Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Nu 100 ofre i tysk sag om pædofili til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu 100 ofre i tysk sag om pædofili

Advokat Ursula Raue står i spidsen for undersøgelse af anklager om pædofili i den katolske kirke i Tyskland. -- Arkivfoto.

Emneord for denne artikel

kirke | katolsk | pædofili | misbrug | mordforsøg | sag
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Jesuiterordenen skal have ignoreret både mordforsøg og klagebrev. Omfattende kortlægning af misbrug i den katolske kirke vil trække ud, fordi flere ofre melder sig

Tilsyneladende har tre jesuiterpræster i Tyskland misbrugt langt flere børn og unge end hidtil antaget. Antallet af ofre, der melder sig i den tyske sag om pædofili i dele af den katolske kirke, stiger fortsat. I sidste uge var antallet af ofre, der var stået frem, 40. Det tal er nu mere end fordoblet.

– Flere end 100 personer har kontaktet mig og sagt, at de har været udsat for seksuelle overgreb, siger advokat Ursula Raue til avisen Süddeutsche Zeitung.

Hun har af jesuiterordenen fået til opgave at undersøge anklagerne om seksuelt misbrug.

Som beskrevet her i avisen for en uge siden, skal misbrugene have fundet sted på flere skoler i blandt andet Berlin, Hamburg, Bonn og Schwarzwald, hvor præsterne var lærere i tiden 1972 til 1991. På en af disse skoler, et jesuitergymnasium i Bonn, har jesuiterordenen nu oprettet en særlig sjælesorgstelefon for tidligere elever, der har været udsat for seksuelt misbrug. Selvom telefonen kun har eksisteret nogle få dage, har adskillige ofre ifølge præst Wolfgang Picken allerede meldt sig.

Annonce
– Vi er alle meget rystede og især kede af de anklager om seksuelt misbrug, der rammer vores skole, siger han.

Ursula Raue har fået til opgave at lave en dybdegående undersøgelse af anklagerne imod præsterne. Oprindeligt havde hun planlagt, at undersøgelsen skulle afsluttes i løbet af marts, men nu har anklagerne vist sig at være så talrige og omfattende, at der kan gå måneder, før den endelige rapport er færdig. Derfor vil hun offentliggøre en foreløbig rapport i løbet af en uges tid.

Ursula Raue vil få nogle travle uger, for hun skal både tale med angivelige ofre, påståede gerningsmænd og mulige vidner.

Mange katolikker håber, at undersøgelserne vil klarlægge, hvilke fejl folk på ledende poster inden for jesuiterordenen har begået. Især ventes det med spænding, om rapporten vil tage stilling til spørgsmålet om, hvornår ordenen fik kendskab til overgrebene.

Den nuværende leder af skolen i Berlin, Klaus Mertes, hørte først om overgrebene, da en tidligere elev henvendte sig til ham i 2004, men de seneste afsløringer tyder på, at tidligere ledere på skolerne ikke alene vidste besked om overgrebene på et langt tidligere tidspunkt, men at de ligefrem har gjort alt for at dysse sagerne ned.

For eksempel har flere elever fra Canisius gymnasiet i Berlin allerede i 1981 skrevet et brev til skolens ledelse og Berlins biskop, hvori de beklagede sig over, at de blev mishandlet af en af lærerne.

I 1986 skal en tidligere elev have forsøgt at myrde en af præsterne som hævn for de seksuelle overgreb. Præsten overlevede angrebet, og sagen blev dysset ned. Eleven begik senere selvmord. Stiftet i Hildesheim bekræfter, at mordforsøget har fundet sted.

To af de anklagede præster afviser anklagerne som usande, mens den tredje præst i flere medier har erklæret sig skyldig.

Pave Benedikt XVI har fordømt overgrebene. Han havde i mandags og i tirsdags et krisemøde i Vatikanet med 24 irske biskopper, hvor temaet var udarbejdelsen af en handlingsplan for den katolske kirkes fremtidige omgang med pædofile præster.

– Seksuelt misbrug af børn og unge er ikke kun en afskyelig forbrydelse, men også en alvorlig synd, der sårer Gud og krænker den menneskelige værdighed, sagde han på Vatikanets radio.

Den katolske kirke er i den senere tid blevet rystet af flere skandaler om præsters seksuelle misbrug af børn og unge i flere lande. Senest har fire biskopper i Irland anmodet om at træde tilbage efter beskyldninger om, at de har holdt hånden over pædofile præster. Flere tusinde børn og unge er siden 1930 blevet misbrugt af mindst 170 præster i Irland.

Hvis Ursula Raues undersøgelse bekræfter anklagerne mod de tre tyske præster, risikerer jesuiterordenen at blive mødt med store erstatningskrav. Til gengæld behøver de tre præster ikke at frygte fængselsstraf, da sagerne er forældede efter tysk straffelov.

dachs@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​