Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommenter Hold mig opdateret

Kort nyt

Frygt for ny uro i Iran

WASHINGTON USA og EU frygter nye blodige sammenstød og overgreb fra Irans regering i forbindelse med årsdagen for grundlæggelsen af Den Islamiske Republik den 11. februar. I en fælles erklæring understreger Washing-ton og Bruxelles, at Iran skal leve op til sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Samtidig fordømmer EU og USA de krænkelser, der har fundet sted siden det omstridte præsidentvalg i Iran i juni sidste år. Det ventes, at demonstranterne går på gaden igen på torsdag. /ritzau/Reuters

Muhammed-protest i Norge

OSLO Køerne er lange foran hovedbanegården og andre steder i Oslo, hvor hundredvis af muslimske taxichauffører har indstillet kørslen, skrev avisen VG i går. De er utilfredse med, at Dagbladet i sidste uge trykte en Muhammedtegning, der fremstiller profeten som en gris, som illustration til en artikel. Aktionen i går morges er den anden protest mod tegningen, som chaufførerne betragter som krænkende. Natten til lørdag parkerede omkring tusind chauffører deres biler fra klokken 02 til 04 for at demonstrere over for Dagbladet. /ritzau/

Annonce
Gruppe lægger våben væk

BELFAST En af Nordirlands paramilitære grupper, Den Irske Nationale Befrielseshær (INLA), har afleveret alle sine våben. Det bekræfter den internationale kommission, der fører tilsyn med afvæbningen i provinsen. INLA er en udbrydergruppe af Den Irske Republikanske Hær (IRA), som var ansvarlig for nogle af de blodigste attentater i forbindelse med konflikten i Nordirland. Afvæbningen markerer endnu et skridt fremad i den nordirske fredsproces og kommer få dage efter, at Nordirland fik overdraget ansvaret for politi og retsvæsen.

/ritzau/Reuters

Islamistledere anholdt

KAIRO Egyptiske sikkerhedsstyrker har anholdt 14 medlemmer af Det Muslimske Broderskab, heriblandt flere fremtrædende medlemmer, siger kilder i bevægelsen. Det Muslimske Broderskab, der officielt er forbudt, fik en femtedel af stemmerne ved parlamentsvalget i 2005, hvor bevægelsens medlemmer stillede op som uafhængige kandidater. Men siden da har myndighederne blandt andet indført nye valglove, og analytikere tror ikke, at broderskabet vil kunne gentage succesen ved det kommende valg til efteråret. /ritzau/Reuters

Oprørsleder slip-per for retssag

HAAG Darfur-oprørslederen Bahar Idriss Abu Garda vil ikke blive retsforfulgt for drabet på 12 fredsbevarende soldater i den sudanske provins i 2007. Det meddeler Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. Abu Garda, som stod i spidsen for oprørsbevægelsen Den Forenede Modstandsfront, er den første tiltalte ved ICC i forbindelse med den seks år lange Darfur-konflikt, som FN siger har kostet 300.000 mennesker livet. Abu Garda er mistænkt for brutalt at have dræbt de 12 soldater og derefter stjålet deres ejendele og våben. Retten finder imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt med beviser til at gennemføre en retssag og få Abu Garda dømt. /ritzau/

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock