Et mirakel på Christiansborg

– Jeg har aldrig tænkt på fortællingen som en mulighed for mig til at få synet helt tilbage, siger Troels Gamst.

– Men det er selvfølgelig en tanke, man har som synshandicappet: Tænk, hvis jeg fik synet tilbage. I dag kan man så glæde sig over, at de nye behandlingsformer redder mange fra at blive helt blinde. Min egen prognose er, at jeg ikke mister synet mere end nu, siger Troels Gamst, som er født med sit synshandicap.

Tidligere var der mere plads på det danske arbejdsmarked til blinde eller svagsynede i funktioner som organist, klaverstemmer, saddelmager eller passer af de dengang talrige telefonomstillingsborde.

I dag sætter ny teknologi og krav om fleksibilitet grænserne for mange synshandicappede og blinde, og det kræver en stor portion gåpåmod at holde isolationen fra døren og kaste sig ud på det almindelige arbejdsmarked. Det gjorde Troels Gamst.

– Jeg er oprindelig handels- og kontoruddannet. En dag så jeg en annonce i en søndagsavis om, at man søgte folketingsbetjente. Det lød for mig som meget mere spændende end at være kontorassistent, så jeg sendte med det samme en ansøgning. På grund af den særlige danske lovgivning, der giver handicappede jobansøgere fortrinsret, havde jeg ret til en jobsamtale. Det var ikke, fordi min arbejdsgiver ikke havde betænkeligheder ved, om jeg kunne finde rundt i den store bygning. Men jeg talte godt for min sag og gav 10 ugers gratis arbejdskraft betalt af Arbejdsformidlingen. Jeg har været her lige siden, siger Troels Gamst med et stolt smil.

Han er stadig glad for sit job og henter her styrke og inspiration til resten af hverdagen. Ikke mindst hans far var dengang lige så stolt over, at sønnen selv havde fundet et job og så på en berømt arbejdsplads.

Men mærkeligt nok – blinde og stærkt svagsynede må i langt højere grad slås med fordomme og misforståelser fra arbejdsgiver og kollegers side end med de begrænsninger, som handicappet rent faktisk betyder. Selvom Troels Gamst er helt nede på under 10 procent af andre danskeres synsevne, så kan han faktisk se så meget, at det kun er omkring Christiansborgs særlige sikkerhedstjek af gæster, at han ikke kan være med.

– Der er virkelig mange dygtige blinde eller svagsynede, som ikke får et arbejde, men hvor arbejdsgiverne uden at vide det går glip af meget dedikerede medarbejdere. Ind imellem er det dog også vores egen skyld som handicappede, fordi vi kun vil have det bedste, det, vi brænder allermest for. Selvom vi ikke har samme syn som almindelige mennesker, vil vi også gerne vise, at vi kan klare os selv, og at vi dur til noget. Mange af de gladeste mennesker er dem, der for eksempel henter styrke til hverdagen i deres daglige arbejde, siger Troels Gamst.

Derfor er han også bekymret for sine blinde og svagsynede medborgere, og en del af ugen går med at være formand for Dansk Blindesamfunds kreds i København. Han mener, mange flere arbejdsgivere burde give synshandicappede en chance, for de vil ikke fortryde det.

– Alle virksomheder burde have plads til handicappede, også blinde eller svagsynede, for at løfte det sociale ansvar, de også har. Der er jo i mange tilfælde ingen ekstraomkostninger ud over lønnen. Nogle kommuner, især på landet, har ikke viljen eller så store pengekasser, at de kan gå ind på en medfinansiering af for eksempel et fleksjob. Men i mange tilfælde ved arbejdsgiverne ikke noget om, hvad det indebærer at ansætte en blind eller en stærkt svagsynet. Man kan godt på en måde føle, at systemet sylter os synshandicappede. Vi er jo ikke nogen særlig stor gruppe. Det er både private og offentlige virksomheder. Man kan spørge, om Mærsk har en handicappolitik, om SAS ansætter handicappede eller hvad med Danske Bank? Hvis virksomhederne ansatte flere handicappede, ville de opleve, hvor dygtige disse medborgere i virkeligheden er, siger Troels Gamst.

vincents@kristeligt-dagblad.dk