-- Meningen med at faste er at flytte fokus fra mad og drikke og bruge tid på at tænke over og glæde sig til den påske, vi skal fejre. siger Ole Andreas Dahl. --
- Leif Tuxen.
Dorte Remar |
12. februar 2010
Tidligere galleriejer Ole Andreas Dahl faster hvert år efter regler fastsat af den ortodokse kirke
Ole Andreas Dahl indledte sidste søndag den store faste. Fra den første uge og frem til påske må han ikke spise kød. Fra fastens anden uge, der begynder på mandag, bliver også fisk og animalske produkter som mælk, ost og smør udelukket. Han har fastet efter faste regler hvert år, siden han en smuk pinsedag i 1977 konverterede fra den protestantiske til den russisk ortodokse tro ved en ceremoni i Hesselager Kirke på Fyn, som var lånt til anledningen.
– Når man begynder på fasten, er man fuld af entusiasme. Men der kan komme en periode i slutningen af fasten, hvor jeg tænker: Hvordan i alverden kommer jeg igennem? Det er ikke svært at undvære kød, men det kan nogle gange virke tungt og langt, hvor man mister fokus på den dybere mening i fasten. Det er nok ham med hornene i panden, der driller os, så vi bliver fristet til at synes, det er uoverskueligt, siger Ole Andreas Dahl med et smil.
Den 68-årige tidligere galleriejer er født i Norge nord for Polarcirklen. Som ung kom han til Danmark for at uddanne sig til dekoratør og blev her. I 2005 gik han på pension, men lejligheden i det indre København, hvor han bor, bærer præg af de 30 år, hvor han drev Galleri Dahl nær Nikolaj Plads i København. Her hænger malerier, grafik og tegninger af kendte danske kunstnere, og der er også et hjørne med russiske ikoner.
Ole Andreas Dahl fortæller, at han konverterede, fordi han savnede noget i sit trosliv.
– Jeg manglede blandt andet hele kroppens tilstedeværelse i gudstjenesten og blev betaget af den ortodokse måde, hvor man korser sig, bøjer sig, knæler, røgelse, der pirrer næseborene, ikoner – hele den liturgiske skønhed, som jeg faldt for.
– Det kan man jo ikke bygge sin tro på. Men ved at lære andre ortodokse at kende, hvoraf mange var gamle flygtninge fra den russiske revolution, mødte jeg nogen, som jeg kunne tale med om tro og kirke. Jeg begyndte også at læse bøger og kom i kontakt med en svensk ortodoks præst. Jeg gik til undervisning hos ham og lærte mere og kom til at forstå mere af kirkens fylde. På et tidspunkt sagde han, at hvis jeg ville, var jeg klar. Og så konverterede jeg, siger Ole Andreas Dahl.
I dag er han medlem af den ortodokse menighed Gudsmoders Beskyttelse i Lyngby, hvor gudstjenesterne foregår på dansk, men han kommer også i Alex-ander Nevskij Kirken i Bredgade i København.
Den ortodokse kirke bekender sig til den oprindelige kristne tro og har menigheder med flere hundrede millioner medlemmer over hele verden, dog flest i Østeuropa og Mellemøsten. Kirken har ingen pave, men flere patriarkater, og Patriarken af Konstantinobel kaldes den ortodokse kirkes førstemand.
Faste er en fast bestanddel af de ortodokses kirkeår.
– Det er en måde at sætte krop på troen, siger Ole Andreas Dahl og fortæller om de forskellige fasteperioder:
Den store faste, som er i gang nu, leder hen til påske. Apostelfasten, der varer to uger, fører frem til festen den 29. juni for de to apostle Peter og Paulus. En kort periode i slutningen af august fastes der frem til Guds Moders hensovelse. Og så er der julefasten fra slutningen af november og frem til juleaften.
Undervejs i den store faste er der afvigelser fra reglen: Ved Mariæ Bebudelse og palmesøndag, hvor man må få fisk, vin og olivenolie.
– Vi har også en nadverfaste, for i den ortodokse kirke må man ikke gå til nadver med mindre, man har fastet siden dagen før. Derfor føles det heller ikke som en kæmpe omvæltning med den store faste, fordi man op til hver højtid forbereder sig. Ved den store faste gælder forberedelsen påsken, som er festernes fest.
– Meningen med at faste er at flytte fokus fra mad og drikke og bruge tid på at tænke over og glæde sig til den påske, vi skal fejre. Jeg har for eksempel min faste fastelæsning, bogen "Great lent" – store faste – af den russiske teolog Alexander Schmemann, fordi han enkelt og smukt forklarer den store fastes betydning. En stor del af fasten er også at vende sig indad og se på sine egne særheder og synder og rydde lidt op i dem.
– Jeg kan godt lide fastetiden, der trods dens karakter af anger har en lys tone. At vi hele tiden har påskens forjættelse over opstandelsen foran os. Det er det, der – hvis det er svært – gør det udholdeligt, siger Ole Andreas Dahl.
Undervejs i fasten er der særlige faste gudstjenester, deriblandt den første uge i fasten, hvor der læses op af biskop Andreas af Kretas store bodskanon – et poetisk værk om anger og omvendelse fra 400-tallet. I fasten holdes der også mindegudstjenester for de afdøde.
Den store påskegudstjeneste, der varer til fire-fem-tiden påskemorgen, slutter fasten af.
– Når den er færdig, spiser vi sammen i menigheden, og jeg kommer ikke hjem før ved ni-ti-tiden. Så er man træt, men fyldt af en fantastisk glæde.
remar@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad