Søren Kierkegaards forfatterskab faldt i tre perioder

Kierkegaards mange værker kan kategoriseres indenfor tre perioder i hans liv. Her redegøres der for de tre perioder

1. fase: Kierkegaard som ung (1843 – 46)

Kierkegaards første værker blev udgivet under psedonymer. Grunden til det var, at Kierkegaard fandt det op til ”Hiin enkelte” at fortolke og forstå hans værker. Kierkegaards to første værker var Enten – Eller (1843) og To opbyggelige taler (1843). Derefter udgav han en lang række religiøse taler, som blev samlet i Atten opbyggelige værker (1845). Samlingen skulle vise at han var en religiøs og kristen forfatter, og derfor blev værket udgivet under hans eget navn. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846) er et mere omfattende værk end Philosophiske Smuler (1844). Formålet med Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift var at give et sammenhængende tilbageblik over de tidligere skrifter, og give et systematisk indblik i hans refleksioner

Annonce

2. fase: Etiske overvejelser og tilbagetrækning fra den litterære offentlighed (1847-51)

I de tre værker Kjerlighedens Gjerninger (1847), Christelige Taler (1848) og Sygdommen med Døden (1849) kommer Kierkegaards menneskesyn især til udtryk. I værkerne spørger Kierkegaard sine læsere, hvad det vil sige at være menneske. I Kierkegaards øjne har ethvert menneske et ”jeg”. Det ”jeg” er først aktivt når mennesket indser, hvem han eller hun virkelig er. Det sker igennem livets erfaringer og troen på Gud.