Claus Grymer |
15. februar 2010
På TV Midt/Vest vises for tiden en tv-serie om de vestjyske bunkere, som er et supplement til besættelsestidshistorien
Historieskrivningen har ikke gjort meget ud af begivenheden. Men den var ret så voldsom for de implicerede. En hel by, Hanstholm, blev evakueret, og hovedparten af befolkningen henvistes til primitive baraklejre. Det skete i begyndelsen af 1943, i overensstemmelse med en aftale mellem tyskerne og den danske stat.
I Hanstholm havde besættelsesmagten Nordeuropas største fæstningsanlæg – med kanoner, der kunne skyde halvvejs til Norge. Da antallet af tyskere i byen var størst, udgjorde de 3000. Ellers var befolkningstallet 800. På et tidspunkt blev tyskerne og den danske stat enige om, at det var for farligt for danskerne at blive. Derfor beslutningen om den evakuering, der er en del af historien om Atlantvolden i Danmark, det stort anlagte tyske kystforsvar, der her i landet bestod af 8000 forskellige betonkonstruktioner, herunder knap 2000 egentlige bunkere samt minefelter. Atlantvolden, hvis formål var at hindre invasion, strakte sig fra Nordkap i Norge til Pyrenæerne ved den spanske grænse.
En dansk vinkel på dette stykke krigshistorie kan for første gang opleves i tv – i en igangværende programserie, "Bunkerne", der sendes på TV Midt/Vest Mokka, en ny digital kanal, hvor seerne præsenteres for en nuanceret beretning med vægt på den menneskelige dimension. Den virkelighed, der lægges frem, rummer både det dramatiske, det tragiske og det romantiske. Seriens tilrettelægger, journalist Uffe Bregendahl, fortæller om en omfattende research, der begyndte for "i hvert fald halvandet år siden". Deri er indgået interview med omkring 25 personer fra Tyskland, England, USA, Australien og Danmark.
Bunkerne blev bygget og finansieret af danskerne. Op mod 70.000 deltog i byggeriet – deraf flest i Hanstholm. Betalingen ser Uffe Bregendahl som en form for beskyttelsespenge.
– Generelt havde folk under krigen måske en mere pragmatisk holdning, end det er blevet fremstillet bagefter, hvor der har været meget fokus på modstandsbevægelsen. Men det var først og fremmest i de store byer, der var gang i modstanden. I Vestjylland kom den først for alvor i gang mod slutningen af krigen. På grund af bunkerne var Vestjylland ellers et af de steder, hvor der var mange tyskere.
– Vi besøgte, fortsætter Uffe Bregendahl, en af de danskere, der havde været med til at bygge bunkerne. Han var på plejehjem, døv og næsten blind. Men da han først begyndte at fortælle, kunne han huske det hele. Han er død nu. Der er også en anden, som vi nåede at besøge: en tysker, der havde været soldat ved den store kanonbunker i Hanstholm. Det viste sig, at han og hans kone traf hinanden under krigen, mens han var på orlov fra Hanstholm. Dermed fik vi dels en historie om, hvordan det var at være efterladt kæreste i Tyskland, hvor krigen jo var meget værre end i Vestjylland, dels om hvordan det var at være en forelsket, tysk soldat, der gik rundt oppe i Hanstholm.
– Vi havde scannere med, når vi besøgte folk, som alle havde billeder fra krigen. Vi så deres fotoalbum. For eksempel havde den nævnte tyske soldat billeder både fra sin rekruttid i den tyske Wehrmacht og fra bunkeren i Hanstholm. Og vi måtte gerne affotografere dem.
– Hans kone fortalte, hvordan hun og hendes far engang under krigen fandt en engelsk fosforbombe – eller lysbombe – og pillede den tilhørende faldskærm ned fra et træ. Lysbomber blev kastet ud over byerne, så man bedre kunne se fra flyene, hvor man skulle bombe. De hang i en faldskærm, så de kunne lyse længe. Far og datter tog faldskærmen fra træet med hjem, og der blev syet en brudekjole af den. Datteren havde den på, da hun blev gift med soldaten fra Hanstholm. Hendes album indeholdt fem billeder, hvor man så hende i den kjole. Denne gode sidehistorie fik vi arbejdet ind i udsendelsen.
– De folk, vi kom ud til, slog ligesom filteret fra. Fordi de var så gamle, som de var. Så kunne de gøre det. "Nu er jeg sgu ligeglad", som manden på plejehjemmet sagde. Man kunne måske tro, at gamle mennesker, der ser tilbage, vil være tilbøjelige til at male et lyserødt billede af krigen. Men sådan oplever jeg det ikke. I nogle tilfælde fortalte de ting, som de aldrig havde talt med nogen om før. Børnene til manden på plejehjemmet anede således intet om, at deres far havde været med til at bygge bunkere.
Hindrede de vestjyske bunkere en invasion?
– Det er der flere teorier om. Nogle mener, at det havde været uhensigtsmæssigt med en invasion i Danmark, fordi det ville være problematisk at få mange allierede tropper gennem Danmark og videre ned i Tyskland. Det ville have været for nemt for tyskerne at standse dem ved grænsen. Flere forskere har diskuteret, om der fandtes planer i England for en invasion i Danmark. Men så vidt jeg ved, er eksistensen af sådanne planer aldrig blevet bevist, siger Uffe Bregendahl.
grymer@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad