Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Silkeblød Chopin og pavens sang til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Silkeblød Chopin og pavens sang

Kommenter Hold mig opdateret

Musikken emmer af en vammel omgang new age-inspireret spiritualitet, skriver Kristeligt Dagblads anmelder om ny cd med musik fra Vatikanet

Danske Andreas Brantelid, armenskfødte Marianna Shirinyan og norske Vilde Frang har på trods af deres unge alder hver for sig længe spillet en fremtrædende rolle i dansk musikliv.

Især har deres mange koncertaktiviteter og utallige musikpriser slået deres navne fast, og på en ny cd udgivet på det internationale pladeselskab EMI kan man høre dem sammen i tre værker af Chopin.

Om de tre musikere ligefrem har trio-ambitioner, kan man dog godt tvivle på. Cd'en er nok snarere tænkt som et visitkort til Andreas Brantelid, for det er hans kontrafej og navn, der pryder cd-coveret. Og selvom Brantelid allerede har fået de roser, der tænkes kan, føjer jeg mig gerne til koret: Hans spil er funderet på en uforlignelig, nærmest overlegen (selv)sikker teknik, der sætter ham i stand til at frasere sit spil med en så uhyre smidighed og følelsesmæssig dybde, at han lyder som en, der er væsentligt ældre end sine blot 22 år. Hele tiden flydende, i rolig balance og med silkebløde buestrøg foredrager han disse værker med stor indsigt. At man tydeligt kan høre hans vejrtrækning i visse passager, understreger egentlig blot autenticiteten.

Annonce
Og selvom der ikke er tale den bedste musik, Chopin skrev, er der stadig rigeligt med konfliktpotentiale og drama i musikken til at fange lytteren. Pianisten Shirinyan farver for eksempel musikken med den rette dosis lidenskab, og man nyder de øjeblikke, hvor hun træder i karakter i både cellosonaten i g-mol og i deres Grand Duo. Når Vilde Frang så oveni går dejligt til biddet i klavertrioen i g-mol, står vi egentlig med en fin udgivelse her i 200-året for Chopin.

På trods af musikernes overbevisende individuelle kvaliteter, er jeg dog lidt mere forbeholden over for det samlede resultat. Kammermusik kræver mange, mange års samspil og lydhørhed, og man mærker lidt for ofte, at det er solister, der håndterer instrumenterne. Det gør, at summen ikke altid bliver større end de enkelte dele.

Chopin. Andreas Brantelid (cello), Marianna Shirinyan (klaver), Vilde Frang (violin). EMI Classics. 6 87742 2.


Sødladen muzak


Den klassiske musiks historie er tæt knyttet til kristendommen, da musik er eminent til at formidle og foranledige religiøse følelser.

Tænk blot på rækken af komplekse, sakrale værker af mestre som Bach og Händel. Når man ved, hvordan det kan gøres, kan man desværre også kun trække på skuldrene ad cd'en "Alma Mater" med undertitlen "Musik fra Vatikanet", hvortil pave Benedikt XVI har lagt stemme.

Selvom mange gode kræfter er involveret såsom Royal Philharmonic, er det desværre en sentimental, sødladen omgang muzak bestående af banale harmonier, der ikke vil genere nogen lyttere, men på den anden side heller ikke griber eller engagerer.

Det er alt for tydeligt, at der er tale om en cd, der skal kunne markedsføre Vatikanet og paven over hele kloden – og derfor ikke må være for elitær eller kompleks. De otte sange komponeret af Simon Boswell og Stefano Mainetti er alle bygget over samme skabelon: lyttevenlig symfonilyd, lidt korsang og så pavens venligt autoritative baryton, der indiskutabelt er højdepunktet (på nær i "Regina Coeli", hvor han synger temmelig uskønt).

Men problematisk nok er de forskellige elementer ikke optaget samtidig, og det kan høres: Pavens tale er prædikener holdt rundt om i verden, optaget af Vatikanets radio, koret er optaget i Peterskirken i Rom og orkestret i Abbey Road Studierne i London. Det giver et diffust lydbillede, og pavens stemme er ikke altid lige tydelig. Men det helt overordnede problem er, at musikken emmer af en vammel omgang new age-inspireret spiritualitet, der ligger meget langt fra det, paven ellers er kendt for. At han har sagt ja til at medvirke på denne udgivelse, kan derfor kun skyldes anbefalinger fra hans reklameafdeling, som – hvis de havde haft lidt kritisk sans – aldrig havde ladet denne udgivelse slippe igennem.


Alma Mater. Musik fra Vatikanet. Polydor. 4763664.
kultur@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​