Signe Funding Therkildsen |
17. februar 2010
Banebrydende forskning påviser, at arv og miljø bestemmer, om du vil blive ramt af vinterdepression
Ni forskere har brudt vinterdepressionens kode.
Som de første i verden har de ved hjælp af hjernescanning fundet ud af, at arv og miljø bestemmer, om du vil blive ramt af en vinterdepression.
– Det er nyt, at man kan se en sammenhæng mellem arv og miljø og så vinterdepression. Er du disponeret for depression og udsat for stress på grund af lysmangel, bliver der produceret mindre af kroppens lykkestof, og dermed er risikoen for en depression stor, siger professor fra Rigshospitalet Gitte Moos Knudsen, der står i spidsen for undersøgelsen.
Forskergruppen har gennem et år hjernescannet 57 raske mennesker for at se, hvordan hjernen påvirkes af årstiderne.
Scanningen har tilvejebragt et fund af et særligt gen, der er med til at bestemme, om man er udsat for vinterdepression. Genet har betydning for distributionen af lykkegenet – også kaldet serotonin – i hjernen. På den måde kunne de undersøge, om personernes gentype havde nogen betydning for, hvordan de reagerede på vintermørket.
– Vi kan se, at dem med depressionsgenet har svingende værdi af lykkestoffet i årstiderne. Så hjernen er nødt til at kompensere for det stress, vi får ved ikke at få sollys nok, men det kan patienter med vinterdepression imidlertid ikke, siger Gitte Moos Knudsen.
Det særlige gen er tilknyttet to alleler. En allel er en bestemt udgave af en dna-sekvens, og vi har alle to alleler af hvert gen – en fra hver forælder.
Da forskerne delte forsøgspersonerne op efter disse alleler, så var resultaterne overraskende tydelige: Personerne, som havde en eller to såkaldt "korte alleler" af genet, var markant påvirket af årstiderne, mens årstidernes skiften ikke påvirkede resten af personerne.
Omkring 60 procent af testpersonerne, der havde en kort allel, steg lykkestoftransporteren om vinteren og faldt om sommeren – en cyklus, som nøje fulgte dagens længde.
– Det fortæller os altså, at der er et samspil mellem arv og miljø – i dette tilfælde lysmanglen – der bestemmer, hvordan hjernens lykkestoftransporter påvirkes af årstiderne, siger Gitte Moos Knudsen.
Selvom testpersonerne havde det sårbare gen – med en kort allel – så var de alle raske og uden symptomer på vinterdepression. Det peger på, at årstidssvingningerne i kroppens lykkestofsystem netop kompenserer for det manglende lys.
Resultatet af forskningen vil sætte nye standarder for kvaliteten af den fremtidige behandling af vinterdepression, mener Gitte Moos Knudsen.
– I dag skyder vi med spredehagl, når vi behandler. Med vores forskning har vi skabt et gennembrud. Vi vil blive langt bedre til at skræddersy behandlingen af patienter med vinterdepression, siger hun.
Med de banebrydende fund har forskningsprojektet nu færdiggjort grundforskningen. Først om nogle år vil projektet gå ind i en ny fase.
– Vi skal først have samlet en del personer med vinterdepressioner og skal have projektet finansieret. Så der vil nok gå tre til fire år, inden vi ser noget konkret udformet, siger Gitte Moos Knudsen. /ritzau/
Vinterdepression
I Danmark lider fem procent af vinterdepression. Der er en stor overvægt af kvinder, idet cirka 75 procent af patienterne er kvinder. Symptomerne på vinterdepression er øget søvnbehov, manglende interesse for arbejde og sociale aktiviteter, nedtrykthed, øget appetit og tristhed og mangel på energi. Den primære behandling af vinterdepression er lysterapi. Ved denne behandling skal patienten sidde foran en lampe, der udsender et særligt hvidt lys, et bestemt antal timer pr. dag i to uger.
Kilde: netdoktor.dk /ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad