Peter Lodberg |
15. februar 2010
England mister betydning i den globale anglikanske kirke, som er truet af splittelse om kvindelige biskopper og homoseksuelle præster. Ærkebiskop forsøger at undgå brud med historisk tale
Ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, opfordrede i sidste uge den anglikanske kirkes medlemmer til at holde sammen på trods af dyb uenighed i synet på kvindelige biskopper og homoseksuelle præster. Opfordringen til anglikansk sammenhold kom på den engelske kirkes årlige synode og har vakt genlyd i flere dele af den engelske presse.
Iagttagere af synoden kalder ærkebiskop Rowan Williams' tale for historisk. Midt i den værste uenighed i den anglikanske kirke i årevis udfordrede han de stridende parter til at tage et fælles ansvar for evangeliets forkyndelse. Han insisterede på, at kirkens medlemmer er nødt til at lære at leve sammen med deres forskellige opfattelser af, om homoseksuelle kan blive præster, og om kvinder kan vælges som biskopper. Samtidig opfordrede han de stridende parter til at tale sammen i stedet for at reducere hinanden til hadeobjekter. Ærkebiskoppen beklagede selv, at han har omtalt homoseksuelle præster på en måde, der er blevet opfattet som nedsættende.
Rowan Williams pegede på, at den anglikanske kirkes uenighed kan ses som et spejlbillede af de konflikter, der eksisterer i det moderne samfund. Her er der ifølge ærkebiskoppen stor uenighed om, hvordan man skal forstå og håndtere forskellige gruppers modsatrettede krav om frihed. Frihed bliver betragtet af den enkelte eller en gruppe som en rettighed, der skal gælde for netop dem, uanset at det kan krænke andres rettigheder og frihed.
Frihed skal styrkesI kirken bør det ifølge Rowan Williams være anderledes. Her gælder der ikke en rettighedstænkning, men en opfattelse af, at frihed skal styrke og udvikle fællesskabet mellem mennesker. Det tager derfor tid at løse konflikter, og det er nødvendigt at udnytte tiden til at diskutere med dem, man er uenig med, for at finde fælles løsninger.
Kirke nær sammenbrud
Den engelske ærkebiskop af Canterbury har gennem årene været det samlende symbol for fællesskabet inden for den anglikanske kirke, der omfatter mere end 80 millioner medlemmer spredt ud over hele jorden. Den globale anglikanske kirke er et resultat af kirkens missionsarbejde, der udviklede sig i takt med det britiske imperiums vækst indtil dets opløsning efter Anden Verdenskrig.
I dag udgør den anglikanske kirke en slags kirkelig Commonwealth, hvor man hvert 10. år mødes for at markere fællesskabet mellem de nationale anglikanske kirker og drøfter, hvilke initiativer man kan tage i fællesskab. Det sidste globale kirkemøde i den anglikanske kirkefamilie blev holdt i 2008 og var flere gange på randen af sammenbrud, fordi der blandt de tilstedeværende biskopper var dyb uenighed om holdningen til indvielse af kvindelige biskopper og ordination af homoseksuelle præster.
Netop i en situation præget af dyb uenighed, som der har været en del af i den anglikanske kirkes historie, er der en forventning til ærkebiskoppen af Canterbury om, at han i ord og handling kan vise en fælles vej fremad. Det er denne rolle, Rowan Williams forsøger at udfylde med sin tale på den engelske kirkes synode i sidste uge. Han har som akademisk trænet teolog og tidligere professor et indgående kendskab til den anglikanske teologi og kirkens brogede historie. Han har leveret væsentlige teologiske bidrag til at nyformulere teologiens betydning i et moderne samfund præget af sekularisering og ateismen. Men det er endnu ikke udfordringen de steder, hvor den anglikanske kirke vokser.
Skal vise vejen ud af krisenDet åbne spørgsmål er derfor, om Rowan Williams kan overbevise alle fraktioner inden for den verdensomspændende anglikanske kirke om, at han kan vise en vej ud af krisen. Testen finder sted i de gamle koloniområder. Det er afgørende, at ikke mindst den anglikanske kirke i Nigeria bakker loyalt op om ærkebiskoppen af Canterbury. Det er i Afrika, at den anglikanske kirke vokser, og der er i dag flere medlemmer af den anglikanske kirke i Nigeria end i England. Det giver en teologisk og national bevidsthed om, at den nigerianske kirke må have indflydelse på udviklingen inden for det anglikanske fællesskab.
Ærkebiskop Rowan Williams accepterer de nye globale realiteter i den anglikanske kirke, og han tænker måske en gang imellem i sit stille sind, at han kan gå hen og blive den sidste engelske ærkebiskop i den anglikanske kirke. Imperiet slår igen, og Afrika banker på døren til ærkebispeboligen i Canterbury. Efter talen på synoden i sidste uge står døren mere end på klem.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
Kristeligt Dagblad bringer hver uge på denne plads en analyse af nye tiltag og tendenser i internationalt kirkeliv. Peter Lodberg er lektor i teologi og ph.d. ved Aarhus Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad