Mindeord

Ved tidligere direktør for WHO i Europa og for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Jo E. Asvalls død, 10. februar 2010, skriver kollega fra RCT Tue Magnussen følgende mindeord:

Jo Eirik Asvall blev født i 1931 i den norske by Drammen. Efter lægeeksamen fra Oslo Universitet i 1956 arbejdede han de næste par år i Nordnorge ved Tromsø Hospital og i Vikna Kommune. Allerede som 28-årig blev han leder af WHO's globale anti-malariakampagne i Togo og Dahomey. Efter fire år i Vestafrika vendte han i 1963 tilbage til Norge. I årene 1963-71 var han klinisk onkolog ved Radiumhospitalet i Oslo og fik blandt andet i 1968 til opdrag at udforme en regeringsbetænkning om organisering af kræftbehandlingen i Norge. 1971-76 var han afdelingsdirektør i det norske socialministerium. Her stod han blandt andet for organisering af en ny sundhedspolitik med fokus på sygehusudbygningen i et regionaliseret sundhedsvæsen, som det norske Storting vedtog i 1975. I 1976 indledte han en imponerende international karriere. Først og fremmest i FN's verdenssundhedsorganisation WHO og siden i det danske Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, RCT. I 1976 kom Jo Asvall til WHO's regionale kontor for Europa og fra 1979-85 som direktør med ansvar for koordinering af WHO's programmer. I 1985 blev han valgt til regional direktør for WHO i Europa og genvalgt i 1990 og 1995. Som hovedansvarlig for WHO i Europa stod han for implementering af WHO's "Health for All"-strategi, optagelse af 20 nye europæiske medlemslande i årene efter Murens fald og WHO's indsats i en række konflikter, herunder krigene på Balkan i 1990?erne. Efter 24 år i WHO, heraf 15 år som leder af WHO's europæiske regionale kontor fra 1985, gik Jo Asvall i 2000 på pension – første gang. Da det internationalt anerkendte danske RCT året efter akut manglede en sundhedsfaglig direktør, sprang Jo Asvall til og blev fra april 2001 direktør for RCT – oprindelig kun for en overgangsperiode, der dog endte med at blive knap fire år og en periode præget af store udfordringer for og en afgørende omstilling af RCT's arbejde. Jo Asvall havde en utrolig arbejdsenergi. Selv efter at han med udgangen af 2004 – for anden gang – gik på pension, løste han flere internationale konsulentopgaver. Ud over introduktion af nye handlingsplaner, ny struktur og en langsigtet politik samt kvalitetsudvikling af behandlingsarbejdet understregede Jo Asvall i sin tid som direktør RCT som en aktiv politisk uafhængig institution, der – ud over behandling – forsker i årsager til og følger af tortur samt nye behandlingsmetoder. Kun få måneder efter Asvalls tiltræden accepterede Danmark en ny israelsk ambassadør, som forsvarede brugen af tortur, og efter angrebet på World Trade Center 11. september samme år kom torturforbuddet under stort pres globalt. Jo Asvall havde altid mod til konsekvent at gå imod tortur. På samme måde lykkedes det for ham gennem det diplomati, som han mere end nogen anden mestrede, at undgå de millionnedskæringer for RCT, som regeringen med finanslovforslaget for 2003 havde lagt op til. Jo Asvall udviklede afgørende RCT's arbejde for at forebygge tortur og rehabilitere torturoverlevere såvel i Danmark som i en række udviklingslande. Han var som chef utrolig afholdt og nød stor respekt fagligt, kollegialt og særlig, når han som en god ven foldede sig ud socialt. Kun to dage før sin alt for tidlige død af kræft kunne han på Frederiksberg Hospital sammen med hustruen, læge Kirsten Stæhr Johansen, fejre sølvbryllup.