Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Som forårssolen morgenrød til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som forårssolen morgenrød

Omdrejningspunktet for højskoleopholdet er den kristne såvel som den jødiske påske. Men der bliver også tid til at komme ud og opleve naturen omkring højskolen. --

- Seniorhøjskolen.

Fakta

Om kurset

Højskolekurset Som forårssolen morgenrød finder sted i perioden den 24.-30. marts 2010 og koster...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Tag med Kristeligt Dagblad og Seniorhøjskolen Nørre Nissum på et alsidigt højskolekursus den 24.-30. marts 2010

Kristeligt Dagblads læsere indbydes hermed til at deltage i dette særlige højskolekursus op mod påske. Kurset henvender sig til alle, som ønsker at fordybe sig i påskehøjtiden, religion, politik og det spirende forår i Vestjylland. Alt sammen blandet med foredrag til eftertanke, ekskursioner i den vestjyske natur og mulighed for fordybelse i valgfag.

Påsken er eftertankens tid. Den inspirerer kunstnere, digtere og teologer til hver deres spekulationer og meditationer over det særlige budskab, påsken bibringer det enkelte menneske.

Påsken beskriver et centralt udgangspunkt for de særlige religiøse fester, som på forskellig vis har været holdt gennem årtusinder. I kristendommen fejres Jesu død og opstandelse, mens jøderne fejrer påsken ved at erindre den evigt sande myte om udrejsen af Egypten.

Jesus var også til påskefest i Jerusalem. Det blev hans død, og bevidst fornyede han derved påskens budskab. Måltidet, han holdt med sine nærmeste venner, hvor en enkelt af dem svigtede ham, var på sin vis jødisk. Men da han gennem nadveren uddelte sig selv som forberedelse til korsdøden og hans status som den opstandne Kristus, aner vi straks de nye og banebrydende dimensioner, påsken nu fik.

Annonce
På Seniorhøjskolens kursus vil højskolelærer Martin Ravn indvi kursisterne i baggrunden for påskens musik og salmer, som der bagefter både lyttes til og naturligvis synges med på. Et andet foredrag på kurset tager sit afsæt i den første kristne påskes voldsomme begivenheder, men ved at lade Judas være omdrejningspunktet. En indgang til at fortælle kursisterne om skæbnefællesskabet mellem Jesus og Judas i hele gudsplanen.

Højskolens billedkunstlærere bidrager med tolkningen af troens billeder og ikonfremstilling. Den ortodokse kirkes billedverden skal i det hele taget være lørdagens emne, som kulminerer med besøg på Museet for Religiøs kunst i Lemvig, hvor ikonudstillingen "Det guddommelige billede" vises.

Tidligere seminarierektor Henning Fogde deltager sammen med øvrige af skolens lærere med indslag og debat om egnens religions- og kunsthistorie og Danmark som multireligiøst samfund, mens valgmenighedspræst og fortæller Kurt Andersen, med udgangspunkt i USA?s præsident, Barack Obamas bog om generobringen af den amerikanske drøm, vil tale om forholdet mellem religion, folkelighed og politik. Kurt Andersen står også for søndagens prædiken.

Endelig tilbyder skolens naturvejleder, Julietta Jensen, "Vestjyske naturperler" med ekskursioner og selvfølgelig masser af historier om lokale bævere, gæs og ænder. Endelig skal køkkenets tilbud om påskeretter heller ikke glemmes.

Vel mødt til et righoldigt højskolekursus på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock