Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Svære tider venter Janukovitj til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svære tider venter Janukovitj

Tilhængere af Viktor Janukovitj fejrede i går valgsejren foran valgkommissionens hovedsæde i Kijev. --

- Viktor Drachev/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Ukraines nye præsident, Viktor Janukovitj, får det svært. Han har ikke penge til at indfri sine valgløfter, og han skal balancere mellem EU og Rusland

Viktor Janukovitj, der efter al sandsynlighed bliver Ukraines næste præsident, får det svært. Meget svært, siger danske eksperter. Ukraine er i dyb økonomisk krise, og Janukovitj får vanskeligt ved at finde penge til at indfri sine løfter om økonomiske forbedringer.

Nogen større ændring i Ukraines udenrigspolitik skal omverdenen ikke forvente. Janukovitj vil føre en pragmatisk linje, hvor han balancerer mellem EU og Rusland. Begge er store markeder for ukrainske virksomheder og samtidig betydelige investorer i Ukraine.

Da 99 procent af stemmerne fra søndagens valg var talt op sent mandag, havde Viktor Janukovitj fået 48,4 procent af stemmerne, mens modkandidaten Julija Timosjenko havde fået 46 procent.

Men allerede inden den 59-årige Janukovitj tiltræder som præsident, kan han løbe ind i et politisk uvejr.

Annonce
Julija Timosjenko ville ikke umiddelbart erkende, at hun har tabt. Flere af hendes rådgivere sagde, at hun sandsynligvis vil bestride resultatet gennem en retssag og måske gå så langt som til at lade den ukrainske forfatningsdomstol afgøre, om resultatet er gyldigt.

– Det er dog tvivlsomt, om hun får noget ud af en eventuel retssag. Det afhænger af, hvem der kontrollerer domstolene, siger Karsten Jacob Møller, senioranalytiker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.

Han er sikker på, at Janukovitj bliver præsident, og lige så sikker på, at den tidligere mekaniker fra Donetsk i det østlige Ukraine står over for store vanskeligheder.

– Janukovitj kan meget hurtigt få det svært. Han har lovet højere løn og pensioner. Men han har ingen penge at gøre godt med, siger Karsten Jacob Møller.

Den ukrainske statskasse er næsten tom, og et stort lån fra Den Internationale Valutafond, IMF, afhænger af, om ledelsen i Kijev holder de offentlige udgifter i ave.

– Det er et dilemma. Hvis Janukovitj udbetaler mere i lønninger og pensioner, får han ingen penge fra IMF. Hvis han ikke indfrier sine løfter, kommer han på kant med vælgerne, siger Karsten Jacob Møller.

Janukovitj er tæt knyttet til en række hovedrige oligarker med store interesser i Ukraines sværindustri i den østlige og sydlige russisktalende del af landet. Men det betyder ikke, at Janukovitj vil knytte Ukraine tættere til Rusland, sådan som det tidligere har været antaget. Tværtimod.

– Janukovitj er pragmatiker. Han ved, at både EU og Rusland er vigtige for Ukraine, siger Karsten Jacob Møller.

Indenrigspolitisk står Janukovitj også over for problemer. Flertallet i parlamentet støtter hans modkandidat, Julija Timosjenko, og hun har ingen planer om at træde tilbage.

Karsten Jacob Møller tror, at Janukovitj hurtigt efter sin tiltrædelse vil forsøge at udskrive nyvalg i håb om, at hans Regionsparti får flertal.

Men Julija Timosjenko kan blokere for et nyvalg med sit flertal, og så er der risiko for politisk handlingslammelse.

– Situationen kan blive helt fastlåst. Helt nødvendige reformer og lovgivning bliver ikke gennemført, og det forværrer problemerne, siger Karsten Jacob Møller.

/ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock