Der er intet i Grundloven, som forbyder at tilbyde trossamfund uden for folkekirken at få opkrævet deres medlemsbidrag via skatten. Derfor undrer det både politikere, jurister og den katolske kirke, hvorfor et rungende "nej" til et forslag fra den katolske kirke om statsopkrævet kirkeskat, begrundes med folkekirkens særstatus.

– Det er svært at se det som andet end en værdipolitisk markering, siger professor dr.jur. Henning Koch, som kommentar til, at skatteminister Kristian Jensen (V) har sagt nej til, at staten kan opkræve bidrag til den katolske kirke.

– Hvorfor skulle skatteministeren ellers tage en detalje som den økonomisk-administrative beslutning, det er, med på et regeringsmøde? spørger Henning Koch.

Forhandler for den katolske kirke i sagen Erling Tiedemann er enig.

– Jeg kan kun læse det brev, som om skatteministeren henter en eller anden slags holdningsmæssig begrundelse ud af Grundloven. En begrundelse, der ikke er dækning for. Det havde vi sikret os, inden vi kom med forslaget, siger Erling Tiedemann, der som tidligere amtsborgmester i Vejle er skatteministerens partifælle.

Den katolske kirke bad i 2007 kirkeminister Bertel Haarder (V) om at se på muligheden for, at trossamfundet kunne få opkrævet bidrag via kildeskatten. En anmodning, som blev imødekommet. Formand for kirkeudvalget Britta Schall Holberg (V) forstår heller ikke afslaget.

– Når vinterferien er ovre, vil jeg bede skatteministeren om en uddybende begrundelse for afslaget. Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke kan vise den katolske kirke den gestus, siger hun, mens kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) ingen kommentarer har til sagen.