Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen 4000 år gammel hårlok bag dansk sensation til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

4000 år gammel hårlok bag dansk sensation

- For få år siden anså man det for umuligt. Nu har et internationalt forskerhold under dansk ledelse for første gang genskabt arvemassen fra en for længst afdød person -- nemlig en mand fra den 4000 år gamle Saqqaq-kultur i Grønland. Det er sket ved hjælp af en hårlok. -

- Vagn Hansen/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

forsker | gammel | dansk | Gørndland | hårlok
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Forskere har genskabt arvemassen fra en af Grønlands første indbyggere ud fra en enkelt hårtot. Dna-forskningen tager kvantespring med ny dansk teknik

For få år siden anså man det for umuligt. Nu har et internationalt forskerhold under dansk ledelse for første gang genskabt arvemassen fra en for længst afdød person – nemlig en mand fra den 4000 år gamle Saqqaq-kultur i Grønland. Det er sket ved hjælp af en hårlok.

Opdagelsen gør det muligt i store træk at rekonstruere mandens udseende og en del af hans fysiske egenskaber, blandt andet blodtype og formen på hans fortænder.

Inuk ("menneske"), som manden er døbt, havde tendens til skaldethed og tør ørevoks, og han var genetisk tilpasset lave temperaturer, så han kunne producere tilstrækkelig kropsvarme til at klare kulden i det højarktiske område.

Bag kortlægningen af Saqqaq-mandens genom – det vil sige alle de arveanlæg, der findes i cellekernerne – står professor Eske Willerslev og ph.d.-studerende Morten Rasmussen. De arbejder begge på Grundforskningscenter for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

Annonce
De opsigtvækkende resultater præsenteres på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature.

Saqqaq er en lokalitet nær byen Ilulissat (Jakobshavn) på den grønlandske vestkyst. Her har man fundet enkelte knoglerester og hårtotter fra Grønlands første kendte indbyggere, der for godt 4000 år siden indvandrede fra Sibirien via Beringstrædet, Alaska og Canada. De har kulturelle træk til fælles med nutidens grønlændere, men genetisk hænger de ikke sammen.

Den hårlok, der er analyseret, blev fundet i permafrosten ved en boplads i området i 1980'erne og har siden været opbevaret på Nationalmuseet i København. Den er aldersbestemt med kulstof 14-metoden.

– Problemet med gammelt materiale er, at det bliver nedbrudt, så der kommer forkerte koder ind i dna'et, og det er jo et kæmpeproblem. Vi har under arbejdet brugt et enzym, der reducerer skaderne i dna?et til næsten ingenting. Derfor er kvaliteten af dette genom tæt på at være lige så godt som hos et moderne menneske, forklarer Eske Willerslev.

Hår er bedre materiale til dna-analyser end porøse knogler og tænder, fordi man kan rense hårstråene fuldstændigt for fremmed forurening i form af bakterier og svampe.

Foruden at røbe meget om Inuks livsbetingelser kan den forbedrede dna-teknik også bruges til at kortlægge fortidens folkevandringer hen over kloden. Ved at sammenligne forskellige befolkningsgruppers genetiske sammensætning kan man se, hvornår de bliver blandet op med fremmed blod.

– Vi kan også se, hvor meget indavl der er i ham. Det svarer omtrent til et fætter-kusine-forhold, og det fortæller, at det sikkert har været ret få mennesker, der vandrede ind i den ny verden. Det er en anden del af historien, siger Eske Willerslev.

Teknikken øger desuden forståelsen af arveanlæg og de sygdomme, nutidsmennesker har arvet fra deres forfædre.

Det er Morten Rasmussen, der har stået for en stor del af arbejdet med at analysere og stykke de mange dna-sekvenser og kemiske analyser af Inuk sammen til en helhed. Han har arbejdet tæt sammen med forskere fra ind- og udland, ikke mindst Kina, hvor man har mange flere sekventeringsmaskiner end herhjemme.

– Dna?et er brudt op i meget små stykker, fordi vi arbejder med en meget gammel prøve. Vi har prøvet at samle de små stykker til én meget lang sekvens. Vi kender ét humant genom, som vi bruger som skabelon, forklarer Morten Rasmussen.

Siden 2005 er den teknologiske udvikling gået fantastisk hurtigt, og dna-forskningen tager regulære kvantespring i disse år.

Da man i 2001 første gang kortlagde genomet fra et menneske, havde arbejdet taget mere end 10 år og kostet over fem milliarder kroner.

Til sammenligning har analyserne af Saqqaq-manden taget et års tid og kostet i størrelsesordenen 2,5 millioner kroner, oplyser Morten Rasmussen.

Den ny teknik, som specialisterne på Københavns Universitet har udviklet, kan blive en vigtig hjælp til arkæologer, når de skal finde ud af, hvad der skete med mennesker fra uddøde kulturer. Tidligere skulle dna-materiale helst ligge i permafrossen jord, men det er med den ny metode ikke længere nødvendigt.

Det er dog langtfra Frankensteins monster, forskerne har skabt ved at rekonstruere genomet fra et uddødt menneske, understreger Morten Rasmussen.

– Man kan sige, at vi nu har tegningen over et hus, men vi ved stadig ikke, hvordan det skal bygges, siger han.

/ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​