Forstår jeg det ret?

Skal det være en politisk afgørelse, hvordan kirken forholder sig til vielse af homoseksuelle?

Med en overvægt af sekulære mennesker i DK, vil ikke-troende så pludselig have afgørende indflydelse på hvad kirken foretager sig?

Er dette ikke et seriøst problem?

Det leder tankerne hen på stat/kirke diskussionen. I dette lys, er det mit indtryk, at kirken ville være bedre stillet uden staten.

Bibelen må nødvendigvis være roret der styrer skibet. Ikke tilfældige politiske luner eller modestrømninger.

Per-Ole Lind

"Skal det være en politisk afgørelse, hvordan kirken forholder sig til vielse af homoseksuelle?"

Nej, det skal det ikke, men det er det netop i dag.

Uanset om det konservative højre indefor folkekirken kan lide det eller ej, er der mange indenfor folkekirken blandt præster, der netop ikke kan tage beslutningen, da folketinget pt blokerer.

I dag er det netop en politisk beslutning. Hvis det tillades, kan det også blive en kirkelig beslutning, og det manglede da bare.

Det er lidt uklart hvem, der styrer folkekirken. Her ser det dog ud til at den er styret af politikerne. Hvis de vil have homo-ægteskabe, kan de så ikke bare lave deres egen HOMO-sekt/frikirke. Homo-ægteskaber hører ikke til i kristen sammenhæng. Hvad skulle det næste blive?

Det er da et skridt i den rigtige retning for ligestilling for homoseksuelle.

Skal det være en politisk afgørelse, hvordan kirken forholder sig til vielse af homoseksuelle?

citat:
Med en overvægt af sekulære mennesker i DK, vil ikke-troende så pludselig have afgørende indflydelse på hvad kirken foretager sig?


Hvorfor ikke, vi er med til at betale for kirken selvom vi ikke er medlem, statskirken er for det danske folk, så skal alle der har lyst vel også lov til at blive serviceret.
Men det skal jo stå alle frit for at starte eller blive medlem af en frimenighedskirke, og så selv bestemme hvem man vil diskreminere imod. (hvilket vil være ok med mig i det tilfælde).

citat:
Det er lidt uklart hvem, der styrer folkekirken. Her ser det dog ud til at den er styret af politikerne. Hvis de vil have homo-ægteskabe, kan de så ikke bare lave deres egen HOMO-sekt/frikirke. Homo-ægteskaber hører ikke til i kristen sammenhæng. Hvad skulle det næste blive?


Det hedder sig at den danske statskirke er for alle, så jeg kan ikke se hvad problemet skulle være
citat folkekirken.dk:

Som medlem af folkekirken hører man til sognet, hvor man bor. Man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke og stemmeret til menighedsrådsvalget


Så det spørgsmålet er om det ikke burde dig der får dig en hyggelig lille sekt.

". Her ser det dog ud til at den er styret af politikerne. Hvis de vil have homo-ægteskabe, kan de så ikke bare lave deres egen HOMO-sekt/frikirke. "
Folkekirken er nu en del af demokratie og folketingets til en hver tid siddende flertal. . Med andre ord - hvis det er et flertal der vil have homofile ægteskaber i kirken, så bliver det sådan --- og så er det dig, der må lave din egen "sekt" hvis du vil have det anderledes..

Det kunne være interessant, hvis demokratiets fik sin gennemførte tilværelse fuldt ud. Sådan at alting skulle underordnes demokratiet. Sikken interessant bog eller avis, man kunne læse! For ikke at tale om musik, billedkunst osv. Alting godkendt af staten, eller rettere dens udpegede smagsdommere, som i USSR. Dog tifold/hundredfold mere detaljeret og udpenslet!

Når børnene kommer i skole, og skal høres, så starter skoletiden med 9 timers verificering af den demokratiske dagsorden, i mindste detalje, og med enhver ankemulighed, for så at slutte med nogle minutters udstilling af dem, der den dag - hvad enten det var læreren eller den hørte elev - der begik flest fejl mht. integriteten af materialet i forhold til konsenus, accepterede normer og standpunkter, tidligere afgørelser, opridsning af verserende sager - for at munde ud i en midlertidig konklusion vedrørende det acceptable i dagens emne, spørgsmål, svar og tilladte udsving.

Derpå erklærer alle i fællesskab, at dette var en god og meningsfuld dag, før de drager hjemad (i det tilladte omfang). Og da der sandsynligvis resterer en hel del tvivl, så har alle noget at læse på, hvilket frigør deres hjerne og ånd fra selvstændig virksomhed. "Gud er død", gnækker lærerne på skolemøderne. De opdagede ikke, at det var dem selv, der var det - bare lidt uhyggeligt, som forudset af forskellige kunstnere: De var levende døde. Åndløse hylstre i en meningsløs tilværelse. Vampyrer! Monstre!

Ved bøssevielsen oplæses en erklæring på demokratiets befaling, der velsigner forholdet. Præsten kan erstattes af en rappemusikafspiller. Det er mere underholdende, og fuldt så meningsfuldt. Og sejren for dem? Den måles gennem en afsteming. Hvis den siger OK, så var det godt. Ellers var det ikke godt.

Alle symboler eller henvisninger elimineres fra seancen. For at sikre dette, oplæses i 24 timer en lang liste med de tilladte betydninger og mulige udlægninger af teksten.

At denne udredning af det tilladte, er langt længere end sagens emne, er godt nok et problem. Men derudover så er det et pronblem, at de 24 timers tekst rejser mangefold flere fortolkningsmuligheder, hvilket betyder, hvis ceremonien skal være helt demokratisk rigtig OG KORREKT, kommer til at vare adskillige år. Og til dokumentation for det rigtige, skal der underskrives tusindvis af erklæringer med vidner, og vidners identifikationsvidner.

Såfremt en af deltagerne i denne smukke vielse, der er part eller vidne, ikke ved den samme lejlighed har al dokumentation, samt dennes verfifikation for sig selv og sine forståelser af ALT ved handlingen på sig, må det hele gentages, hvis bare en eller anden anfægter nogetsomhelst.

For mig at se er det en ret enkel logsik følge af at mennesket skal anskues legitimt med den gammelgræske videnskabsforståelse, og ikke på nogen måde kan tillade sig at påberåbe sig tro, overbevisning, holdning, forståelse, tolkning...

Ja, til lykke med sejren! Verden gik et stort skridt frem i demokrati og sekularisme. (Bortset fra at "frem" ikke har mening for døde ting.)

"Her ser det dog ud til at den er styret af politikerne"

Det er jo lige præcis omvendt.

Som det er i dag, styres det af politikerne, da det netop er folketingets skyld, at kirken ikke selv kan tage stilling.

Bliver lovforslaget vedtaget, kan kirken selv bestemme. Det kan den ikke i dag.

Magt er sandhed. En ganske særegen anskuelse. For hvis ikke personer selv har den, så er det magten, der har den. Men i så fald støder man på det paradoks, at ingen person så heller kan tages til indtægt eller vidne for nogetsomhelst. Det sande er jo det, som magten bestemmer. Skyld i lovovertrædelser erstattes løbende af nultolerant kriteriebedømmelse. Regler er ubetingede for privatpersoner, og kun vejledende for magtudøvere. For de bestemmer jo sandheden i sidste instans alligevel.

I oplysningstiden var demokratiet den rigtige styreform, da folk jo havde adgang til sandheden og ville indrette sig efter den. Altså en TRO og TILLID til den objektive sandhed. Men vi er jo blevet klogere gennem filosofi og sociologi (visse grene kun, godt nok), at hovedsageligt er det instinkter, eller manipulerede opfattelser, der styrer mennesker, og især udviklingen. Så det er lagt i hænderne på troldmænd: økonomiske kollektiv-psyke-tolkere eller slet og ret manipulationsforskere og -vurderingsfolk.

Så det er magt, med et foreløbigt kriterium for sandhed i form af stemmeoptælling.

Men dette er kun en midlertidig balance af kræfter (ligesom universet er det - en midlertidig ligevægt af kræfter - ifølge videnskaben.

For som indbygget svaghed er der jo den indlysende absurditet, at personer med ikke-eksisterende, i hvert fald illegitim, adgang til sandheden, tages som en cirkulær begrundelse for Sandheden.

Det var jo noget nemmere med en konge. For han var UDFRA en legitim og alment accepteret sandhed hersker, i det mindste så længe han også selv tjente samme sandhed i sit hverv.

Underlige og bizarre form for "helle" eller hellighed indføres. I form af hensyn til opfattelser, der ikke må krænkes. Og i andre tilfælde er det afvigelser, der skal respekteres og behandles som fuldt ligeværdige. Understøttet af ressourceanvendelser opkrævet og udført mere eller mindre forklædt som naturlig rigtighed, men isidste instans kun ved magt. Så magt er ret. Og langsomt, men aldeles forudsigeligt, vil der udvikles kriser, og disse håndteres så med mere magt og mere magtanvendelse. F.eks. i form af kollektiv afstraffelse. Det giver nemlig ingen mening at retsforfølge en person, da denne alligevel ikke er sand. Så man tvinger ham hellere forlods til kun at optræde som "tilladt" eller "tålt" af magthaverne.

Hele dette cirkus, et karneval året rundt - med optog, forstillelser, narre - understøttet af godt humør og gode oplevelser. Og hvis det knirker, så er der pludselig alligevel en sandhed: nemlig at der er nogle, der er onde!

Er det ikke lige præcis den verden, vi bevæger os ind i, og allerede kan se eksekveres? Med politikere i spidsen, og den førende magthavende nation allerforrest. Hvor en økonomisk udvikling, skabt gennem en forfinet arbejdsdeling, løbende forbruges af et stadigt voksende og ekspanderende cirkus. Sådan at vi kan se de onde pludselig kan være dem, der kræver sin ret, eller sparer op og ikke forbruger som planlagt, eller ikke medvirker til positiv opretholdelse af magtens sandhed? For hvordan kunne kirken pludselig, med en såre beskeden indflydelse og økonomisk forbrug pludselig blive en fjende? Fordi den hæmmer og sinker den nye form for sandhed. Den, der er sand, fordi den har magt, og dermed beviser sin sandhed i en cirkelsluttet dans. Og som må have stadigt større ressourcer (indregnet private) for at holde sig i gang og forny sig, og karnevalsstemningen.

En cirkelsluttet dødedans? Med et principielt ubegrænset og støt ekspanderende behov.

-----------------------------------------------------

Enten det, eller en ny renæssance, med det frie og værdige menneske, med naturlig og respekteret adgang til, udforskning af, udleven af, sandheden. Hvis et samfund udvikles så meget, at det bliver uoverskueligt for en veluddannet skolelev, så er grænsen nået efter min vurdering. Så vil regeren sige forbedring af indhold, men ikke mængde, af love og regler. For man fjerner og fremmedgør på kafkask vis mennesket fra sin sandhed og virkelighed.

"I verden af idag er der en stor ting, der uddør. Det er Sandhed" profeterede Ortega Y Gasset i sin "Man and People". Skrevet før 2. verdenskrig, men det var en LANGSIGTET vurdering af en europæisk fremadskridende illegitimitet.

Først til "Montaigne" vil jeg sige at dit indlæg for mig er det rene volapyk. Det kan godt være jeg ikke er særlig belæst, men jeg forstår simplthen ikke dit indlæg og kan overhovedet ikke relatere det til emnet eller noget som helst andet.
Det er måske det der er det interessante eller morsomme?

I relation til homoseksuelles vielser i Kirken vil jeg blot sige følgende.
Det er utrolig trist at politikere skal så langt ud for at skaffe lidt stemmer at de vil lovgive om og indføre ægteskab mellem to af samme køn. Ægteskab er og bliver et forhold mellem en mand og en kvinde og som regel med det formål at få børn sammen og dermed sørge for at menneskeheden ikke uddør.
Jeg synes det er misforstået hensyn at tage til homoseksuelle og jeg tror at homoseksuelle gør sig selv en "bjørnetjeneste" ved at tale om og "kræve" ligestilleng på dette område. Jeg har gennem tiden haft og har stadig gode venner og koleger der er homoseksuelle og respekterer dem fuldt ud, men at begynde at betrakte et forhold mellenm to homoseksuelle som et ægteskab er efter min mening at gå overstregen.
Vi skal tage hensyn og respektere hinanden som vi nu engang er skabt, men der er ikke nogen der skal have særlige hensyn eller positiv særbehandling unaset om man mand eller kvinde, sort eller hvid, indvandrer eller ikke indvandrer.