Den britiske skuespiller Carey Mulligan og den amerikanske skuespiller Peter Sarsgaard spiller sammen i Lone Scherfigs film 'An Education'. -
- SONY PICTURES CLASSICS / HO/Scanpix Denmark
12. februar 2010
Tre Oscar-nominerede film har skabt debat om deres skildringer af jøder, heriblandt Lone Scherfigs nye film. Kritiske billeder af jøder kan ramme ned i en kronisk sårbarhed, mener ekspert
Hvordan kan man tillade sig at skildre jøder på film? Det spørgsmål er blevet aktuelt i forbindelse med dette års Oscar-nomineringer, hvor der fra jødisk side er blevet rejst kritik af tre af de nominerede film.
De tre film, der har skabt debat, er Tarantinos ’Inglourious Basterds’, Coen-brødrenes ’A Serious Man’ samt danske Lone Scherfigs ’An Education’. Fælles for de tre film er, at de har jødiske karakterer i centrale roller.
De pågældende personer skildres dog stereotypt mener kritikere i blandt andet det jødiske magasin
'The Jewish Journal'. Magasinet stiller spørgsmålet, om filmene repræsenterer en tilbagevenden til jødiske stereotyper i nazistiske propagandafilm, eller om de snarere fremstiller jøder som flerdimensionelle mennesker - lige som alle andre befolkningsgrupper.
Eksempelvis bliver 'A Serious Man' i magasinet beskyldt for at forstærke ikke-vestlige fordomme om jøder. Kritikken retter sig også mod Lone Scherfigs film ’An Education’ (En uddannelse). Den handler om en 16-årig pige, Jenny, der møder den noget ældre og skrupelløse David, som er jøde.
Filmen kritiseres af nogle jøder for at videregive et antisemitisk budskab, mens andre er helt uenige og forsvarer filmen. Det gør de blandt andet med udgangspunkt i, at det skal være muligt at skildre en jøde som en usympatisk person, uden at det behøver at være et udtryk for antisemitisme.
Selv er Lone Scherfig også helt uenig i kritikken.
- Det betyder utrolig lidt i persontegningen, at han er jødisk, men det var dén person, han er bygget over, og vi syntes, antisemitismen hørte med til tidsbilledet, siger hun.
Men hvorfor lyder der protester fra nogle jøder over tre film, der på forskellig vis portrætterer jøder, mens andre ikke kan få øje på det kritisable i filmene?
Ifølge Tine Bach, der er ph.d. i jødisk litteratur, er mange jøder blevet følsomme over for kritik rettet mod dem selv på grund af deres barske historie og den vedvarende kritik af Israel.
- Der er opstået en særlig følsomhed blandt jøder. Hvis der er en jødisk skurk i en film, er man bange for, at folk tænker, ’nå ja, sådan er de jøder også’. At det bliver en kædereaktion. Ligesom hvis en muslim har gjort noget galt i Danmark, så er der mange, der tænker, at sådan er alle indvandrere, siger hun.
Anne Boukris, der forsker i jødisk identitet og leder den jødiske filmfestival i København, peger på særlige aspekter af den jødiske selvforståelse.
- Jøder, der selv portrætterer jøder, gør det ofte ud fra en skildring af et selvhad. Det er et begreb, man arbejder med i jødisk forskning, og det er baseret på stereotyper og en form for ophøjet mindreværd, siger hun og henviser blandt andet til Woody Allen, der som jøde har fået lov til at sige nogle af de værste ting om jøder i sine film.
- Men når andre bruger billedet af selvhadet nøgternt i en film uden at have forstået, at det kun har sin berettigelse som en intern kode mellem jøder, kan det let blive tolket som antisemitisme, siger Anne Boukris.
Men betyder det så, at ikke-jøder skal holde sig fra at vise negative billeder af jøder på film?
Ifølge Lone Scherfig vil det være et helt forkert signal at sende.
- Det bomber debatten baglæns, hvis man ikke kan have en skurk, der har en anden etnicitet end heltinden, siger Lone Scherfig med henvisning til sin egen film.
Anne Boukris er enig, men peger samtidig på, at den kritik, der for ikke-jøder virker som en lille ting, kan ramme jøder hårdt.
- Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan skildre en figur negativt, uden at det bliver antisemitisk. Men en kritisk skildring kan minde folk om det, der var kernen i nazismen. Den smule, der skal til for at skabe debat blandt jøder, kan ramme ekstremt præcist ned i en kronisk sårbarhed, siger hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad