Lise Josefsen Hermann skriver fra Nepal |
19. februar 2010
Omkring seks millioner nepalesere skønnes at arbejde i udlandet, og valuta sendt fra udlandet udgør 18 procent af landets bruttonationalprodukt
Det er svært at få en ordentlig begravelse i Nepal for tiden. Traditionelt er det mændene i familien, der bærer liget ved begravelsen. Men hvad gør man, når der ingen mænd er i landet? De er rejst. Til Malaysia, Qatar, Sydkorea og så videre. For at arbejde. For at tjene de penge, som de ikke kan tjene i Nepal.
Det nepalesiske arbejdsministerium skønner, at omkring seks millioner nepalesere ud af en befolkning på omkring 30 millioner arbejder i udlandet i øjeblikket. Halvanden million personer har papirer på, at de arbejder i udlandet, mens arbejdsministeriet skønner, at lige så mange arbejder illegalt uden for Nepal. Samtidig regner ministeriet med, at tre millioner nepalesere arbejder i Indien, hvilket ikke registreres nogen steder. Omkring 700 nepalesere får dagligt udstedt pas for at komme til at arbejde i udlandet. I 2008 rejste 200.000 nepalesere til udlandet for at arbejde.
Det er især mænd i aldersgruppen 25 til 35 år, der rejser til udlandet for at tjene penge. Efter Indien er Malaysia den mest populære arbejdsdestination blandt nepalesere, derefter kommer Qatar og Saudi-Arabien. Nepaleserne arbejder især inden for erhverv som vagtfolk, landbrugsmedhjælpere, fabriksarbejdere, lastbil- og taxachauffører og så videre.
Der er en lang tradition for, at nepalesiske mænd rejser til udlandet for at arbejde. Det har blandt andet været med til at udvikle det, man i Nepal kalder "extended family system" eller udvidet familie-system. Det er normalt i Nepal, at en familie bestående af fætre, kusiner, onkler og bedsteforældre bor under samme tag. Det betyder, at selvom forældrene er væk, så er der andre familiemedlemmer, der tager sig af børn, hjem og familie.
Den nepalesiske udrejsetrang nærmest eksploderede i 1990'erne, fordi det blev lettere for nepaleserne at få pas, og fordi der var efterspørgsel på arbejdskraften især i Mellemøsten. Og konsekvenserne for Nepal er til at få øje på. Et kig på økonomien viser, at penge sendt hjem fra udlandet står for omkring 18 procent af bruttonationalproduktet i Nepal. Umiddelbart lyder det positivt, men medaljen har en bagside, påminder Jagannath Adhikari, researcher på det nepalesiske researchinstitut Martin Chautari, om:
– Selvfølgelig har det hjulpet Nepal til at få styr på økonomien, men det gør også, at landet ikke udvikler sin egen økonomi. Nepal er totalt afhængigt af andre landes økonomier, og hvis ikke vi får disse penge udefra, har vi et stort problem.
Nogle vælger også at tolke udrejsetrangen som en måde for fattige mennesker at tage deres skæbne i egen hånd på. Og det udenlandske arbejde har rykket ved fattigdommen, viser studier af fattigdomsudviklingen i Nepal. Gennem 10 år er antallet af personer, der lever under fattigdomsgrænsen i Nepal faldet fra 42 procent til 31 procent, og arbejdere i udlandet får en stor del af æren. For pengene, der bliver tjent i udlandet kommer de fattige familier til gode.
– Op mod halvdelen af fattigdomsreduktionen i Nepal ville ikke være sket, hvis ikke det var for nepalesere, der arbejder i udlandet, forklarer Jagannath Adhikari.
Hvert år kommer der omkring 300.000 nye unge på arbejdsmarkedet i Nepal. Flere end halvdelen af disse unge søger til udlandet.
– Hvis ikke det var for migrationen, ville arbejdsløsheden i Nepal være meget højere, siger Jagannath Adhikari.
Omvendt er der i dag så mange nepalesere, der søger lykken i udlandet, at en stor del af landsbrugsjorden i Nepal står udyrket hen. Der er simpelthen ikke nok mennesker tilbage til at dyrke jorden. Og de lettjente penge i udlandet er blevet et problem i forhold til nepalesernes syn på deres hjemland:
– Folk ser ikke længere muligheder i Nepal, fordi de har travlt med at rejse ud, mener Jagannath Adhikari.
Omvendt har udrejsetendensen en positiv indvirkning på uddannelsesniveauet i Nepal. Pengene, som tjenes i udlandet, bliver ofte sendt hjem til Nepal og brugt til at investere i børnenes skolegang. Udlandspengene bliver også tit brugt til investeringer i Nepal, for eksempel i boliger eller hoteller. Det er dog ikke altid positivt for børnene at have en far, der arbejder i udlandet. I flere landområder forlader forholdsvis flere børn af udvandrere skolen, ligesom der er flere stofmisbrugere, når faderen ikke er hjemme til at holde styr på opdragelsen, siger Jagannath Adhikari.
Selvom der altså er en del negative konsekvenser ved, at mange nepaleserne arbejder i udlandet, promoverer det nepalesiske arbejdsministerium officielt, at nepalesere rejser ud.
– Vi ved, at det ikke er en permanent løsning. Vores økonomi er totalt afhængig af andre landes økonomi. Men hvad skal vi gøre, når det går dårligt for alle andre sektorer? spørger Bishal Bhattarai, kontorchef i arbejdsministeriet.
udland@kristeligt-dagblad.dk ww
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad