Som udgangspunkt har han jo ret i, at Jesus som helstøbt menneske i princippet må opfattes som et erotisk væsen, ligesom kødets opstandelse kan tolkes som en hyldest til alt, hvad kroppen er og kan. Men de seksuelle tegn i evangeliet er meget få, og det kræver en yderst farvet læsning at få øje på dem. Stender insisterer imidlertid, og konsekvensen af hans fysiske tydning bliver, at han faktisk helt sidestiller det åndelige og det kropslige uden vel at mærke at tage tilstrækkelig højde for forholdet mellem drift og selviskhed. Det har teologiske følger, for mens Stender ikke er blind for den destruktive udgave af seksualiteten, er han så begejstret for det gudgivne sexliv, at han negligerer kompleksiteten mellem ånd og krop. Med vold og magt vil han integrere den spontane nydelse i gudsforholdet, og dermed ophæver han kristendommens basale modsigelse af mennesket og gør troen på Gud til et spørgsmål om den enkeltes behov.

Denne sammensmeltning af drift og gudsforhold og medfølgende nedprioritering af syndsbevidsthed viser lige nøjagtig, hvorfor de gamle kirkefædre opfattede det seksuelle med skepsis. Deres ekstreme forsagelse af kroppen skal selvsagt ikke efterleves, men bogen her viser, hvordan kristendommen kan blive gjort til medgørligt medløb, når menneskets umiddelbare driftsliv hyldes som grundlæggende godt.

Bogens andet store problem er desuden, at Stender er temmelig forfalden til platheder. Faktisk i en grad, der gør, at jeg her vil undlade at nævne bogens værste bundskrabere, da man ikke bør bidrage til barnlig forfladigelse af kirkens ritualer. Men det skal nævnes, at det er ret umuligt at tage Stender seriøst, når han for eksempel skriver: "Der er et eller andet galt med gudstjenesten, hvis den ikke også er i stand til at gøre os erotisk opstemte."

Bedre bliver det ikke, når han trækker en klar parallel mellem en højmesse og et samleje og ser kirkerummet som et sted, der "oser af erotik" med døbefonten formet som en vagina. Alt afhænger jo af øjnene, der ser, og i denne læsers øjne falder meget på gulvet, når Stender forlader rollen som engageret teolog og bliver til en lille fræk dreng.

På bundlinjen er Poul Joachim Stender en både bibelkyndig og dygtig skribent, der her får luftet et væsentligt tema. Men man ville unægteligt ønske, at de værste platheder inklusive forsiden var blevet sorteret fra undervejs.

Poul Joachim Stender: Med Gud i sengen. 149 sider. 199 kroner. Unitas Forlag. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk