløbig er Helvede altså enten et fysisk sted eller en tilstand i evig smerte, som man kan dømmes til og ende i efter døden, eller en tilstand af menneskelig ulykke og mangel på kærlighed og nærvær, som man kan opleve her i dette jordiske liv. Professor i systematisk teologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet har et helt tredje bud.

– For mig er Helvede meget enkelt. Helvede findes ikke for så vidt, at Helvede betyder tilintetgørelse af personen. Det kalder jeg for den evige død. Helvede er der, hvor Gud ikke er. Gud er liv, så dér hvor Gud ikke er, er kun død.

Så Himlen er et udtryk for det evige liv, og Helvede for den evige død?

– Ja, sådan kan man godt sige det. Guds dom består i at dræbe synden, tilintetgøre synden, sætte en stopper for synden og samtidig at frelse synderen, siger Niels Henrik Gregersen.

Biskop Niels Henrik Arendt fik måske ret. At beskrive Helvede er sværere end som så. Dels fordi Helvede, hvad enten det er et fysisk sted eller en sjælelig tilstand, ikke kan beskrives som noget konkret og æstetisk. Dels fordi oplægget fra Bibelen ikke er særlig fyldestgørende. Dermed bliver beskrivelserne op til ens teologiske fantasi eller barndommens mareridtsbillede, og det er der ikke mange, der vil lufte i al offentlighed. Og dels fordi højrefløjen, der holder fast i, at Helvede er en mulig og evig udgang på det jordiske liv, ikke vil have skudt i skoene, at de skræmmer folk til tro, mens de selv sidder på den frelste, grønne gren.

Det skal også være svært, ja faktisk umuligt at sætte konkrete ord og billeder på Helvede, mener Henning Kjær Thomsen, rektor for Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse i Århus.

– Det vil altid ende med at være projektioner på en helvedes dag. Billedet på Helvede bliver koncentrationslejrene, folkemordet i Sarajevo, eller jordskælvet i Haiti – bare værre.

– Når vi vil vide, hvad et evigt liv eller evig fortabelse indebærer, er det, fordi vi vil have svar på det gådefulde i vores tilværelse. Men svarene viser, at tilværelsen er gådefuld. Svarene afslører, hvad der ikke kan svares på. Den dag, det ikke er svært at få svar på, hvordan der ser ud i Helvede, har vi først for alvor noget at bekymre os om, siger Henning Kjær Thomsen.

Så må alle vi, der gerne vil have svar på det gådefulde og svælge i konkrete og udpenslende beskrivelser af, hvilke pinsler folk gennemlever i Helvede, altså pakke vores snagende nysgerrighed sammen. Det forbliver et begreb, der svæver i luften. Til Helvede med Helvede.

duus@kristeligt-dagblad.dk