Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen En domstol på sammenbruddets rand til din ven.
En domstol på sammenbruddets rand
Et medlem af det italienske parti Liga Nord demonstrerer mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom om at forbyde kristne kors i de offentlige italienske skoler. Italien er ofte genstand for behandling ved domstolen. --
- Vincent Kessler/Reuters/Scanpix
Fakta
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget i 1950 og fik i 1959 følgeskab af Den...Læs mere
Emneord for denne artikel
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er så overbelastet af sager, at dens eksistens er truet. En reformproces lanceres nu ved en konference i Schweiz, men der er udsigt til rivegilde om løsningerne
Alarmklokkerne ringer for tiden over Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Instansen som skal sikre, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention overholdes, er så overbebyrdet med sager, at den er på sammenbruddets rand.
"Hvis der ikke iværksættes aktiv handling, risikerer hele systemet at bryde sammen", lyder det advarende fra Styrekomitéen for Menneskerettigheder, et organ under Europarådet bestående af repræsentanter for de 47 medlemslande.
60-året for vedtagelsen af Menneskerettighedskonvention i 1950 skal derfor også være året, hvor Menneskerettighedsdomstolen får en ny begyndelse. Det skal ske under en reformproces, som skydes i gang ved en konference i Interlaken i Schweiz i dag og i morgen.
Regeringsrepræsentanter og topembedsmænd fra de 47 medlemsstater skal tegne konturerne af en redningsplan for menneskerettighedernes garant i Europa. Men det slag, som vil blive udkæmpet, når skåltalerne i det eksklusive schweiziske skisportsted er klinget ud, kan vise sig at blive til en kamp om, hvor stærkt menneskerettighederne fremover skal stå i Europa.
Annonce
Den direkte anledning til domstolens vanskeligheder er den lavine af sager, som vælter ind over de 47 dommere. Antallet af nye sager er eksploderet fra 8400 i 1999 til 50.000 i 2008. Over 100.000 sager venter på en afgørelse, og det skader domstolens troværdighed, at klagerne skal vente op til fem-seks år på en afgørelse, ligesom alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne kræver en omgående reaktion. Dertil kommer, at over 80 procent af sagerne afvises, fordi det ikke tilkommer domstolen at dømme, for eksempel fordi de nationale ankemuligheder ikke er udtømt.
"Hvis der ikke iværksættes aktiv handling, risikerer hele systemet at bryde sammen", lyder det advarende fra Styrekomitéen for Menneskerettigheder, et organ under Europarådet bestående af repræsentanter for de 47 medlemslande.
60-året for vedtagelsen af Menneskerettighedskonvention i 1950 skal derfor også være året, hvor Menneskerettighedsdomstolen får en ny begyndelse. Det skal ske under en reformproces, som skydes i gang ved en konference i Interlaken i Schweiz i dag og i morgen.
Regeringsrepræsentanter og topembedsmænd fra de 47 medlemsstater skal tegne konturerne af en redningsplan for menneskerettighedernes garant i Europa. Men det slag, som vil blive udkæmpet, når skåltalerne i det eksklusive schweiziske skisportsted er klinget ud, kan vise sig at blive til en kamp om, hvor stærkt menneskerettighederne fremover skal stå i Europa.
Det forslag til et slutdokument, som det schweiziske formandskab har udarbejdet til konferencen, foreslår derfor at indføre en screeningsmekanisme, så disse sager sorteres fra.
Men medlemslandene har også selv et ansvar. Over hver anden sag er en såkaldt gentagelsessag, hvor domstolen allerede én gang har statueret i et bestemt spørgsmål, uden at medlemslandet har ændret den konventionsstridige praksis. En af hovedtankerne med reformprocessen er derfor, at medlemslandene skal feje for egen dør.
"Det centrale spørgsmål ved konferencen bør være subsidiaritetsprincppet, som fordudsætter, at medlemslandene garanterer respekten for konventionen", hedder det i styrekomitéens memorandum.
Endelig er der tale om at gøre domstolen mere smidig og tilføre nye midler. Domstolens retspræsident, Jean-Paul Costa, anslår for eksempel at der er brug for 225 ekstra medarbejdere oven i de nuværende 650.
