Poul Joachim Stender |
12. februar 2010
Morgenmad kan variere meget fra land til land. Mange danskere sværger til rundstykker og ost, mens sydeuropæerne ofte nøjes med stærk kaffe og cigaretter. I Guds eget land skal morgenmaden være kalorierig
Fasten begynder om få dage. Jeg kan ikke vente! På mandag dropper jeg frem til skærtorsdag aften kødet, mælkeprodukterne, vinen, øllerne, smøgerne, kaffen, brødet, risen og kartoflerne.
Mit motto for fasten i år er nogle ord fra Karen Blixen, som hun har taget fra den græske digter Hesiod: "Kun dåren ej ved, at det halve er mere end det hele."
Det er en erfaring, vi alle har, men som vi i vore dage har fortrængt. Det er den første halvdel af glasset med den dyre, ædle, vellagrede vin, der smager mest intenst. Sådan set behøver vi ikke at tømme glasset. Den store smagsoplevelse har været i det halve og ikke det hele.
Det gælder også, når vi spiser. Vi har ikke brug for to portioner af den samme ret. Det er i halvdelen, smagsintensiteten er stærkest. Man har spurgt nogle af verdens ældste mennesker, hvordan det lykkedes dem at blive over 100 år, og de har sagt, at de aldrig spiste sig helt mætte. De nøjedes simpelthen med det halve, fordi de var klar over, at det hele var i det halve.
Pointen med fasten er netop at nøjes med det halve af maden. Jeg spiser og drikker halvdelen af, hvad jeg plejer, og oplever, at jeg faktisk får mere af det hele.
Samtidig lærer fasteperioden mig, at vi sagtens kan få et smukt liv som mennesker og udfolde os på alle mulige vidunderlige måder ved blot at fylde halvdelen af, hvad vi gør i øjeblikket.
Vi gør ikke stærkere indtryk på andre ved at dominere enormt meget på vor arbejdsplads eller i vort forhold eller i andre relationer. I det halve af os er der mere af det hele.
Hvis vi reducerer os selv med 50 procent, kunne der være en chance for, at flere ville have nemmere ved at holde af os.
Men inden fasten går løs på mandag, har jeg en weekend, hvor jeg vil tage en festlig afsked med mine kære venner: æggene, kaffen, kartoflerne, olien, sprutten, flæsket, fløden, smørret og så videre.
I 40 dage skal jeg ikke være sammen med dem. Jeg har tænkt både lørdag og søndag morgen at lave den californiske morgenmad, som jeg gang på gang har indtaget i morgenmadsrestauranterne i Los Angeles.
Der er ikke noget i vejen med dansk morgenmad med mysli, blødkogte æg, rundstykker og fed ost. Græsk morgenmad, der består af en smøg og en kop stærk kaffe, er også en dejlig start på dagen. Men intet kan overgå en californisk morgenmad bestående af stegte æg, bacon, hashbrowns, ristet brød og pandekager, der flyder som åkander i ahornsiruppen.