- Søren Kierkegaards forfatterskab kan inddeles i tre perioder. Her er en kort oversigt. -
- NF/Scanpix Danmark
Emmelie Sakina Hytting |
Søren Kierkegaards refleksioner over menneske, liv og tro har haft en stor indflydelse på filosofien og psykologiens udvikling. Her er en kort oversigt over Kierkegaards forfatterskab
Kierkegaards mange værker kan kategoriseres indenfor tre perioder i hans liv. Her redegøres der for de tre perioder
1. fase: Kierkegaard som ung (1843 – 46)
Kierkegaards første værker blev udgivet under psedonymer. Grunden til det var, at Kierkegaard fandt det op til ”Hiin enkelte” at fortolke og forstå hans værker. Kierkegaards to første værker var
Enten – Eller (1843) og
To opbyggelige taler (1843). Derefter udgav han en lang række religiøse taler, som blev samlet i
Atten opbyggelige værker (1845). Samlingen skulle vise at han var en religiøs og kristen forfatter, og derfor blev værket udgivet under hans eget navn.
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846) er et mere omfattende værk end
Philosophiske Smuler (1844). Formålet med
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift var at give et sammenhængende tilbageblik over de tidligere skrifter, og give et systematisk indblik i hans refleksioner
2. fase: Etiske overvejelser og tilbagetrækning fra den litterære offentlighed (1847-51)
I de tre værker
Kjerlighedens Gjerninger (1847),
Christelige Taler (1848) og
Sygdommen med Døden (1849) kommer Kierkegaards menneskesyn især til udtryk. I værkerne spørger Kierkegaard sine læsere, hvad det vil sige at være menneske. I Kierkegaards øjne har ethvert menneske et ”jeg”. Det ”jeg” er først aktivt når mennesket indser, hvem han eller hun virkelig er. Det sker igennem livets erfaringer og troen på Gud.
Kernen i hans forfatterskab kommer til udtryk i værket
Indøvelse i Christendom (1850), som beskriver troens betingelser. Kristus er troens forbillede, og efterfølgelsen af ham og hans fodspor er den sande kristendom. Men ligesom Kristus levede og døde i foragt og hån, således vil den troende opleve at skulle lide for sin tro. Værket
Til Selvprøvelse, Samtiden anbefalet (1851) var tænkt som Kierkegaards sidste værk, hvori han ville forsvare sit forfatterskab og dets synspunkter.
3. fase: kirkestormen (1855)Kierkegaard vendte tilbage til den litterære offentlighed da kirkestormen opstod. Ved bisættelsen af Sjællands biskop J.P. Mynster (1954), betegnede professor H.L. Martensen den afdøde som et ”sandhedsvidne”. Det var startskuddet for en stor kirkelig debat, som siden hen er blevet kaldt kirkestormen eller kirkekampen. Kierkegaard argumenterede imod kirken og dens præsteskab i flere artikler, og udgav sit eget flyveblad
Øjeblikket som udkom i ni numre. Kierkegaard mente at kristendommen var blevet afskaffet i takt med dens store udbredelse, og det var kirkens autoriteter som havde ansvar for den negative kristne udvikling.
Kilder: WikipediaSøren Kierkegaards forskningscenters arkiv over Kierkegaards skrifterSøren kirkegaard kulturproduktion
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad