De sorte amerikaneres rejse fra lidelse til lighed

"Latterligt"
Den afroamerikanske skuespiller Morgan Freeman er mere direkte og kalder i et interview til det amerikanske nyhedsprogram "60 Minutes" Black History Month for "latterlig":

"Skal hele min historie degraderes til én måned? Findes der måske en hvid historiemåned eller en jødisk historiemåned?" spørger han den hvide vært. "Sort historie er amerikansk historie," fastslår den anerkendte skuespiller.

Nogle steder ukendt
USA-ekspert Carl Pedersen, adjungeret professor i amerikanske studier ved CBS, befinder sig i disse dage i USA, lidt nord for New York. Han siger i telefon til Kristeligt Dagblad, at man mest af alt lægger stor vægt på Black History Month i de offentlige institutioner og afroamerikanske organisationer, men at man mange steder ikke går så meget op i markeringen.

– I visse egne, hvor der ikke bor nogen sorte amerikanere, ved man slet ikke, at Black History Month eksisterer. Det er først og fremmest sorte amerikanere, der holder fast i traditionen, påpeger Carl Pedersen og henviser til den afroamerikanske kritiker Michael Eric Dyson, som har skrevet bogen "Is Bill Cosby Right?" og mener, modsat Cosby, at det er nødvendigt både at huske fortidens diskrimination og gøre opmærksom på den racisme, der stadig findes i USA.

En sort historie
Amerikansk historie blev sort historie allerede i 1619, da det britiske piratskib "Den Hvide Løve" efter sigende stjal 20 angolanske slaver fra et portugisisk skib på vej til Mexico og tog dem med til de britiske kolonier i Den Nye Verden. I de næste par hundrede år blev omkring 650.000 slaver sejlet fra Afrika til det nuværende USA. I dag er der omkring 41 millioner "frie" efterkommere, som udgør omkring 13 procent af USA's befolkning.

Markering giver mening
Ikke alle sorte amerikanere er enige med Morgan Freeman og Bill Cosby i, at den månedlange markering af sort amerikansk lidelseshistorie er latterlig.

En af dem, der er fortaler for at bevare Black History Month, er 22-årige Whitney Hall, som var i Danmark i sidste uge med otte andre medlemmer af gospelkoret Howard Gospel Choir, som den amerikanske ambassade i Danmark har inviteret hertil for at optræde i danske kirker i forbindelse med Black History Month.

Se video med gospelkoret Howard Gospel Choir sidst i artiklen

Whitney Hall fortæller til Kristeligt Dagblad, at hun er vokset op i sydstaten Alabama, studerer journalistik på det anerkendte universitet i Washington og er leder af det verdensberømte gospelkor.

– Jeg er vokset op i Alabama, og det betyder meget for mig at huske, hvor mine rødder kommer fra, og hvad mine forfædre er gået igennem. Som et folk har vi gjort store fremskridt. Vi klarede os. I dag kan jeg studere og arbejde frit. Det kunne min mor ikke. Det skal vi huske, siger Whitney Hall med en entusiasme, ivrighed og et velvalgt ordforråd, en evne, de fleste amerikanere har.

Voksende betydning
Den amerikanske kulturattaché i Danmark, Melissa Ford, er med til at invitere amerikanske kunstnere, journalister og forfattere over Atlanten for at markere Black History Month uden for USA, og ifølge hende er betydningen af mindemåneden vokset de seneste år.

– Den sorte befolknings historie fylder meget i amerikanernes bevidsthed. Det understregede Obama også i sin tale sidste år. Vi vil være med til at dele den amerikanske påmindelse om sorte amerikaneres bedrifter. Vi har i februar også en Martin Luther King-dag, og nu åbner et black history-museum på The Mall (åbent område med museer omkring Capitol Hill, red.), siger Melissa Ford.

Ifølge Carl Pedersen har Obama en klar interesse i at bevare Black History Month, men han trækker lidt på begge fløje i debatten. I sin tale om race fra marts 2008 fremhæver han den sociale uretfærdighed, der har præget amerikansk historie, og som stadig er en faktor i raceforhold i dag, samtidig med at han opfordrer afroamerikanere til at tage ansvar for deres handlinger.

– Hans tale var både en hyldest til de fremskridt, der trods alt er sket siden borgerretsbevægelsens dage, og en erkendelse af, at USA stadig er langt fra et "post-racesamfund", siger Carl Pedersen.

Gospelsangeren Whitney Hall er enig i, at der stadig er problemer for de sorte i USA.

– Selvom vi er ét amerikansk folk, forstår vi stadig ikke hinanden. Vi har forskellige kulturer. Der er bestemt problemer. Men jeg ser dem som udfordringer. Jeg vil ikke hade eller misunde andre, selvom jeg har oplevet rigtig barsk racisme på egen krop i Alabama. Vi er alle mennesker. Alle bløder jo rødt, siger Whitney Hall, som bruger gospelmusikken – ligesom hendes forfædre gjorde det – til at stå sammen i hårde tider.

Slavemusikken priser Gud
Gospelmusikken er meget populær blandt sorte amerikanere i dag. Genren opstod, da de sorte slaver trods alt fik tilladelse til at gå i kirke og praktiserede kristendommen på nye og musikalske måder. Gospel er tæt forbundet med kristendommen og handler om at bevare håbet om frihed, fortæller Whitney Hall, som har sunget gospel, siden hun var fem år og kom i den lokale kirke i Alabama.

– Det er en del af den afroamerikanske kultur. Det er blevet en mundtlig tradition, som unge tager til sig, og herigennem lærer de, hvad deres forfædre måtte gennemgå. Gospel fortæller, hvordan vi overlevede en hård tid med hjælp fra Jesus. Kristendommen går på tværs af racer og farver, siger Whitney Hall, som især hæfter sig ved Matthæusevangeliets beretning om Jesus, der kalder Peter ud på vandet:

– Som ung handler det om, at man ikke skal være bange for at forsøge at gøre ting, der forekommer umulige. Så længe man holder fast i troen og håbet.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk

Se klip med gospelkoret Howard Gospel Choir