Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

- Spong er overbevist om, at lesbiske, bøsser og biseksuelle er lige så meget Guds børn som enhver anden, og at de har krav på den samme respekt. -

- Wikimedia Commons

Emneord for denne artikel

katolsk | bibel | homoseksuelle | lesbiske | tid | biseksuelle | nyt
flexblock
23 debatindlæg Hold mig opdateret

Den fjendtlige indstilling til lesbiske, bøsser og biseksuelle stammer ikke fra Bibelen, men udspringer af den katolske middelalders cølibat og klosterverden, skriver teolog Kjeld Renato Lings

Den amerikanske biskop John Shelby Spong er en kendt skikkelse inden for nutidens anglikanske kirke. I løbet af sit mangeårige virke har Spong forfattet en række opsigtsvækkende bøger og artikler, hvori han tager skarp afstand fra konservativ og fundamentalistisk bibeltolkning. I de senere år har han markeret sig som en energisk fortaler for homoseksuelles rettigheder.

I oktober 2009 udsendte Spong et usædvanligt personligt manifest med titlen "Tidspunktet er kommet!". Det rummer en overraskende udmelding: Biskoppen erklærer sig færdig med at deltage i debatter om, hvorvidt homoseksualitet ifølge Bibelen er en synd, om den kan helbredes gennem bøn og terapi, og om kirken kan velsigne samkønnede parforhold.

Spong er overbevist om, at lesbiske, bøsser og biseksuelle er lige så meget Guds børn som enhver anden, og at de har krav på den samme respekt. Han konstaterer samtidig, at få befolkningsgrupper er blevet genstand for så grov og nedladende en behandling, som den homo- og biseksuelle kristne må finde sig i.

Spong anser ingen argumenter mod deres ligestilling i den kristne kirke for at være teologisk bæredygtige. Ved at fortsætte med at debattere de omtalte spørgsmål i en uendelighed føler han, at han blot går en ukristelig bibelfundamentalismes ærinde. Alt for ofte vises imødekommenhed over for uvidenhed, fordomme og menneskeforagt i kristendommens navn. Derfor skal det for Spongs eget vedkommende nu være slut.

Annonce
I mange kristne kirkeretninger er der bred enighed om, at Bibelen fordømmer begrebet homoseksualitet, og at samkønnede parforhold er uforenelige med Bibelens lære. I de seneste årtier er adskillige forskere begyndt at sætte spørgsmålstegn ved denne konsensus. Spong gør det antydningsvis. De skarpe formuleringer i hans manifest pirker til mit eget bibelsyn og motiverer også mig til at tage stilling. Modsat Spong er jeg personligt ikke parat til at opgive dialogens muligheder, selvom der på verdensplan unægtelig er lang vej igen, inden evangeliets kærlighedsbud får lov til at råde inden for den kristne familie. Til gengæld vil jeg på et konkret felt gå et skridt videre end den nu pensionerede biskop.

Mit personlige manifest går ud på at sige farvel til den etablerede konsensus, der proklamerer, at Bibelen ikke tolererer homoseksualitet. Jeg er 100 procent uenig med dem, der mener, at Bibelen og homoseksualitet ikke kan forenes. Det er på høje tid, at den gældende udlægning af Bibelens formodede fordømmelse af homoseksualitet tages op til kritisk nyvurdering.

Med hvilken ret indtager jeg så radikalt et standpunkt? I modsætning til Spong ejer jeg ikke noget velkendt efternavn, som giver let adgang til avisspalter. Jeg har ingen universitetsstilling og heller ingen biskoppelig autoritet. I min baggrund indgår to akademiske uddannelser kombineret med mange års virke som oversætter og tolk. Dertil kommer en solid portion nysgerrighed og en vis forundring, når jeg ser på bestemte teologiske problemstillinger i min samtid. Siden min ungdom har jeg været mystificeret af den polemik, der jævnligt blusser op omkring emnet Bibelen og homoseksualitet. Derfor begyndte jeg så småt at læse om det i 1970'erne, og i tidens løb er det blevet til regulært selvstudium.

I alle disse år har jeg ønsket at opnå en bedre forståelse af, på hvilke konkrete måder Bibelen fordømmer homoseksualitet, og hvorfor det sker. I de fleste oversigter over relevante bibelpassager henvises der til otte skriftsteder. I Det Gamle Testamente findes fire af slagsen, nemlig skabelsesberetningen (1. Mos. 1-2), Sodoma og Gomorra (1. Mos. 19), 3. Mos 18, 22 og Dom. 19. I Det Nye Testamente nævnes som oftest tre passager hos Paulus (Rom. 1, 27, 1. Kor 6, 9 og 1. Tim. 1, 10), og undertiden inddrages også Judasbrevet vers 7.

