Eftermiddagsbøn i Moské i Peshawar. -
- Erik Refner/Scanpix Denmark
Christina Agger |
18. februar 2010
Politikerne i København er parate til at godkende et lokalplanforslag for et moskébyggeri, der har skabt heftig debat
Byggeriet af en omstridt moské i Københavns nordvest-kvarter ser nu ud til være komme et afgørende skridt nærmere. Et politisk flertal i Københavns Borgerrepræsentation bakker nemlig op om et lokalplanforslag, der gør det muligt at opføre moskéen i mellemøstlig byggestil med en kakkelbeklædt kuppel og to 32 meter høje minareter, der dog ikke skal bruges til at kalde til bøn.
Det viser en rundringning foretaget af Kristeligt Dagblad, inden politikerne i kommunens teknik- og miljøudvalg på onsdag skal tage stilling til projektet, som tidligere har skabt heftig debat.
Blandt andet har der været rejst kritiske spørgsmål om moskéens forbindelser til det iranske styre og dermed om Irans mulige indflydelse på, hvad der foregår i moskéen.
Men det har intet med lokalplanforslaget og de københavnske politikere at gøre, understreger Lise Thorsen (S), medlem af teknik- og miljøudvalget i København.
– Vi beskæftiger os alene med selve bygningen og ser på, hvordan den passer ind i området, om alle regler er opfyldt og så videre. Det er dét, der er vores pligt – at tage os af lokalplanen, siger hun og oplyser, at Socialdemokraterne derfor har tænkt sig at stemme ja til lokalplanforslaget.
Det samme har SF, De Radikale og Enhedslisten. Dermed står et flertal bag forslaget, som dog også møder modstand fra blandt andre De Konservative på Københavns Rådhus.
– Byggeriet passer meget dårligt æstetisk ind i området, så af arkitektoniske grunde vælger vi at stemme nej. Det er et gammelt blandet beboelses- og industriområde, og byggeri af 32 meter høje minareter passer altså ikke ind i det omgivende kvarter, siger Jakob Næsager (K), der er medlem af teknik- og miljøudvalget.
Han understreger, at De Konservatives nej intet har at gøre med, hvor finansieringen af moskéen og foreningen bag den kommer fra.
Tidligere har Weekendavisen påvist, at det var den iranske stat via landets ambassadør i Danmark, der tilbage i 2001 finansierede foreningens Ahlul Baits køb af ejendommen på Vibevej, hvor selvsamme forening nu vil opføre det nye moskébyggeri.
Desuden kunne Kristeligt Dagblad offentliggøre et brev fra byggeprojektets iranske arkitekt til Københavns Kommune, hvoraf det fremgik, at det nye og op mod 50 millioner kroner dyre byggeri støttes økonomisk fra Iran.
– Vi blander os ikke i, hvordan bygherrer finansierer deres byggerier. Det eneste, vi kan tage stilling til, er, om vi vil give dispensation fra reglerne til byggeriet. Vi er alene bygningsmyndighed, understreger Jakob Næsager.
Også Dansk Folkeparti vil stemme nej til lokalplanforslaget. Især fordi de 32 meter høje minareter overskrider de normale højderegler i området og "bliver et monument for, at islam har fået fodfæste i København", siger partiets gruppeformand, Carl Christian Ebbesen.
Venstre vil ifølge partiets medlem af teknik- og miljøudvalget, Lars Dueholm, helt vil undlade at stemme i sagen. Årsagen er, at partiet mener, at arkitekturen ikke passer ind i området.
Kristeligt Dagblad har ringet til foreningen Ahlul Bait for at få oplyst, hvordan det går med at samle penge ind til byggeprojektet. En unavngiven person oplyser dog i telefonen, at foreningen ikke ønsker at tale med avisen.
De københavnske politikere forventes i øvrigt også at give grønt lys for, at der udarbejdes en såkaldt startredegørelse for et andet mosképrojekt på mødet onsdag. Der er tale om en sunnimuslimsk moské, som skal have plads til 3000 bedende. Muslimernes Fællesråd står bag dette projekt, som ventes at koste 60-100 millioner kroner at gennemføre.
agger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad