Ind med livremmen

VK-regeringen har svigtet på et afgørende område, og det kommer nu med tydelighed for en dag. Den har ikke presset på for at gennemføre de barske og upopulære økonomiske reformer af det danske samfund, som både Velfærdskommissionen fra 2005 og Arbejds-markedskommissionen fra 2009 med tydelighed har peget på er nødvendige.

Begge kommissioner understreger det helt nødvendige i at afskaffe efterlønnen. Den fremstår i dag som den måske mest skandaløse måde, staten har brugt penge på i nyere danmarkshistorie. Det er politisk modigt af både De Radikale og De Konservative at kræve den afskaffet, men det burde alle partier gøre, for det er det eneste fornuftige. I dag betaler staten 160.000 danskere – næsten alle arbejdsduelige – for ikke at arbejde. Det er underminerende for arbejdsmoralen og dyrt for samfundet. Begge kommissioner peger også på det problematiske i, at næsten en million danskere forsørges af det offentlige. Heraf er en kvart million borgere parkeret på førtidspension.

En forandret, global verden med stor indvandring kræver et forandret velfærdssystem, der ikke kan understøtte alle. Det samme gør ændringen i befolkningen, hvor færre unge skal betale for flere ældre. Velfærdsforliget fra 2006 var et udvandet og halvhjertet forsøg på at komme den udvikling i møde.

Regeringspartierne tog dengang sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale hinanden i ed på en række justeringer, men ingen reform. Fordi de fleste partier står bag forliget, kan de ikke bruge det imod hinanden politisk, og netop derfor skulle de have haft mod til at gå endnu længere.

De kommende uger vil vise, om Lars Løkke Rasmussen kan mobilisere det politiske mod og momentum, der skal til for at sikre dansk økonomi og dermed velfærdsstaten fremover. Det kræver, at danskerne bliver bevidste om, at henved to årtiers økonomisk fremgang nu er slut.

Løsningen er ikke bare at køre grønthøsteren hen over den offentlige sektor og spare lidt hist og her. Der skal gribes fat om de dybereliggende problemer. Hvis politikerne ikke gør det nu, kommer befolkningen til at bøde for det, når de store forandringer, der venter forude, slår igennem.