I skrivende stund har jeg for længst passeret de første 50 læste bøger på flere sprog, og dertil kommer et større antal artikler og korte afhandlinger om samme emne. Undervejs har jeg gjort en mærkelig opdagelse. Samtidig med at læseprocessen som hovedregel har været lærerig, har jeg efter næsten hver eneste læst bog siddet tilbage med nye spørgsmål. Et eller andet sted bliver der ved med at mangle nogle vigtige brikker i det større puslespil. Til sidst har jeg erkendt, at der for mig kun var én vej frem: Hvis jeg ville forstå bibelteksterne til bunds, måtte jeg selv i gang med at kulegrave dem.

Dette lange forløb mundede ud i et akademisk studium, der i 2006 førte til ph.d.-graden i teologi. Min afhandling, som var fire år undervejs, fokuserede på den hebraiske originaltekst til Sodoma og Gomorra i Første Mosebog. Jeg var uforberedt på, at der skulle medgå så megen tid til den ene tekst. En lang række fremstillinger giver indtryk af, at bibeltekster om homoseksualitet er lette at gå til. Den opfattelse deler jeg på ingen måde. Uanset emne er et stort antal bibelpassager flertydige. At sige, at en tekst slet og ret handler om "homoseksualitet", er en grov forenkling, som gør Bibelen uret.

Efter syv års intensive studier gør jeg status. Med nogen rimelighed kan jeg fastslå, at jeg har dannet mig et overblik over teksterne i Det Gamle Testamente. Ordet "overblik" er dækkende af den simple grund, at jeg med jævne mellemrum finder nye indfaldsvinkler, som åbner op for nye udlægninger. Kort fortalt ser mine hidtidige konklusioner således ud: Historien om Sodoma og Gomorra kan med udbytte anskues fra mindst fire forskellige vinkler, som ikke har noget med sex at gøre.

I den hebraiske tekst tales bl.a. om 1) gæstfrihed og mangel på samme, 2) overgreb på indvandrere, 3) ugudelige kanaanæere, og 4) hvem der er "rigtige" israelitter. Hvad angår Tredje Mosebog 18 ("Hos en mand må du ikke ligge ..."), kan dette korte vers meget vel tænkes at levere et forbud mod incest mellem mænd. Den hårrejsende episode i Dommerbogen 19 kan med fordel læses som et litterært kodet udfald fra Davids hus mod kong Saul og hans stamme Benjamin. Skabelsesberetningen er jeg ikke "færdig med" endnu, men indtil videre har jeg blandt andet afdækket underfundige sproglige antydninger af urmenneskets biseksualitet.

Ud fra de indhøstede erfaringer vil det formentlig tage mig mindst syv år til, hvis jeg skal kulegrave Det Nye Testamente med nogen form for grundighed. Måske når jeg det ikke i min levetid. Til gengæld har min forskning lært mig en vigtig ting: Den fjendtlige indstilling til lesbiske, bøsser og biseksuelle stammer ikke fra Bibelen. Den er kommet til senere, idet den udspringer af den katolske middelalders cølibat og klosterverden. Efter Reformationen fulgte den med ind i protestantismen. De fordømmende henvisninger til Bibelen, man ofte hører, når homoseksualitet diskuteres, er ubibelske. Alle de nævnte tekster kan oversættes på mere end én måde. Måske handler de i virkeligheden ikke om homoseksualitet i snæver forstand, men beskæftiger sig med almengyldige problemstillinger.

Når Bibelen og seksualitet debatteres, overser mange, at Bibelen vrimler med skæve eksistenser og overraskende øjeblikke. For eksempel kan en række positivt ladede fortællinger tolkes med homo- og biseksuelle briller, hvilket adskillige forskere i de senere år har opdaget. For blot at nævne nogle få gælder det Ruts Bog, Matt. 8, 5-13 og 19, 12, Luk. 17, 34 samt Joh. 11 (den elskede discipel). Selv oplever jeg Bibelen som et godt sted at være for homo- og biseksuelle. Jeg er enig med biskop Spong i, at den kristne kirke længe har været på vildspor. Det er på høje tid, at det gode budskab også forkyndes for lesbiske, bøsser og biseksuelle.

Kjeld Renato Lings er ph.d. i teologi
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Aksel Knudsen, publiceret d.18/02 02:25 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Matt. 15. v10 Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå: v11 Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.« v12 Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?« v13 Men han svarede dem: »Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. v14 Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.« v15 Peter bad ham: »Forklar denne lignelse for os!« v16 Han sagde: »Er også I stadig uforstandige? v17 Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? v18 Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent. v19 Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. v20 Det er det, som gør et menneske urent. Men at spise uden at vaske hænder gør ikke et menneske urent.«


1 kor.6. v9 Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, v10 eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. v11 Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd

Apostlene kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.« Luk 22,24-32


Aksel Knudsen
Strandgårdsvej 24
5464 Brenderup
Del Link

Re: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Juma Kruse, publiceret d.18/02 08:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Præciser venligt i forhold til tråden!
Del Link

