Det enkle liv inden den store fest

I de senere år er flere af de gamle kristne traditioner blevet taget op igen som led i en udbredt spirituel søgen. Pilgrimsvandringer, retræter, kristen meditation og faste praktiseres; ikke kun individuelt, også flere kirker har taget det ind i tilrettelæggelsen af liturgi og kirkeårets gang.

Professor i systematisk teologi Theodor Jørgensen ser god mening i behovet for ud over kirkegang at praktisere sin tro på flere måder.

– Vi lever i en tid, hvor der er tendenser til at finde fromhedspraksisser som pilgrimsvandringer og retræter og at pålægge sig en form for faste. Moderne mennesker udsættes jo for masser af indtryk, hvor man hele tiden bliver afledt. Nogle folk vælger at faste af den simple grund, at de gerne vil være mere opmærksomme på, hvad det egentlig drejer sig om i forbindelse med påsken. Det er en tendens, der breder sig blandt kristne mennesker, hvad enten man er katolik eller protestant.

– Man finder også faste i nyreligiøse bevægelser. Når man renser kroppen, renser man også sindet, mener nogle. Den der renselsesmani kan blive til sygdom, som man ser det især hos piger i form af spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, der er en dæmonisk udløber af faste.

– Faste brugt på den rette måde tjener til at gøre opmærksom på det, der er større end en selv, mens det andet bliver faste som et jeg-formål i sig selv. Og oprindeligt tjente det jo til det stik modsatte: at være centreret om Gud og ikke sig selv, siger Theodor Jørgensen.

I den danske folkekirke markeres fasten liturgisk med den lilla farve i præstens stola og messehagel fra den sidste søndag i januar til og med fastelavnssøndag og med tekster fra Bibelen. Flere kirker er begyndt at markere askeonsdag med særgudstjenester, men for Bethlehemskirken i København er det ikke et nyt fænomen. Her har man i årevis gjort ekstra ud af askeonsdag med en gudstjeneste, hvor menighedens medlemmer kan få tegnet et kors i panden med aske.

Bethlehemskirkens organist og kantor, Kim Thinggaard, står bag en folder, "Faste og bøn. En genopdagelse af kirkens gamle tradition", med information om fasten og eksempler på tidebønner, der kan bedes i fastetiden. En af dem, den hellige Efraim Syrerens fastetidsbøn, lyder således:

"O du, min Herre og mit livs Mester! Gør mig fri af dovenskabens, frygtsomhedens, magtbegærets og den tomme snaks ånd. Men giv gerne din tjener det rene livs, ydmyghedens, tålmodighedens og kærlighedens ånd. Ja, min Herre og Konge! Giv mig nåde til at indse mine egne fejl og ikke dømme min broder. For du er velsignet i evighedernes evighed. Amen."

– Det er interessant for mig, hvordan fasten ligger i forhold til kirkens tradition, og det var derfor, jeg skrev teksten "Faste og bøn". Jeg synes, det er problematisk, hvis folk snakker for meget om, hvordan de gør. I virkeligheden er fasten et forhold mellem den enkelte kristne og Gud, og noget går tabt, hvis man taler om det, siger Kim Thing- gaard.

Han har praktiseret faste i en årrække og gør dermed en undtagelse ved at fortælle om, hvordan det foregår. Året rundt praktiserer han stationsfaste, som blandt andet er omtalt i benediktinermunkenes ordensregler, og faster sammen med sin hustru i de 40 dage fra askeonsdag til påskesøndag.

– Ved stationsfaste spiser man ingenting fra morgenstunden og til hen på eftermiddagen. Jeg faster ofte om onsdagen, og det foregår stort set i arbejdstiden. I fastetiden frem til påske undgår vi at spise kød på hverdage. I stedet spiser vi grøntsager, og det er min kone helt vild med. Vi faster også fra vin, kaffe, søde sager og fjernsyn, undtagen lørdag og søndag aften. Nyheder må vi dog godt se. Det er en god øvelse, for ved at slukke for fjernsynet får vi snakket og bedt sammen.

– Det er altid muligt at finde noget at faste fra. For os er fasten først og fremmest ting, vi undgår, og det går ikke ud over måltiderne. Det er altid godt at stoppe op og tænke sig om, og det gør man ved at gøre noget, man ikke plejer. Vaner kan jo til tider tage magten fra en.

– Når jeg holder stationsfaste, er det vigtigt, at jeg holder pauser i arbejdet og bruger fem minutter på at bede tre-fire gange i løbet af dagen. Der er det en stor fordel at have tidebønnerne, der er korte andagter beregnet til bestemte tider på dagen og dermed giver orden og struktur. Ofte vil man jo bede, når der er behov for det. Det er noget andet, når man beder hver anden time, siger Kim Thinggaard.

Tidebønner findes ikke kun i den katolske og den ortodokse, men også i den protestantiske tradition.

– For mig er fasten en form for eftertænksomhed, hvor jeg forsøger at komme nærmere til Gud. Hvad er det egentlig, han vil? Det kan jo blive lidt flygtigt til hverdag, også selvom jeg arbejder i en kirke. Der er så meget at ordne. Undervejs oplever jeg noget i forhold til mit gudsforhold, som jeg ellers ikke oplever. Men det er svært for mig at konkretisere, hvad det betyder. Det er ikke noget, man taler om på samme måde som andre ting.

Efter den store påskegudstjeneste i kirken er der efterføgende reception med et større traktement i menighedshuset. Og 1. eller 2. påskedag fejrer Kim Thinggaard med påskefrokost sammen med familien.

– Man skal ikke bruge fasten til at gøre sig selv bedre – det er primært en privatsag. Sammenlignet med andre kan det hurtigt blive en konkurrence om, hvem der gør det bedst. Det er intentionen med det, der er vigtigst. Min er, at jeg får mere ud af påskefesten og det, den drejer sig om. Festen er opstandelsen, siger Kim Thinggaard.

Det er det også for freelancepræst Jette Dahl, der er leder af pilgrimsvandringer, retræter og kurser i åndelig praksis.

– For mig er fastetiden også en kærkommen lejlighed til at besinde sig og vågne op. Der er flere lag i det for mig. I de her vintermåneder, hvor man bliver mere og mere energiforladt, synes jeg, at fastetiden er en god mulighed for at rense ud i overforbrug og leve mere enkelt. Den erfaring, vi gør hvert eneste år, er, at det er en opvågning og en vækkelse, der gør både sjæl og krop godt, siger Jette Dahl.

Fortsætter næste side

– Hvis jeg har besluttet at faste, bryder jeg det ikke. På det punkt er jeg meget viljefast. Der kommer en fysisk lethed, hvis du spiser enkelt og ikke tungt. Og den lethed giver mere energi. Men det er vigtigt at sætte sig realistiske mål, for man hverken kan eller skal ændre hele verden. Det kan ofte være andre ting end maden, som det vil være godt at besinde sig på. Det er op til den enkelte.

Fasten for Jette Dahl også fokus på hverdagens åndelige praksis.

– Jeg sidder om morgenen i en halv time på min bedeskammel og mediterer over en andagtstekst med fokus på Kristus. Jeg fordyber mig i et udsagn eller nogle ord i teksten, som berører mig og er bare til stede for Gud i stilheden. Det er den samme, genkendelige bøn, jeg hver dag slutter min morgenmeditation med. I løbet af dagen fremkalder jeg mig morgenens ord midt i det, jeg er i gang med. Det kan beskrives som et ånderum med fokus på Gud, som jeg kan hvile i, siger Jette Dahl, der har skrevet bogen "Troens lethed – 10 meditationer til hverdagsbrug".

– I fasten søger jeg især stilhed. Ørkenfædrene og klostertraditionen videregiver betydningen af stilhed, også den indre. Hvis du tier stille, og du bliver lyttende, kan Guds ord nå dig og "tale" til dig. Det er der for mig megen hvile og overgivelse til Gud i.

– Når jeg arbejder med kristen spiritualitet og meditation i grupper i folkekirken, spørger jeg for eksempel om hvilket ord, der dukker op, når jeg siger: Gud? Svarene kan være styrke, kærlighed, alt, far, nærvær, tilgivelse og så videre. Når jeg selv tænker Gud, dukker ordet glæde op. Det vil jeg have med mig i fastetiden som et slags mantra: "Gud, du er glæde, du vil mig det godt".

– Når vi komme til påskesøndag, går jeg i kirke, og når jeg modtager nadveren, er det et stort helligt øjeblik. Bagefter går vi hjem og spiser lam, drikker rødvin og slutter fasten af, siger Jette Dahl og tilføjer:

– Fasten en god anledning til at give plads til enkelheden og den gode stilhed. Den har for mig med Gud at gøre.

remar@kristeligt-dagblad.dk
Kilder: Den Store Danske Encyklopædi og Kristeligt Dagblad arkiv.