Bondegårdsferie på afrikansk

I dag er hun leder af TDS Villages d?Accueil i Burkina Faso, et netværk af etiske og solidariske "ferielandsbyer".

Doudou var den første af nu fire landsbyer i Burkina Faso, hvortil kommer landsbyer i Mali og Benin samt to i Ecuador i Sydamerika.

Etisk eller solidarisk turisme er negationen af den klassiske turisme på det afrikanske kontinent, hvor vestlige velhavere flyves ind og indlogeres i luksuriøse lodges under safarien.

Eller i airconditionerede hoteller med swimmingpool, langt fra fattigdommen og den afrikanske virkelighed.

Etisk turisme bygger tværtimod på mødet med virkeligheden. Gæstehytterne er bygget som enhver anden hytte. Der er hverken elektricitet eller rindende vand, og toilettet er et tørkloset.

En partner i Europa organiserer flytransport og transit og har det formelle ansvar som rejseselskab.

Landsbyen tager imod turisterne i som regel en uge, og gæsterne følger ganske enkelt landsbyens hverdag.

De hjælper med arbejdet i køkkenhaverne og hiver vand op af brønden med håndkraft. De hjælper kvinderne med at hente vand eller brænde, væve og fremstille lertøj. De besøger skolen, og er der bryllup, er de med til ceremonien og festen, og er der begravelse, er de også med til det.

Landsbyen bestemmer selv, hvor mange turister den har lyst til at tage imod. I Doudou har indbyggerne bygget fire gæstehuse med hver to dobbeltværelser.

Nogle af landsbyens indbyggere får løn for at lave mad og gøre rent, og den del af overskuddet, som ikke går til løn og vedligeholdelse, som regel omkring 20 procent af prisen for et ophold, investeres i et fælles udviklingsprojekt i landsbyen.

– Det kan skaffe landsbyen en indtægt på mellem 20.000 og 30.000 kroner om året. Pengene kan investeres direkte i landsbyen, men ofte fungerer de som løftestang for at rejse større beløb, hvor ngo?erne forlanger, at landsbyerne skal finansiere en mindre procentdel selv. I Doudou har vi blandt andet fået brønde og skolemøbler, siden vi blev ferielandsby i 1999, fortæller Priscille Zongo.

– Vi lægger stor vægt på, at landsbyen ikke bliver afhængig af turistindtægterne. Og vi har klare regler, som blandt andet forbyder turisterne at hjælpe enkeltpersoner. Vil man hjælpe nogen, kan man give et bidrag til landsbyens udvikling, understreger hun.

Aftenenerne tilbringes blandt andet med diskussioner mellem turisterne og de lokale indbyggere. De færreste taler andet end det lokale sprog, men lederen af gæstelejren kan oversætte til fransk eller engelsk.

– Gæsterne kan definere et tema, de gerne vil diskutere, og så kommer interesserede landsbyboere og deltager i snakken. Bølgerne kan godt gå højt, især når temaet er for eksempel polygami eller homoseksualitet. Det er de eneste emner, hvor man aldrig når til enighed. Ellers ender det tit med, at vi forstår hinandens synspunkter, siger Priscille.

Doudou og de øvrige landsbyer modtager som oftest grupper, der kommer via den franske partner, TDS Villages. Men man kan også kontakte kontoret i Ouagadougou direkte.

– Opholdet gør ofte et stort indtryk på vore gæster, fortæller lederen af gæstelejren i Doudou, Zacharie Baily.

– En enkelt gang har vi måttet sende en turist tilbage til Ouagadougou, fordi han fandt livet for primitivt. Som regel er det kulturmødet, der gør indtryk. Der er tit tårer i øjnene, når vi tager afsked med hinanden.

rejser@kristeligt-dagblad.dk