Re: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Morten, publiceret d.18/02 21:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle
Den fjendtlige holdning til homoseksualitet kommer næppe fra Bibelen. Muslimer og hinduer er mindst lige så fjendtlige overfor den. Ja, de voldsomme straffe, der trues med i Afrika, er vel mere et udtryk for en naturlig uvilje end for noget religiøst. Det er jo ikke sådan, at folkeslag, som aldrig har hørt om Bibelen, bare accepterer, at to af samme køn gifter sig.
Denne almindeligt udbredte modvilje til især sex mellem to mænd er også kommet med i Bibelen, om end den ikke spiller nogen stor rolle. Paulus ser dog den perverterede seksuallyst som et bevis på menneskeslægtens dybe fald bort fra Guds skabervilje.
Man kommer jo ingen vegne med at ville bortforklare de få steder, hvor Bibelen udtrykker sig negativt om sex mellem to af samme køn. Man må jo snarere sige, at mainstream-kristne ikke anser Bibelen for at være ufejlbarlig, hvis den sunde fornuft siger os noget andet. Vi påstår jo heller ikke hårdnakket af haren er drøvtygger. Derfor anser de fleste kristne det da også for godt, når to, der har det bedst med sit eget køn, finder sammen i et partnerskab. Der er jo ikke tale om, at kirken nægter at velsigne de mennesker, der nu engang er tiltrukket af deres eget køn.
Der hvor kæden springer af, er, når bøsser og lesbiske nu gør krav på, at et sådant partnerskab på alle punkter skal ligestilles med et rigtigt ægteskab. Jeg vil have lov til at sige, at jeg vil glæde mig mere over, hvis min søn kommer hjem med en pigekæreste end med en drengekæreste. For så vidt det er muligt, vil jeg også tilstræbe, at han finder en heteroseksuel identitet. Jeg vil ikke ligestille det, som fra naturens hånd ikke er ligestillet.
Del Link

Re: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Peer Aagaard, publiceret d.19/02 02:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle
Kære Morten C,

Jeg håber inderligt, at din søn finder sig en sød fyr som kæreste. Der er nemlig intet, der kan smelte forstenede hjerter som når kærligheden vokser foran øjnene af dem.

Dine formuleringer (perverterede, naturens hånd, etc.) vidner om, at du ikke har fattet en brik. Tror du i fuldt alvor, at vi homoseksuelle VÆLGER vores sexualitet for frivilligt at udsætte os for had, forskelsbehandling, forfølgelse, overgreb, vold og mord og for personer som dig? Du tager fejl! Grundigt fejl!

Jeg beder til, at du en dag snart bringes til at forstå det - og gerne på den gode, men for dig hårde måde. Og skulle det mod forventning mislykkes, ønsker jeg dig intet godt på din vej som den ikke-kristne, ikke-barmhjertige, ikke-kærlige person du er.
Del Link

Re: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Juma Kruse, publiceret d.19/02 08:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

I øvrigt kan man måske bemærke mht. de anførte citater, at det ikke er Jesus der langer ud efter de homosekauelle.
Del Link

Re: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Astor, publiceret d.19/02 08:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle
"Ja, de voldsomme straffe, der trues med i Afrika, er vel mere et udtryk for en naturlig uvilje end for noget religiøs"
Ikke helt rigtig -den voldsomste straf som man forslår i Uganda, er "Inspireret" af amerikanske evangelister, der blev inviteret til Uganda for at holde foredrag om den homoseksuelle "sygdom".
Del Link

Re: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Morten, publiceret d.19/02 22:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle
Det er dog et utroligt kærligt sindelag, du afslører! Hvis nogen siger dig imod, ønsker du vedkommende direkte i helvede.
Del Link

Re: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Anker, publiceret d.19/02 23:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle
citat:
den perverterede seksuallyst


Du var nu heller ikke for sød i din tone selv.
Jeg kan da godt forstå hvis nogen der er homoseksuelle vil føle sig stødt over dit ordvalg og dine beskyldninger.
Del Link

Re: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

hjertegrisen, publiceret d.20/02 08:33 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle
Kæreste Kjeld Renato Lings, de gamle katolske munke er ganske uskyldige, de har bare fulgt Bibelens Ord, vel bl. a. fra 1 Korinterbrev kap. 6,9 og Romerbrevet kap.1 fra vers 24; men at bede Folkekirken velsigne noget der er helt imod det kirken bygger på, Guds inspirerede Ord er forkert
Ønsker homoselsuelle en velsignelse må det komme andet steds fra, - for vi skal vel ikke " rive" de steder ud af Bogen vi ikke synes passer til mennesket i dag?
Del Link

Re: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle

Astor, publiceret d.20/02 10:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen rummer godt nyt for homoseksuelle
"for vi skal vel ikke " rive" de steder ud af Bogen vi ikke synes passer til mennesket i dag? "
hvorfor ikke? i tusinder er år sider af bogen, om ikke "revet" ud, så "omskrevet", og "omfortolket" så det netop passer til mennesker i dag! så hvorfor standse nu?
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock