- Patienter på som får privat behandling løber en risiko, da patientrollen er blevet byttet ud med en forbrugerrolle mener eksperter. -
- Alexander Schulz/colourbox
Freja Bech-Jessen , Jannie Iwankow Søgaard |
18. februar 2010
Danskerne skal vænne sig til, at de ikke længere er patienter, men også forbrugere i det danske sundhedssystem. Den ny forbrugerrolle giver fordele, men også ulemper, lyder det fra eksperter
Danskere, der vælger et privat behandlingstilbud frem for et offentligt, må samtidig acceptere, at de dermed løber en risiko for, at det hospital eller behandlingscenter, de har sat deres lid til, går nedenom og hjem, og behandlingen derfor stopper i utide.
Sådan lyder beskeden fra eksperter i sundhedsøkonomi og patientrettigheder.
Læs også: Psykisk syge børn fanget i konkursboDen kommer, efter at et privat behandlingscenter for psykisk syge børn i Vejle er gået konkurs. Tilbage står 200 behandlingskrævende børn og deres forældre, der ikke kan få klar besked om, hvornår og hvordan behandlingen af deres børn kan genoptages.
– Det kan lyde hårdt, men danskerne skal vænne sig til, at de ikke længere kun er patienter i det danske sundhedssystem. I dag er de også forbrugere, og det betyder, at de – som alle andre forbrugere – skal forholde sig kritisk til de muligheder, de får, siger Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut.
Læs også: Det er ikke noget, vi ligefrem reklamerer medDanskernes nye forbrugerrolle er en naturlig konsekvens af den seneste samfundsudvikling, hvor private hospitaler og behandlingscentre har overtaget stadig flere offentlige opgaver. Præcis som med Danmarks Radios monopol er det offentlige sundhedssystems for længst brudt. Det giver den enkelte borger flere muligheder, men også større ansvar, mener Jes Søgaard.
– Nogle danskere finder de nye muligheder spændende, mens andre er utrygge. De kan vælge at holde fast i det gamle system og acceptere ventelisterne. Men de, der ikke vil finde sig i ventetid og fravælger et privat alternativ, må indstille sig på, at de dermed vælger de garantier, der følger med det offentlige tilbud, siger Jes Søgaard, der understreger, at risikoen for konkurser er lille.
– Eksemplet i Vejle udstiller den risiko, der er forbundet med det private valg. Men det er første gang, vi har set det, og jeg tvivler på, at det er noget, vi vil komme til at se meget af fremover, siger han.
Det beroliger imidlertid ikke Knud Kristensen formand for landsforeningen Sind – en forening der arbejder for større forståelse for mennesker med psykiske problemer. Han vil ikke forholde sig til fordele og ulemper ved den stigende privatisering af sundhedsvæsnet, men efterlyser et beredskab, der skal kunne tackle problemstillingen fremover:
– Det er klart, at vi må leve med en vis risiko, når vi har et privat system, der skal støtte det offentlige. Men vi er til gengæld nødt til at have en nødplan klar, der kan samle patienterne op, hvis de havner i situationer som denne.
Kent Kristensen, forsker ved Det Juridiske Fakultet på Syddansk Universitet og ekspert i patienters rettigheder, siger:
– Patienten må selv bære risikoen. Det er ikke en offentlig opgave at garantere for de private hospitalers økonomi og skal heller ikke være det. De patienter, der står uden behandling efter en konkurs, må vurderes på lige fod med andre patienter i det offentlige. Man har ikke ret til særbehandling, fordi man vælger privat.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dksoegaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad