Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tysk nazifilm genopstår på Berlinalen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tysk nazifilm genopstår på Berlinalen

Emneord for denne artikel

jøder | film | Tyskland | propaganda
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Der er verdenspremiere på en film om nazitidens værste propagandafilm i dag. Et markant eksempel på, at den tid er forbi, hvor også Berlinalen så ned på tyske film

"Jøden Süss", angiveligt den værste af alle propagandafilm, der blev indspillet under Hitlers naziregime, kommer torsdag i fokus på Berlinalen i den tyske hovedstad.

Det sker med verdenspremieren på "Jøden Süss – en film uden samvittighed", som deltager i festivalens hovedkonkurrence.

Instruktøren, Oskar Roehler, fortæller historien om, hvorledes den feterede skuespiller Ferdinand Marian følte sig presset af propagandaminister Joseph Goebbels til at spille den rolle, der skulle komme til at brændemærke ham resten af karrieren.

Allerede før premieren rangeres Oskar Roehlers film som endnu et markant bidrag til den bemærkelsesværdige position, som tysk film har sikret sig de seneste 10 år med succeser som "Goodbye Lenin", "Der Untergang" og "De andres liv".

Annonce
– Tysk film er i strålende form og i gang med en ny æra, hvor der ikke kun er plads til smalle arthouse-film, siger instruktøren Benjamin Heisterberg.

Han har instrueret den tysk-østrigske "Røveren", der blev vist tidligere på ugen, og som også kandiderer til bjørnepriserne for festivalens bedste film og skuespilpræstationer.

Før Berlinalens nuværende leder, Dieter Kosslick, tiltrådte i 2001, blev tyske film nærmest betragtet som en slags grim ælling i dette selskab.

– En af mine mange opgaver bestod i at rette op på det misforhold. I begyndelsen blev det betragtet som noget af et vovestykke, men i dag er det helt naturligt, at tysk film spiller en fremtrædende rolle på Berlinalen, siger Kosslick til nyhedsbureauet Reuters.

I år vises i alt 392 film, dels i de forskellige officielle kategorier, dels på festivalens kommercielle marked. 80 af dem er enten tyske eller lavet – helt eller delvist – for tyske penge. Og selv i krisetider er der nok af dem: Siden 2007 har statslige og regionale fonde i alt givet et beløb, svarende til knap 10 milliarder kroner, til tyske, internationale og udenlandske produktioner.

/ritzau/

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock