Kirstine THYE Skovhøj |
16. februar 2010
Særlige baderum, ingen svinekød og fri til ramadan. En undersøgelse viser, at folkeskolen tager religiøse hensyn. Olav Rabølle Nielsen, skoleleder på Humlehaveskolen i Vollsmose i Odense, mener, at det er vigtigt at række hånden ud
Hvilke religiøse hensyn tages der på Humlehaveskolen?
Vi har separate badelokaler, vi serverer ikke svinekød, og så kan vi ikke undgå, at børn bliver fritaget fra skolen i forbindelse med ramadanen. Og så udviser vi almindelig omtanke. For eksempel tager vi i seksualundervisningen højde for, at størstedelen af vores elever er muslimske og derfor har en anden blufærdighedsgrænse. Vi gør meget ud af at informere om, at kristendomsundervisnigen ikke er missionerende, men at vi i undervisningen tager afsæt i de religiøse baggrunde, som børnene har med sig i skolen.
Hvorfor er det nødvendigt at tage religiøse hensyn?
Vi får en evig konflikt og kollision og etablerer ikke dialoger og samarbejde, hvis vi ikke tager hensyn. Så kommer vi bare til at stå i hver vores lejr. Vi bliver nødt til at række hånden ud. Hvis vi ikke finder nogle fleksible løsninger, er vi med til at fremprovokere flere muslimske privatskoler, som absolut er dårligt for integrationen.
Er der grænser for, hvilke religiøse hensyn, I vil tage på Humlehave- skolen?
Jeg ville brokke mig temmeligt meget, hvis de piger, der bruger tørklæde, begyndte at iklæde sig niqab, hvor man kun kan se øjnene.
Har i særligt nedskrevne retningslinjer?
Vi har ikke en manual omkring religiøse hensyn. Ind imellem kan kulturmødet udvikle sig til en kulturkamp. For vi har jo også vore egne grænser i forhold til, hvad vi vil give køb på. For eksempel, hvis forældre kommer og siger, at deres børn ikke skal have svømning. Så holder jeg fast og siger, at det skal de, og at det er et obligatorisk fag. Hvis forældrene siger, at barnet alligevel ikke kommer, så fortæller jeg, at det er det samme som at bryde loven. I de fleste tilfælde ender det med, at barnet alligevel dukker op til svømning.
Er der brug for lovgivning i forhold til religiøse hensyn?
Nej, det er folkets skole, og vi skal tage udgangspunkt i de folk, der bor i skoledistrikterne. Den danske folkeskole skal være brugerorienteret og definere sig selv med udgangspunkt i de konkrete børn og forældre, der er i skoledistrikterne. Hvis jeg var skoleinspektør i Nørre Nissum, ville jeg skulle indrette mig efter det stærkt indremissionske miljø, der er i den by. Som skoleleder skal jeg geare min skole forskelligt alt efter, om den er i Odense eller i Nørre Nissum.
Er det vigtigt at diskutere omfanget og brugen af religiøse hensyn i folkeskolen?
Burka-diskussionen, Muhammed-tegningerne og den iver, der er fra politisk side, for at sætte grænser, skubber eksempelvis muslimerne fra os og over i favnen på de mest ufleksible imamer. I stedet er vi med til at styrke polariseringen i samfundet. Hele den her diskussion er med til at fremelske et fremmedhad, som Pia Kjærsgaard (DF) lever højt på.
skovhoej@kristeligt-dagblad.dk