På papiret og i de nationale bidrags formuleringer skal alt dette styrke Domstolen og sikre dens overlevelse. Men resulatet kan blive de stik modsatte, påpeger de europæiske menneskeretsorganisationer.
– Der for eksempel tale om at begrænse antallet af sager ved at kræve gebyr for at føre en sag. Et andet forslag lyder på, at klageren skal være assisteret af en advokat under hele forløbet, og at klagerne skal være formuleret på enten fransk eller engelsk. Det er et indgreb i den individuelle ret til at gå til Menneskerettighedsdomstolen, og det bør ikke være resultatet af reformprocessen, siger Roisin Pillaw, seniorrådgiver ved International Organisation of Jurists i Genéve.
Heller ikke Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, er begejstret for disse forslag. Dertil kommer, at kriterierne for den filtrereringsmekanisme, der skal sortere de uegnede sager fra, kan blive for tætmasket.
– Der kan godt være en risiko for, at lande, som er skeptiske over for domstolen, vil forsøge at opnå så tætmasket et filter, at kun de allermest ekstreme overtrædelser af menneskerettighederne bliver behandlet af domstolen. Det vil vise sig i de konkrete forslag efter konferencen, siger Thomas Hammarberg.
Fra dansk side er holdningen, at man først og fremmest støtter tanken om en filtreringsmekanisme, oplyser Udenrigsministeret. De øvrige forslag betegnes som "politiske".
Det gælder også spørgsmålet om at styrke de nationale mekanismer til at sikre, at Menneskerettighedskonventionen overholdes og mere systematisk retter sig efter domstolens retspraksis, også selvom kendelserne gælder et andet land.
Det sker i nogen grad allerede, for eksempel når burkaforbud af-vises med risikoen for en dom ved Menneskerettighedsdomstolen.
– Det vil være en klart fremskridt for menneskerettighederne, hvis de tænkes ind i de nationale mekanismer og håndhæves af domstole og ombudsmænd. Men der er samtidig en risiko for, at det kan betyde en udvanding af menneskerettighederne, fordi nogle lande vil være glade for, at domstolen kommer mindre på banen, påpeger Rosine Pillaw.
Fire lande, nemlig Rusland, Tyrkiet, Ukraine og Rumænien tegner sig for over halvdelen af sagerne ved domstolen, skarpt forfulgt af Moldova, men også af Italien, hvor domstolen sidste år skabte vrede ved at forbyde kristne kors i de offentlige skoler.
– Et land som Rusland er jo ikke specielt ivrig efter at have en stærk menneskeretsdomstol, påpeger professor ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter.
– Rusland har været meget længe om at ratificere den såkaldte Protokol 14 til Menneskerettighedskonventionen, som er et første forsøg på at effektivisere domstolen. Også i Danmark er domstolen blevet kritiseret for at blande sig for meget, og danske domstole har været forsigtige med referere til domstolens afgørelser. Et af de afgørende spørgsmål vil være, hvor mange midler medlemslandene er villige til at tilføre domstolen for at sikre, at den kan fortsætte sit arbejde, siger Jens Elo Rytter.
Hidtil har Menneskerettighedsdomstolen bidraget til at fortolke Menneskerettighedskonventionen ind i den moderne virkelighed, men er også blevet beskyldt for at udvide menneskeretsbegrebet langt ud over de klassiske politiske frihedsrettigheder. For ganske nylig er Cypern for eksempel blevet dømt for ikke at have ydet beskyttelse til en russisk kvinde, som var havnet i Cypern på grund af menneskehandlere.
– Menneskehandel er et af de nye områder, hvor domstolen kan forventes at komme til at spille en rolle. Et andet er spørgsmålet om flygtninges ret til asyl, mener Thomas Hammarberg.
– Det er en lang proces, som nu starter, og som skal munde ud i en ny menneskerettighedsdomstol. Forslaget til slutdokument tyder ikke på, at landene har til hensigt at svække domstolen. Men der er heller ikke tegn på, at de ønsker at styrke den, siger kommissæren.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste udland
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Svar til Erik: Svenske imamer |
Mogens...
5 min. siden |
| 28 |
Sv. Brug for oaser i... |
erik
4 timer siden |
| 1 |
En skjult og en officiel... |
erik
5 timer siden |
| 66 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
7 timer siden |
| 8 |
Sv. Allerede kontrol |
Andreas...
13 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
