Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Spindoktorfarcen synes grænseløs til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spindoktorfarcen synes grænseløs

-

- %C2© Foto Ole Mik - Tlf.: 28351291 / 36498115/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Politisk set: Medierne burde selvkritisk overveje, hvorfor de så længe lader sager ligge, og hvorfor man ikke kan enes om kildebeskyttelse

I den senere tid har man kunnet spørge, om ikke forsvarsminister Søren Gades (V) særlige rådgiver, Jacob Winther, gør livet surt for sin minister. Winther har senest ændret forklaring i den alvorlige, men efterhånden også farceagtige sag om en livsfarlig læk i 2007 om Jægerkorpset.

Den har medierne først nu – hvor Anders Fogh Rasmussen (V), som journalisterne frygtede, er væk – taget op. Winther har talt om at anlægge injuriesag, men det trak ud. Så har han hævdet, at lækken kom fra Jægerkorpset selv. Men denne påstand dementerede han, da den kom offentligt frem. Sagen henligger stadig i dyb mystik. Winther er blevet en del af en større sag til skade for forsvaret og ministeren.

Presserådgivere informerer ikke bare, de sjakrer også med journalister om solohistorier og gunstige fremstillinger af deres ministre. I værste fald lyver og manipulerer de. Vi ved ikke nu, hvad der karakteriserer Winther, men hans zig-zag-kurs skaber ikke tillid.

Samtidig er der kommet en halvkvædet vise fra TV 2's erfarne Kaare R. Schou om kilden til lækken i 2007. Schou blev så sendt hjem fra arbejde, og offentligheden var endnu mere mystificeret. Det har ført til en debat i mediekredse om kildebeskyttelse, som afslører, at fortolkningen af dette begreb er der langt fra enighed om.

Annonce
Kun få kan være tjent med de nuværende uklarheder. Sagen om lækken bør belyses bedre. Bag al balladen skal vi bare ikke glemme, at den smukke idé med ministres presserådgivere – populært kaldet spindoktorer – er, at rådgiveren skal hjælpe med at informere journalister, der ofte som et kobbel jagende ulve falder over fortravlede ministre, for at forebygge, at ministre bliver overanstrengte og konfuse.

At være minister kræver, at man har tid og ro til at klare hovedet før vigtige beslutninger. Og til at hjælpe sig med at tænke politisk kan en minister også anvende særlige rådgivere, hvis det ønskes.

Alle andre ministre i verdenen har langt flere særlige hjælpere end danske ministre. Men lige siden radioen fra 1925 øgede tempoet i nyhedsformidlingen, har der også været danske ministre, som ikke kunne nøjes med almindelige embedsmænd til at hjælpe sig med at håndtere pressen og skrive taler, der ramte ministerens politiske og personlige tone. Nogle har også haft brug for partikammerater til at klare tankerne med.

Statsminister Stauning (S) havde tre på hinanden følgende ministersekretærer, som var erklærede socialdemokrater. Den ene af dem, Henry Stjernquist, blev senere socialdemokratisk formand for den københavnske borgerrepræsentation.

Af talrige senere eksempler skal bare nævnes enkelte: H. C. Hansen (S) havde som statsminister en socialdemokratisk redaktør til at hjælpe sig. Redaktør Victor Andreasen skrev taler for Jens Otto Krag. Anker Jørgensen (S) ville have en ung Poul Nyrup Rasmussen (S) som rådgiver, men fik i stedet den senere socialdemokratiske borgmester journalisten Ole Andersen. Finansminister Poul Møller (K) havde den tidligere KU-formand Knud Bro til at hjælpe sig. Poul Hartling (V) blev hjulpet af den senere Venstre-minister, journalisten Sven Erik Hovmand, journalist Jørgen Hornemann arbejdede for trafikminister Frode Nør Christensen (CD), og den konservative Erik Skov Pedersen arbejdede for finansminister Erik Dyremose (K). I dag har kun to ministre ikke en særlig rådgiver.

Anders Fogh Rasmussen indførte, at en ministere kun måtte have én særlig rådgiver. Den regel binder ikke senere regeringer.

De særlige rådgivere gav stort set ingen anledning til offentlig debat, før Poul Nyrup Rasmussen i 1993 blev statsminister. Nu dukkede udtrykket spindoktor op. Der opstod kritik af Nyrup, fordi man mente, at der nu kom endnu flere særlige rådgivere ind i ministerierne. Det førte til, at der i 1998 af regeringen blev skabt nogle regler. Efter nye debatter om spindoktorer blev reglerne suppleret i 2004. Særlige rådgivere er herefter i vidt omfang underlagt samme regler som almindelige embedsmænd, herunder en forpligtelse til at holde sig til sandheden. Men de er tidsbegrænset ansat i et ministersekretariat. Og de er ikke på samme måde som almindelige embedsmænd forpligtet til at informere i en form, der virker parti- politisk neutral.

Reglerne dæmpede uroen om spindoktorerne. Udfaldet af sagen om lækken om Jægerkorpset i 2007 kan afgøre, om vi igen skal debattere spindoktorer. Men de er kommet for at blive, spørgsmålet er kun, hvor stort behovet er for at bekæmpe eventuelle unoder. I mellemtiden burde medierne tage sig en grundig selvkritik af, hvorfor de så længe lader sager ligge, og hvorfor man ikke kan enes om principperne for kildebeskyttelse.

Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

indland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​