Nepalesere strømmer til udlandet for at arbejde

Det er svært at få en ordentlig begravelse i Nepal for tiden. Traditionelt er det mændene i familien, der bærer liget ved begravelsen. Men hvad gør man, når der ingen mænd er i landet? De er rejst. Til Malaysia, Qatar, Sydkorea og så videre. For at arbejde. For at tjene de penge, som de ikke kan tjene i Nepal.

Det nepalesiske arbejdsministerium skønner, at omkring seks millioner nepalesere ud af en befolkning på omkring 30 millioner arbejder i udlandet i øjeblikket. Halvanden million personer har papirer på, at de arbejder i udlandet, mens arbejdsministeriet skønner, at lige så mange arbejder illegalt uden for Nepal. Samtidig regner ministeriet med, at tre millioner nepalesere arbejder i Indien, hvilket ikke registreres nogen steder. Omkring 700 nepalesere får dagligt udstedt pas for at komme til at arbejde i udlandet. I 2008 rejste 200.000 nepalesere til udlandet for at arbejde.

Det er især mænd i aldersgruppen 25 til 35 år, der rejser til udlandet for at tjene penge. Efter Indien er Malaysia den mest populære arbejdsdestination blandt nepalesere, derefter kommer Qatar og Saudi-Arabien. Nepaleserne arbejder især inden for erhverv som vagtfolk, landbrugsmedhjælpere, fabriksarbejdere, lastbil- og taxachauffører og så videre.

Der er en lang tradition for, at nepalesiske mænd rejser til udlandet for at arbejde. Det har blandt andet været med til at udvikle det, man i Nepal kalder "extended family system" eller udvidet familie-system. Det er normalt i Nepal, at en familie bestående af fætre, kusiner, onkler og bedsteforældre bor under samme tag. Det betyder, at selvom forældrene er væk, så er der andre familiemedlemmer, der tager sig af børn, hjem og familie.